1944 – Musikforeningens sidste koncert

Det er ikke videre heldigt at henlægge en koncert til torsdag aften, da så mange musikinteresserede gerne vil sidde ved højtaleren, og netop i går, da Beethovens 9. Symfoni stod på radioprogrammet, mærkede det tydeligt på besøget i Hotel Koldings sal ved Musikforeningens sidste koncert i denne sæson.

Både pianisten Andreas Seker Hansen og violinistinden Gudrun Jespersen er unge kunstnere, som endnu slår så nogenlunde ved begyndelsen af deres løbebane; talent har de begge, men det kan ikke nægtes, at Gudrun Jespersen afgjort gjorde det bedste indtryk. Händels D-dur-sonate gav hun netop bl.a. med nogle Kreisler-numre sin sikre, allerede helt virtuose teknik. Her var musikalitet, temperament og dygtig kunnen: skulle man endnu ønske noget, måtte det blive lidt mere “sødme” i tonen, men der er ingen tvivl om, at Gudrun Jespersen er en af de allermest talentfulde unge violinister, som man roligt spår en smuk fremtid.

Andreas Seker Hansen spillede Beethovens A-dur-sonate, opus 101, og Chopins Nocturne i e-moll samt g-moll-balladen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1944.

1944 – Smuk og lødig koncert på Almenskolen

Arrangørerne af Kolding højere Almenskoles koncert, af hvilke den første fandt sted i aftes, havde glæde af den ikke blot rent økonomisk set – der skaffedes gennem koncerten midler til næsten at dække udgifterne til et studieår for en student – men også rent, man kan vel forsvare at sige, kunstnerisk set. Det var adjunkt Haahr, der havde stået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af programmet, ved hvilket der var taget hensyn til såvel den højere musik som den mere underholdene art.

Man fik indtrykket af, at der var arbejdet hårdt for at nå et smukt resultat, og det var lykkedes. Adjunkt Haahr havde formået at skabe et hele ud af det store kor, som lystrede hans mindste vink, som spillede han på et yderst følsomt instrument, og hvad er smukkere at høre end smukt skolede unge stemmer, som forstår at synge igennem?

Der blev lagt ud med Dietrich Buxtehudes smukke lulle kantate ‘In dulci Jubilo’ og allerede efter at de første toner havde lydt, blev man klar over, at man kunne indstille sig på en virkelig nydelse. Kantaten udførtes af blandet kor af de ældste elever, strygere, der naturligvis også hørtes til skolens elever, og det ledsagende flygel betjentes af fru Lis Hansen. Oluf Rings ‘Kirsten Pil’ for lige stemmer og strygere og en enkelt solo udførtes af lidt yngre kræfter. En serie gamle danske folkeviser fik ligeledes en smuk og harmonisk gengivelse, men det var dog de to sidste numre, der vakte den største begejstring; Ejner Jacobsens fornøjelige og velafbalancerede ‘Med skolen i den grønne skov’, illustrerende en skoleskovstur med alle dens forskelligartede oplevelser, gjorde et dejligt indtryk, og Bernhard Christensens jazzoratorium for soli, kor og klaver med sine pudsige overgange illustrerede et barns drøm om det realistiske liv kunne simpelthen ikke udføres bedre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.

1944 – 3. kommunale koncert

Ordet “ønskekoncert” kan nok give en og anden skeptiker bange anelser, hvad programvalget angår, og man har da også tidligere set uheldige resultater af denne idé. Den frygt kunne man imidlertid have sparet sig over for koncerten på Alhambra i går, der bød på et rigelig nydelig, folkeligt program. Det tjener publikum til ære, selv om det vel ikke helt igennem var “ærligt spil”, fra arrangørernes side (hvem tror således på, at publikum har forlangt Goltermann, hvis navn slev blandt musikere næsten kun kendes af cellister? Man har nok bedt cello-solo, og den lille manøvre er altså for så vidt ganske tilladelig).

Helt forskånet for skuffelser blev man nu ikke. Undertegnede har i sine anmeldelser af de to første koncerter rost orkestret, der synes at være i fremgang, ikke mindst betragtet i forhold til sidste år. I går havde man imidlertid begået den fejl at gave over mere, end man kunne sluge; flere af de spillede værker, og navnlig de mere lødige ting som ‘Ouverturen’ til ‘Wilhelm Teil’, ‘Finlandia’ og ‘Ungarsk Rhapsodi nr. 2’ stiller rent teknisk så store krav, at orkestret endnu ikke kan honorere dem, og gengivelsen led føleligt derunder. Der er ingen grund til at skjule, at det navnlig er blæserne, det kniber med; her var intonationen ofte ret uheldig, og der står endnu et stort arbejde tilbage, før resultatet kan blive tilfredsstillende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. februar 1944.

1944 – Telmányi i musikforeningen

En stor oplevelse – men salen alt for trang

Atter i aftes savnede vort musikpublikum den store sal! Emil Telmányi var musikforeningens gæst, og det siger sig selv, at Hotel Koldings sal var for lille til at rumme de mange tilhørere, der gerne ville overvære denne koncert. Der blev solgt billetter til langt flere, end der egentlig var plads til, og endda er der ikke tvivl om, at adskilligt flere ville være kommet, hvis det var foregået i en større sal. Nu måtte de sidst ankomne dele opmærksomheden mellem koncertgiverne, hotellets tallerkenraslen og restaurationens underholdningsmusik, henvist som man blev til et tilstødende lokale. Da man må formode, at foreningens næste koncert (med medlemmer af det kgl. kapel) skal foregå i en større sal, kan man med nogen ret spørge, om det ikke havde været muligt at lade også koncerten i aftes foregå der.

Efter det lille hjertesuk skal det siges, at koncerten blev en meget stor oplevelse; det var en veloplagt Telmányi, der mødte op med alle side bedste egenskaber, en sødmefyldt tone, et gnistrende temperament, et pragtfuldt buestrøg – og så i øvrigt alle de tekniske finesser, man kan forlange, i den eleganteste udførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1944.

1944 – Den første kommunal-koncert

Det bliver ofte blandt musikfolk diskuteret, hvordan man bedst kan gøre folk interesserede i god musik, og flere forskellige fremgangsmåder har været forsøgt med større eller mindre held. Musikprofessor Erik Abrahamsen har i skrift og tale peget på orkestermusikkens muligheder på dette felt, og ved den første kommunale i går eftermiddags på Alhambra sad man uvilkårlig og tænkte, at noget er der vist om det. Der sker så meget i et orkester, som er velegnet til at få folk til at spidse øren, samtidig med at man ser de forskellige instrumenter for sig. Den stadig vekslen – snart er blæserne dominerende, snart har strygerne overtaget, nu spilles der til med et mægtigt brus, nu nynnes der svagt med dæmpet klang, osv. – alt dette giver orkestret en chance for frem for soloinstrumenter, når det drejer sig om at få folk i tale med musik.

Programmet i går var med heldig hånd lagt således til rette, at man fik en del musik at høre, som ikke kunne skræmme selv den mest forstokkede ophushader, og som på den anden side også den mere kræsne tilhører kunne glæde sig over. Rossinis Ouverture til ‘Barberen i Sevilla’ var første nummer, og derefter fulgte Joh. Strauss’ vals ‘Kunstnerliv’, et udtog af Flotows opera ‘Martha’ og Griegs ‘ Peer Gynt-Suite’. Hr. Aage Lauritsen spillede med orkesterledsagelse Waldteufels flotte polka som trompet-solo, og efter et stort udtog af Emil Reesens operette ‘Farinelli’ sluttede koncerten med komzaks ‘Storm-galop’, der måtte spilles da capo. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1944.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke

Gav godt 900 kr. til det gode formål

Det er desværre kun så sjældent, der er kirkekoncert i Sct. Nicolai Kirke. Ved julekoncerten i går var kirken naturligvis fyldt til sidste plads, og der indkom i alt 903 kr. til det gode formål.

Organist Skou indledede med en pompøs udførelse af Bachs meget krævende og magtfulde Toccata og Fuga i d-moll, hvorefter fru Holm, akkompagneret af kantor Frandsen, med køn klang sang nogle sange, hvoraf den sidste, Händels Largo med obligat violin dog ikke lykkedes helt i sammenspillet. Nu fulgte en instrumentalafdeling ved Aage Lund (Violin), Kaj Petersen (cello) og Kaj Halberg (orgel); man glædesig især over trioen af Händels, hvorimod Raffs kavatine (der i øvrigt rytmisk var lidt uheldig) ikke hører hjemme ved en kirkekoncert. Under ledelse af organist Jakobsen sang Kolding Mandskor en afdeling sangen, der indledes med Gades kendte morgensang af ‘Elverskud’ og afsluttedes med Weyses ‘Julen har bragt velsignet bud’; man lagde navnlig mærke til den smukke pianoklang, koret på virkningsfuld måde arbejdede med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1943

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i morgen eftm.

Det er i morgen eftermiddag kl. 14, der er julekoncert i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Den blinde organist Skov vil indlede med et pompøst orgelværk af Johan Sebastian Bach. Kristkirkens organist Hj. Jacobsen, vil dirigere Kolding Mandskor. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved Aage Lund og Kaj Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg. Kolding Mandskor medvirker og synger bl.a. den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved Pastor Tobiasen.

Der bliver lejlighed til at give en gave til byens trængende, og forhåbentlig bliver der lagt godt i bøsserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. december 1943.

1943 – Det store sangstævne i Kolding på søndag

Statsradiofonien transmitterer en del af Danske Folkekors koncert i Koldinghus Slotsgård

Efter i 25 år at være gået uden om Kolding, har Dansk Folkekors sydjyske kreds i år besluttet at holde sit årlige sangstævne i Koldinghus Slotsgård, og stævnet er fastlagt til på søndag, hvor man altså fejrer en slags jubilæum. hvis man er ynder af korsang, og tilfældigvis bor i Kolding, kan man måske regne med, at der atter vil gå 25 år, inden man på ny får lejlighed til at høre de virkelig dygtige og som regel godt sammensungne sydjyske folkekor give en koncert.

Koncerten på søndag var oprindelig tænkt arrangeret som et fælles sydjysk-fynsk stævne, men fynboerne måtte på grund af trafikvanskelighederne sige nej tak til indbydelsen, og også adskillige af kredsens egne kor må blive hjemme. Alligevel er der anmeldt 11 foreninger med i alt 212 sangere, og erfaringsmæssigt kommer der altid en del efternølere på selve dagen, så i det øjeblik, dirigenten for fælleskoret, lektor Chr. Ottosen, Sønderborg, slår an til koncertens første nummer, vil i hvert fald 250 sangere følge hans dirigentstok. Kredsen omfatter ellers 50 foreninger med 700 sangere inden for et område fra linjen Horsens-Tørring til grænsen, og ca. en tredjedel af medlemmerne kommer altså til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1943.