1942 – Statsradiofoniens drengekor synger i Kolding

Dansk Ungdomssamvirke for Kolding og Omegn holder tidligere meddelt en koncert i Slotsgården søndag den 5. juli. Statsradiofoniens drengekor vil da synge under ledelse af dirigenten, adjunkt Henning Elbirk. Drengekortet blev oprettet i 1929, og i den forløbne tid har i alt ca. 50 drenge været medlemmer. De gennemgår først en streng optagelsesprøve, kommer så på prøve et halvt år, inden de optages i koret, og derefter kan de være medlemmer tre-fire år, til stemmen går i overgang, og det er slut med den herlighed.

Programmet for koncerten er meget alsidigt. Først synges en afdeling sange til Danmark og Norden, deriblandt ‘Der rider en konge’. Så følger fire sange til årstiderne og derefter en broget afdeling med bl.a. ‘På rulleskøjter’ og ‘Grammofonen har ordet’ af Børge Roger Henrichsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1942 – Stort og vellykket sangstævne i Kolding

Kirkekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i går.

Centralforeningen af kirkelige sangforeninger for blandet kor havde i går, søndag, indbudt til det årlige sangstævne i Kolding, og et antal af ikke færre end ca. 350 sangere var mødt frem. Ikke underligt derfor, at de rød-hvide sanghuer ligefrem satte præg på byen, et præg, der ligefrem virkede helt sommerligt i den “milde vinter.”

Formiddagen gik med de indledende prøver til kirkekoncerten om eftermiddagen, og Sct. Nicolai Kirke var fyldt, da stævnets overdirigent, realskolebestyrer Bjerrum, Skjern, besteg podiet. Det kræver en god portion tålmodighed, humør og energi for at få et opbud af 350 sangere til at underholde sig en delvis fremmed ledelse, når hvert enkelt kor har indstuderet sine ting under den hjemme dirigents personlige udformning og opfattelse. Det er vist nok kgl. kapelmester Georg Høeberg, der engang har sagt, at man ved sådanne stævner egentlig ikke kunne opnå andet “end at få sangerne til at starte og holde op på nogenlunde samme tid”. Nå, derfor kan der nu godt komme noget kønt og smukt ud af et stort sangstævne, således også dette. At det bliver de helt store kunstneriske værdier venter vel formodentlig ingen, heller ikke sangerne selv, endsige ledelsen: men det skal siges, at korkoncerten vidnede om sangernes glæde ved at komme sammen i fælles interesser, til styrkelsen af sammenholdet og til glæde også for de interesserede tilhørere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Leo Mathisen og hans orkester hentede sig en jættesucces i Kolding

En fyldt sal måtte i næsten en time vente på Leo Mathisen og hans orkester i aftes. En uforudset trafikstandsning havde forsinket deres ankomst til Kolding fra København så meget, og endda skyldtes det kun en ekstrabil fra Middelfart til Kolding, at koncerten ikke blev yderligere forsinket.

Formanden for Idrætsringen, tandtekniker Ottesen, havde ellers stået i telefonisk eller telegrafisk forbindelse med orkestret så mange gange i dagens løb, at alene den tid, der havde været anvendt til dat lade toget holde for at Leo kunne telegrafere, havde været tilstrækkeligt til at udligne forsinkelsen. Leo Mathiesen var blevet kaldt til telefonen både i Nyborg og Korsør og – slet ikke til en overflødighed – i Odense, og alle steder fra blev der telegraferet, at nu var orkestret dampet af for at komme Kolding endnu en station nærmere. Også i Middelfart blev der modtaget og afsendt telegrammer, og så gennemført var telegramtjenesten, at 4 minutter efter at orkestret var ankommet og var smuttet op på scenen, kom der halsende et ungt telegrafbud op bag scenen med et telegram om, at Leo og hans orkester nu var vel ankommet til Kolding. […]

Så spillede de løs. Det ene nummer bedre og flottere end det andet. Det er jo ikke ubekendt, at Leo Mathiesen er en pianist af verdensformat – og at han i Amerika vil kunne hente honorarer, der er nogle gange højere end nogen anden dansk pianist. […]

Størst lykke gjorde næsten nogle show-numre, udført bedre, end den slags længe er set. Der var først et par cubanske melodier og i næste afdeling et par jazznumre, ragtimes fra 1912, vanvittig morsomt og humørfyldt udført. Det var også rene bifaldsorkaner, der drog gennem salen og efter disse numre, og det ungdommelige publikum jublede og gav sig på mange måder, betingelsesløst.

Den kom sent, denne koncert, men det blev den bedste jazzkoncert i år, hvor vi ellers har haft mange gode koncerter. Idrætsringen kan godt tage dette orkester en anden gang – når det kommer hjem fra Sverige – der skal nok blive fyldt hus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1942.

1942 – Swing-kongen Leo Mathisen til Kolding

På gæsteoptræden i Idrætsringen.

Kolding Idræts-Ring har sikret noget virkeligt kræs som afslutning på den mere selskabelige del af sæsonen. Det er nemlig lykkedes formanden, tandtekniker Ottesen, at kapre klavervirtousen og swingkongen Leo Mathisen, der mødte med et seks mands orkester, der blandt andet tæller så fine navne som trompetisten Erik Parker og tenorsaxofonisten Henry Hagemann. Der var 35 foreninger, der ville sikre sig Leo Mathisen, men han kunne kun tage en 8 dages turné inden sin afrejse til Sverige – hvorfra hans kone stammer – og Kolding blev altså en af de få heldige.

Der er dem, der sætter Leo Mathisen højst inden for dansk jazz i dag, og at han følges af Svend Asmussen, Roger Henriksen og old Ewans. At han er en klavergigant af format, vil ingen, der har hørt ham en enkelt gang, være i tvivl om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942

1941 – Jazz-koncerten i Industriforeningen

Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.

At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.

Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Den store jule-jazz koncert

Finder sted den 14. december i Industriforeningen – programmet tilrettelagt.

Som meddelt, agtes der i lighed med sidste år afholdt en julejazzkoncert, hvis hele indtægt tilfalder byens fattige. Det blev i går besluttet at holde koncerten den 14. december kl. 14. pr. Industriforeningen. Orkestret bliver på otte mand og det vil spille et udsøgt program under Trocadero’s kapelmester Knud Møllers ledelse. Orkestret er sammensat dels af musikere fra Trocadero dels fra Astoria og fra byen. Det bliver følgende: Knud Møller (saxofon og violin), pianist Rasmussen, V. Sørensens (trommer), M. Christensen (b-saxofon), J. Hjorth (trompet), A. Sommer (es-saxofon), S. Norring (trompet) og L. Petersen (bas).

Programmet bliver følgende:

1. afdeling: ‘Bugle call rag’, ‘Lime-house blues’, ‘Mood Indigo’, ‘Caravane’, ‘China Boy’, ‘potpourri over børnesange i jazzarrangemente’. Derefter optræder skuespiller Palle Hagemann fra Trocadero.

2. afdeling: ‘You rascal, you’, ‘Trumpet-toot’, ‘Spooky takes af holiday’, ‘Swingin’ in the Rockies’, ‘Dinah’ og ‘Tiger rag’.

Der er, som man vil se, et rigtigt swing-program, som først og fremmest kalder på ungdommen, men også mange ældre vil sikkert kunne få fornøjelse af at høre vor tids musik. […] Billetsalget til koncerten i Industriforeningen bliver åbnet en af de første dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. november 1941.

1940 – Julekoncert i Nicolai Kirke

På søndag eftermiddag kl. 14 finder den sidste julekoncert for i år sted i Sct. Nicolai Kirke. Der indledes med orgelspil af organist Skov. Senere vil vort bysbarn organist Kjeld Boesen spille, og man får her for første gang rigtig lejlighed til at konstatere hans dygtighed.

Dobbeltkvartetten “Arion” vil med fin afstemt sammensang synge fire smukke sange. Derefter vil vor populære cellist Frahm foredrage nogle cello-soli, og ind imellem disse vil fru Jenny Stotz synge julesange. Til slut bliver der fællessang og andagt ved pastor Nordentoft […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1940.

1940 – Julekomiteens jazz-koncert

Naturligvis var det noget af en oplevelse at komme til en jazz-koncert i Kolding, Danmarks mest jazz-forladte by, og de to dygtige orkestres jazzifitiske anstrengelser blev da også opskønnet af et publikum, der fyldte Teatersalen i Industriforeningen til trængsel. Der var fyldt både i salen og på hylderne.

Programmet indledtes med 12 minutter af Peter Kreuders Demisimisynkopisme, som vel ikke er jazz, men dog hæderlig, god germansk cafémusik, og det efterfulgtes af en Zigeunerromance, som heller ikke var jazz. Mr. Goldo optrådte derefter med en tjenerkollega som assistent. Et mystisk regnestykke gjorde her megen furore …

Så kom musikerne igen, og man spejdede efter, hvornår jazzen skulle begynde, men den var heller ikke helt nærværende i det første nummer , Gerswins ‘Rhapsody in blue’. Også Gershwin var fraværende. Lovligt undskyldt. Men det kan han kun glæde sig ved. Det var først med Debroysomers ‘Hungarian medley’, der begyndte at komme liv i kludene. Trompeten var her især udmærket […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1940.