1941 – 107 kommunister er i Horserød-lejren

I alt har 269 personer været taget i forvaring, men de 153 er atter løsladt.

I anledning af en række rygter om de internerede kommunisters forhold, sammenkaldte justitsminister Thune Jacobsen i går repræsentanter for pressen og gav en redegørelser, der dog for en del er fortrolig. Officielt kan meddeles: 116 kommunister er i forvaring, heraf 107 i Horserød-lejren, 7 (kvinder) i Vestre Fængsel og 2 på hospitalet.
De første internerede ankom til Horserød-lejren den 21. august. Rygterne har nævnt meget større tal, helt op til 500. Der har været taget i alt 269 personer i forvaring: men deraf er de 153 igen løsladt. I dette tal er ikke medregnet de personer, som dimitteredes samme dag, de blev forhørt. I anledning af de 116 personers internering er afsagt dommerkendelser. De 115 har appelleret til Højesteret, hvor deres sager vil blive behandlet.

De internerede kommunister har oprindelig siddet i Vestre Fængsel eller arrester rundt om i provinsen. Det drejer sig, som justitsministeren oplyste i Rigsdagen, om folk, om hvilke man må mene, at de også i fremtiden vil udøve kommunistisk virksomhed. Horserød-lejren, som ligger en mils vej vest for Helsingør, blev som bekendt bygget under sidste krig og ligner lejren ved Hald. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 2. september 1941.

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – Forbud mod kommunistisk virksomhed

Af hensyn til statens velfærd i forhold til fremmed magt. De foretagne nødretsforanstaltninger overfor kommunisterne den 22. juni gøres lovgyldige.

Justitsminister Thune Jacobsen mødte i dag i Rigsdagen for første gang i sin egenskab af minister, og han debuterede om at fremsætte et forslag til lov med forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. I lovforslaget heddet det bl.a.: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og de bestående kommunistiske sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk virksomhed af enhver art er forbudt. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 8 år. Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, kan efter justitsministerens bestemmelse eller hans godkendelse tages i forvaring af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

Anholdte skal fremstilles for en ret inden 24 timer.

Lovforslaget bestemmer, at enhver, der tages i forvaring i henhold til denne lov inden 24 timer skal fremstilles ved Københavns Byret, der ved kendelse beslutter, om forvaringen skal opretholdes. Såfremt det ikke inden 24 timer kan nås at fremstille vedkommende for Københavns Byret, skal han fremstilles for en nærmere ret, men beslutning skal tages af Københavns Byret. Appel herfra kan ske til Højesteret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941

1941 – Ruder kunst

Natten til søndag den 20. juli 1941 er der blevet knust ruder i DNSAP´s distriktskontor på Frederiksberg, på Gammel Kongevej 135, samt i en forretning på Viborggade 74, på Østerbro, hvor hverveplakater for Frikorps Danmark var ophængt.

Den nazistiske partiavis Fædrelandet, mener det må dreje sig om ”kommunistiske forbrydere”. Både Københavns kriminalpoliti, såvel som politiet på Frederiksberg, er på bar bund i sagen.

Kilder:
Fædrelandet, 21. juli 1941

1941 – 7 domme for kommunistisk sabotage

Mellem de dømte er Rikard Jensen, der fik 8 års fængsel. – 13 sigtede blev frikendt, deriblandt Thøger Thøgersen. Hvad der blev afsløret efter attentatet mod de to spanske trawlere i Frederikshavn. – En mand ved navn Gejl lavede brandstiftelse om bord i ‘United States’ i København i 1935, og 3 andre anbragte i 1938 en brandbombe i Amerikabåden ‘Batory’, der lå i Frihavnen.

Ved Københavns Byrets 8. Afdeling, blev der mandag eftermiddag afsagt dom i en omfattende sag om kommunistisk sabotage, som har beskæftiget politiet i en årrække, ikke alene politiet her i landet, men mange andre steder, ikke mindst har der eksisteret et meget intimt skandinavisk samarbejde ved affærens opklaring, der for det danske politis vedkommende begyndte, da der den 22. maj 1938 blev forøvet attentat mod de to spanske trawlere i Frederikshavn.
Under sagens behandling nu har der været anholdt i alt 20 personer, deriblandt 3 kvinder. Sagen er ifølge Højesterets beslutning af 17. juni behandlet af Underretten uden medvirken af lægdommere. Resultatet blev, at 7 af de sigtede blev dømt, mens 13 blev frifundet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.

1941 – Anholdelser imod DKP

Der er i dag udbrudt krig imellem Tyskland og Sovjetunionen, de tyske tropper har krydset ind over den russiske zone.

I eftermiddags arresteres af politiet i Kolding Kai Ibsen fra DKP, og tidligere på dagen var Vilh. Heising, lokalformand for DKP, og Alfred Jakobsen, lokalformand for DKU, ligeledes blevet arresteret. Angiveligt er det på tyskerne ordre at kommunisterne anholdes. Alle indsættes i arresten, det er uvist hvad der skal ske med dem.

Den 22. juni var som bekendt en dejlig sommersøndag. Min datter og jeg var taget til Løverodde med båden uden at vide, at der var udbrudt krig mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Straks efter vi var kommet hjem var politiet der.

Kai Ibsen, uddrag fra bogen Kolding Kæmper 1985

Kilde: side 19-21, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985

1941 – Cirkulære fra partiledelsen i DKP

Introduktion: Cirkulære fra partiledelsen i DKP til afdelingsbestyrelserne vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, som følge af arrestationer på kommunister.

9. april 1941

Danmarks Kommunistiske Parti
Centralkomiteens sekretariat
Griffenfeldtsgade 50, Kbhvn. N

Til afdelingsbestyrelsen – fortroligt.

Kammerater!

Vi erfarer, at politiet i den sidste tid har arresteret Richard Jensen og flere andre personer, deriblandt enkelte partimedlemmer, såsom Thøgersen og Otto Melchior. Årsagen hertil kender vi ikke. Det forlyder dog, at arrestationerne står i forbindelse med en fornyet undersøgelse af attentatet på de spanske trawlere for et par år siden.

Som tidligere fastslået har partiet intet med denne affære at gøre, som må betegnes som partiforbryderisk, da det er i absolut modstrid med vort partis og den danske arbejderklasses interesser at beskæftige sig med den slags terroristiske handlinger.

Men på baggrund af denne sag og de skete arrestationer – der dog ingen forbindelse har med vort parti og dets virksomhed – indskærper partiledelsen partiets medlemmer om overalt at optræde fornuftigt og forsigtigt. Partiets medlemmer advares imod at meddele udenforstående noget som helst om indre partiforhold, om navne og adresser på medlemmer, ledelser, sympatiserende og læsere af vor presse, ligesom sådanne fortegnelser skal opbevares på steder, hvor de ikke er tilgængelige for alle og enhver. Desuden skal partiets medlemmer fast og bestemt afvise enhver provokatør, der direkte eller indirekte (eventuelt gennem misbrug af centralkomiteens navn) søger at lokke enkelte partimedlemmer eller partiet som helhed ud i eventyr og handlinger, der vil være til skade for partiet og den danske arbejderklasse.

Ovenstående fortrolige information kan underhånden bringes til de medlemmers kundskab, som afdelingsledelsen mener bør vide besked derom.

Med kommunistisk hilsen
Partisekretariatet

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1941 – Valg i Silkeborg

Den 11. marts 1941 var der kommunevalg i Silkeborg, selv om valget for resten af landet blev udskudt, fik Silkeborg lov at afholde valget, fordi der siden sidste valg var sket landmæssige-indlemmelser til Silkeborg.

Resultatet fra valget lød følgende:

  • Socialdemokratiet, 4300 stemmer og 11 mandater
  • Radikale, 301 stemmer og 1 mandat
  • Konservative, 1361 stemmer og 4 mandater
  • Venstre, 898 stemmer og 2 mandater
  • Retsforbundet, 256 stemmer og 0 mandater
  • DKP, 434 stemmer og 1 mandat

Antallet af byrådsmedlemmer er udvidet fra 15 til 19. Det lykkes som nye partier, både DKP og Radikale at få en repræsentant i byrådet.

Kilde:
Arbejderbladet, 12. marts 1941, forsiden