1942 – Hvis katastrofen kommer

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.

Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.

Et sanitetskorps på 80 medlemmer

Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?

“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”

Hvor mange læger er disponible?

“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”

Man har vel også en stab af sygeplejersker?

“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942.

1942 – 22 nye sygeplejersker fra Kolding Sygehus

På Kolding Sygehus har i disse dage 22 sygeplejeelever bestået eksamen som sygeplejersker. Det første hold blev færdigt i aftes, det sidste i formiddag. De nye sygeplejersker er følgende:

Gerda Andersen, Helga Andersen, Ingrid Andersen, Johanne Andersen, Inger Bondesen, Mary Friis, Johanne Holst, Tove Hygum, Warna Jaspar, Kristine Jensen, Maren Jensen, Kristine Jessen, Juliane Juhl, Elly Krogh, Edith Larsen, Esther Nielsen, Kathrine Nielsen, Jenny Dalby-Pedersen, Vera Oxbøl-Pedersen, Ella Lindberg-Pedersen, Ingeborg Raahauge og Ellen Saxe.

På tirsdag aften holdes på sygehuset en festlighed for holdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1942.

1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Difteritis i Kolding

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.

1940 – Død efter påkørsel

Den gamle fru Christine Frederikke Nissen, der boede på de Gamle Hjem for enden af Låsbygade i Kolding, er den 12. juli 1940 afgået ved døden på Kolding Sygehus, som følge af kvæstelser efter at være blevet påkørt af en motorcykel ved viadukten på Vesterbro.

Det anføres ikke pressen at motorcykel føreren var fra den tyske værnemagt.

Kilder:
Død efter påkørselen, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940
Besættelsestidens ofre, s. 15, Kolding under besættelsen 1940-1945, udgivet 1946, red. af K. Baagø & E. Estrup

1940 – Læge Brandorff død

Den kendte læge Ejnar Peter Brandorff er i morges afgået ved døden, 58 år gammel i hans hjem i Jernbanegade.

Brandorff har praktiseret som læge i godt 25 år, en tid været reservelæge ved Kolding Sygehus, udover hans praksis havde han også en afdeling på Sct. Hedvigs Klinik, hvor han varetog de kirurgiske opgaver.

Brandorff helbred har igennem længere tid været vaklende, selv om han har været under forskellige kurbehandlinger. Det var hjertet og blodtrykket, det var galt med, og nu stødte en hjerneblødning til.

Brandorff blev født i Kolding den 10. maj 1881, søn af købmand Jeppe Oluf Brandorff og Ditlevia Frederikke Cicilie Grube. Det er kun to år siden faderen døde, en fremtrædende figur i Koldings politiske-, handels- og forenings-liv. Faren blev i 1934 udnævnt til æresborger af Kolding Byråd.

Brandorff havde som faren et stort virke, blandt andet i luftværnet, hvor hans bestyrelsespost nu skal erstattes, og i Røde Kors, og fra hans havde han arvet interessen for ligbrændingssagen. Han var ligeledes formand for den stedlige lægeforening.

Han efterlader sig hustruen Ellen Sofie Nybroe og to sønner, der læser til henholdsvis arkitekt og læge.

Kilde: Kirkebogen, danishfamilysearch.dk
Dr. E. Brandorff død i Morges, 4. maj 1940, Kolding Socialdemokrat