1943 – 60 købmænd indfører middagslukning

Kolonialhandlerforeningen holder sig uden for nyordningen

Det ser nu ud til, at en stor kreds af købmænd i Kolding, ca. 60, fra 1. maj vil indføre middagslukning i tidsummet fra kl. 12.30 til 13.30, idet man ræsonnerer som så, at også denne branche har vanskeligheder at slås med og ikke har for mange varer at sælge i forvejen. Så man kan lige så godt holde lukket i den time om middagen. Det er dog ikke alle købmand, der er med.

VI har talt med formanden for Kolonialhandlerforeningen, materialist N. A. Nielsen, Låsbygade siger:

“Spørgsmålet har været drøftet inden for foreningen, men det blev afvist, da der ikke kunne opnås enighed. Jeg ved godt, at mange af medlemmerne er stærkt interesseret i denne lukning, og man forstår i og for sig også baggrunden, men på den anden side må man også tage hensyn til, at der er et publikum at betjene. Foreningen ønsker imidlertid at holde sig helt uden for dette problem, hvor enhver naturligvis er frit stillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.