1945 – 539 børn under Børneværnet

Næstformanden i Børneværnet, kommunelærer Hagbard Petersen gav til sidst en kort skildring af Børneværnets arbejde. Han oplyste, at udvalget for tiden har tilsyn med 539 børn. 34 børn har fået beskikket tilsynsværge, og 54 er anbragt på forskellige hjem og institutioner. Af disse 54 er de 18 blevet anbragt i 1944, nemlig 7 drenge og 11 piger.

Hagbard Petersen understreges også, at der er stærkt brug for et fritidshjem i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. januar 1945.

1943 – Frovin Jørgensen

Kolding, 24/12:

Blandt de Koldingensere, der forleden blev ført til tysk koncentrationslejr, var kommunelærer Frovin Jørgensen. Tyskerne har oplyst, at man i hans have har fundet nedgravet en duplikator, hvorpå et lokalt illegalt blad var fremstillet. Frovin Jørgensen havde endvidere selv skrevet bladet og var fundet i besiddelse af våben.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 24. december 1943.