1943 – Svære tugthusstraffe over sabotører

Fra tysk side meddeles:

  • En tysk feltkrigsret har afsagt følgende domme for gennem længere tid i samarbejde gennemført bistand til fjenden:
  • Sigfred Jensen, arbejder, født 11. januar 1908 og Egon Madsen, maler, født 1. maj 1912: tugthus på livstid.
  • Henry Madsen, maler, født 15. september 1918 og Peter Nielsen, arbejder, født 21. oktober 1914: 15 års tugthus.
  • Hans ?, maler, født 19. august 1914: 10 års tugthus.
  • Peter Ingemann-Jensen, arbejder, født 21. marts 1904: 7 års tugthus.
  • Søren Holger Nielsen, bager, født 14. oktober 1910: 4 års tugthus.
  • Christian Riis-Petersen, arbejder, født 28. februar 1905: 3 års tugthus.
  • Egon Thomas Nielsen, sømand, født 22. april 1920. Carl Birkebæk-Nielsen, arbejder, født 28. juli 1913 og Ude Rich, arbejder, født 28. januar 1886: 2 års tugthus.
  • Endvidere idømtes Kuno Johannsen-Arnskov, arbejder, født 18. oktober 1925, 1 måneds fængsel, hvilken straf anses som udstået ved undersøgelsesarresten. Dommens gyldighed er bekræftet. De idømte straffe udsones i tysk straffeanstalt.

De dømte var medlemmer af eller tilhængere af det danske kommunistiske parti, hvis virksomhed de opretholdt illegalt, efter at det var blevet forbudt. I sommeren 1943 gennemførte de i Esbjerg og omegn en lang række sabotagehandlinger, der dels var rettet mod den tyske værnemagt, dels mod danske virksomheder, om hvilke de antog, at de arbejdede for tyske interesser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – Forbud mod kommunistisk virksomhed

Af hensyn til statens velfærd i forhold til fremmed magt. De foretagne nødretsforanstaltninger overfor kommunisterne den 22. juni gøres lovgyldige.

Justitsminister Thune Jacobsen mødte i dag i Rigsdagen for første gang i sin egenskab af minister, og han debuterede om at fremsætte et forslag til lov med forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. I lovforslaget heddet det bl.a.: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og de bestående kommunistiske sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk virksomhed af enhver art er forbudt. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 8 år. Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, kan efter justitsministerens bestemmelse eller hans godkendelse tages i forvaring af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

Anholdte skal fremstilles for en ret inden 24 timer.

Lovforslaget bestemmer, at enhver, der tages i forvaring i henhold til denne lov inden 24 timer skal fremstilles ved Københavns Byret, der ved kendelse beslutter, om forvaringen skal opretholdes. Såfremt det ikke inden 24 timer kan nås at fremstille vedkommende for Københavns Byret, skal han fremstilles for en nærmere ret, men beslutning skal tages af Københavns Byret. Appel herfra kan ske til Højesteret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941