1944 – Det danske folks stilling til den kommunistiske trussel

Danmark og overenskomsten mellem den norske eksilregering og Sovjetunionen. En appel til den danske befolkning.
Ritzaus Bureau udsendte i går følgende:
Som folkevalgte repræsentanter af den danske rigsdag ønsker vi i den for vort land så alvorlige situation at fremsætte følgende udtalelse:
Den norske eksilregering i London har efter hvad der telegrafisk er meddelt fra London, Stockholm og Berlin, afsluttet en overenskomst med repræsentanter for den engelske, amerikanske og sovjetrussiske regering. Overenskomsten går ud på, at Sovjetrusland ikke alene skal deltage i en ren soldatermæssig besættelse af Norge, men at Sovjetrusserne også, efter hvad ‘Evening News’ oplyser, skal tage del i den indre forvaltning af norske anliggender.

Vi må samles i farens stund
Hermed er der for første gang givet klar besked om, hvad der er de allierede krigsmagters hensigt med de nordiske lande, thi en sovjetrussisk besættelse og civil forvaltning af Norge er ensbetydende med, at de samme vilkår gælder Danmark. Slutter krigen med en sovjetrussisk sejr, vil den århundredegamle russiske drøm om den fuldstændige kontrol over Østersøen gå i opfyldelse. Fra Norge kontrolleres adgangen til Skagerrak adgangen gennem Kattegat til Lillebælt, Storebælt og Øresund. Dermed er også Danmarks skæbne beseglet! […]

Kilde: Uddrag, Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 21. maj 1944.

1943 – 10-årsdagen i Tyskland

Tyskerne opfordres til at gøre deres pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne.

Berlin, STB. Lørdag formiddag.

De tyske blade præges i dag helt og holdent af 10 årsdagen for Nationalsocialisternes overtagelse af magten. Deres forsider domineres af billeder af Østfrontens soldater og af manede appeller, hvori det indskærpes, at det gælder om for enhver pris at vinde sejren over Bolschevismen og aldrig at kapitulere. Man sidestiller kampen mod kommunismen i Tyskland forud for magtovertagelsen med krigen mod Bolschevismen, og understreger, at nu som dengang gælder parolen om at slå sig igennem og sejre.

Berliner Børzen-Zeitung fastslår, at spørgsmålet i dag er, hvorvidt man skal være eller ikke være. Tyskland må sejre, om der så myldrer djævle frem på jord. Stalingrads tapre forsvarere fremhæves som et symbol, og det tyske folk opfordres på den nationalsocialistiske mindedag til at gøre sin pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1943.

1942 – Regeringserklæring

Indadtil fortsættes den hidtil førte politik og udadtil vil regeringen virke for styrkelse og befæstelse af forholdet mellem Danmark og Tyskland

Som meddelt den 9. november, har forholdene udviklet sig således, at et regeringsskifte har været nødvendigt. Dette regeringsskifte har fundet sted i en for landet alvorlig situation. Den nydannede regering, som nu har overtaget sine funktioner, vil indadtil fortsætte den hidtil førte politik, idet den vil have sin opmærksomhed rettet mod alle foreteelser på den økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige område her i landet og på disse områder arbejde for en sund og for land og folk gavnlig udvikling

Den vigtigste opgave udadtil

Udadtil vil regeringen se på det som sin vigtigste opgave at virke for en styrkelse af befæstelse af det gode og nabovenlige forhold mellem Danmark og Tyskland og at fremme et gensidigt tillidsfuldt samarbejdet i ønsket om at skabe fortsatte udviklingsmuligheder for den befrugtede vekselvirkning mellem dansk og tysk, der gennem tiderne har haft så stor betydning.

Medvirken til opbygning af det nye Europa

I er kendelse af det europæiske skæbnefællesskab er regeringen sig det ansvar bevidst, som også et lille land som Danmark har med hensyn til opbygningen af det kommende nye Europa, og den vil efter evne yde sin medvirken til løsningen af sådanne opgaver, som i denne forbindelse naturligt vil tilfalde vort land. Regeringen vil sikre opretholdelsen af ro og orden i landet. Den vil ikke tåle sabotage og anden forbrydelse, der direkte eller indirekte retter sig mod besættelsestropperne.

Klart standpunkt over for kommunismen

Regeringens standpunkt over for kommunismen er klart. Siden vedtagelsen af loven af 22. august 1941 er kommunistisk virksomhed her i landet ulovlig. Dette fandt sin bekræftelse ved Danmarks indtræden af Anti-Komitern-Pagten, ifølge hvilken den danske regering er forpligtet til på dansk område at bekæmpe den kommunistiske internationales opløsende og nedbrydende virksomhed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.