1945 – Brigadér dræbt af vådeskud

Ejendommelig ulykke på Kolding Vandrehjem

I aftes ved 22-tiden skete der på vandrerhjemmet i Kolding en vådeskudsulykke, der kom til at koste et medlem af Den danske brigade livet. Soldaten sad og syslede med en revolver, da et skud pludselig gik af. Skuddet ramte soldaten i goden, og han bemærkede hertil: “Av, der skød jeg mig i foden!” Umiddelbart efter pillede han magasinet ud af revovlveren, men har åbenbart glemt, at våbnet var automatisk, således at der, så snart et skud er affyret, glider en ny patron ind i kamret. i den tro, at våbnet var afladet, satte han det op til hovedet og trykkede af. Kuglen ramte ham i hovedet og sårede ham så alvorligt, at han senere døde på Kolding Sygehus, hvortil han var bragt i ambulance.

På brigadens kontor nægter man at give nogen som helst oplysninger, heller ikke om den unge mands navn og hjemsted. Politiet, der blev underrettet om ulykken, fik fra brigaden den besked, at man ikke ønskede at der blev optaget nogen rapport i anledning af ulykken. I øvrigt bliver deri dag holdt ligsyn over den dræbte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1943 – Vandrerne lader sig ikke afskrække af tiderne

Det er ikke for dyrt at være vandrer

Med sommerens indtog dukkede et kendt billede op i byens liv: Det brogede træk af vandrefugle, som kommer drivende ind fra landevejen i dag og forsvinder igen i morgen på vej mod nye mål og nye oplevelser. Vandrebevægelsen er blevet en anerkendt folkeidræt, og dens betydning for samfundets trivsel lader sig næppe underkende. Hele den del af befolkningen, som ikke i almindelighed har råd til at feriere, nemlig ungdommen, henter på en nem og billig måde sundhed og glæde, og lærer samtidig deres land at kende på en mere intim måde, end det kunne gøres igennem skolens geografibøger.

Men tiden har bragt mange vanskeligheder. Priserne er overalt steget, selv på vandrehjemmene, cyklerne mangler det så nødvendige gummi, og der kan være mange besværligheder med rationeringskortene. Alligevel viser det sig, at vandrerne ikke svigter i år heller.

Besøget har nok været lidt ringere hos os”, siger vandrehjemsbestyrer, ‘herbergsfatter’, Jensen på Kolding Vandrehjem, “men det er sikkert, fordi vi åbnede noget senere end sædvanligt. Vi har indtil nu haft 1.500 vandrere til overnatning mod 2.000 på samme tid sidste år, og der er jo grund til at håbe, at sæsonen vil vare ved et godt stykke tid endnu. Den plejer først at slutte hen imod september.”

1943 – Ingen evakuering af Kolding i tilfælde af en invasion

Rådet lyder: Gå i kælderen, tag madkurv, drikkevand og varmt tøj med

For en uges tid siden bragte vi nogle interessante udtalelser, fremsat af et Aalborgblad, og som gik ud på, at de tikke havde været myndighederne muligt at planlægge nogen evakuering af civilbefolkningen i tilfælde af et invasionsangreb på Danmark. Politikommissæren gav det eneste råd, der var at give: gå i kælderen – og tag en madkurv med for nogle dage, sørg for varmt tøj og drikkevand. Da der i luftværnskredse i Kolding bestandig har været talt om evakueringsforberedelser og forholdsregler, har vi i dag haft en samtale med politikommissær Kleberg, der er vendt hjem fra ferie, for at høre, om der er truffet nogle særlige evakueringsforanstaltninger for Koldings vedkommende.

“Der har aldrig været lagt nogen evakueringsplaner i den forstand for Kolding”, svarer politikommissæren, “men vi har visse evakueringsregler, som bl.a. omfatter de gamle og de svagelige fra alderdomshjem og alderesrenteboligerne, og indenfor sanitetstjenesten har kredslægen truffet ganske udmærkede foranstaltninger vedrørende evakuering af syge og sårede – og denne gren er nu overtaget af læge Junge Petersen. Vi har aftaler rundt omkring i omegnskommunerne om, at vi kan få rådighed over hoteller og forsamlingshuse, hvis det kommer så vidt, og politimesteren og borgmesteren har ved en lejlighed været på besøg på Skodborg-Københoved egnen for at se på en gård, som ejerinden gratis ville stille til disposition, hvis der skulle blive brug for en evakuering af Koldings befolkning, men den var nu ikke rigtig egnet til formålet. Nej, der skal ikke foretages nogen samlet evakuering af byens befolkning, og der er ikke her i byen pålagt luftværnschefen at foretage en almindelig evakuering. De erfaringer, der blev gjort under krigen i Holland og Belgien, opmuntrer i sandhed heller ikke til det. Noget helt andet er, at vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at evakuere beboere fra ejendomme, der er truet af tidsindstillede bomber og blindgængere og fra beskadigede ejendomme, og her har luftværnschefen truffet bestemmelse om, hvortil da skal flyttes. Blandt andet har vi hertil sikret os vandrehjemmet, som både har en mands- og en kvindeafdeling foruden forplejningsmuligheder og derfor er særdeles velegnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1942 – Hilsen til Vandrehjemmet

Bibliotekanerne takker for den enestaaende gæstfrihed, som dette fortræffelige Vandrehjem har ydet dem i tre dage. Den behandling, vi har faaet, viser at Kolding Vandrehjem er i besiddelse af en enestående gæstfrihed ogsaa over for noget besværlige gæster.
På mine kammeraters vegne
Poul Kurstein
9-8-42

Læg mærke til at der i teksten benyttes både aa og å, dette er afskrevet om Kurstein selv skrev hilsnen.
Kilde: Uddrag fra Kolding Vandrehjemmets gæstebog, opbevares på Kolding Stadsarkiv