1943 – Fastelavnsfest i Industriforeningen

I gamle dage var Fastelavn noget helt andet end nu om stunder. Det var et storslået, flere dages æde- og drikkegilde, hvor man på værdig vis sagde farvel til kødet under den lange fastetid. Da var det hele befolkningen, der deltog i optog, skuespil og dans. Nu eksisterer Fastelavn kun på kalenderen og i børnenes verden. Men dér forestår man til gengæld at få noget ud af den. Det så vi i aftes ved Industriforeningens årligt tilbagevendende Fastelavnsfest for børn. Hvor de, morede sig, de små hyrdinder og skorstensfejere, sørøvere og spanioler af begge køn, cowboys, indianere, sommerfugle, og hvad alle de andre brogede kostumer nu kunne være.

Teatersalen viste sig at være alt for lille, dels fordi der var mødt ganske usædvanlig mange op, dels fordi så stor lystighed kræver meget plads. Arrangementerne gik dog alle igennem efter planen, mest på grund af konditor Klaaborgs elskværdige organisationstalent, som er trænet og udviklet efter hans snart mangeårige, fortjenstfulde optræden som legeonkel ved denne specielle lejlighed.

Det begyndte med en festlig indmarch af samtlige kostumerede børn. Hvor er der utrolig mange dejlige og søde unger i Kolding! Og så var de vel endda ikke med alle sammen. Det var et uimodståeligt rørende skue at se de helt små prøve at følge med de større i den påfølgende dans. Det hændte, at et lille nummer blev træt eller blev trådt over tæerne og måtte hen og trøstes hos mor, men det gik altid over. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. marts 1943.

1942 – Stor ejendomshandel i Kolding

Konditor Bertram Knudsen har købt resten af hjørnet med Hotel “Royal”

Efter hvad vi erfarer, har konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, i går af forsikringsskabet Tryg købt den resterende ejendomsdel af ‘Saxildhus’, den del, hvori ‘Saxildhus’ butik og hotel ‘Royal’ har til huse. Efter forlydende er købesummen henved 400.000 kroner.

Vi spørger i dag hr. Bertram Knudsen, hvad formålet er med dette køb, og svaret lyder:

“Formålet er udelukkende at skabe klare linjer for ‘Saxildhus’ konditori, idet en del af dettes lokaler hidtil har været lejet af forsikringsselskabet ‘Tryg’. Dette var naturligvis uheldigt i det lange løb- Der er løbet sket.”

Men hvad så med Hotel ‘Royal’ og forsikringsselskabets kontorer i den købte ejendom?

“Det bliver der ingen forandring i ved købet”, svarer hr. Bertram Knudsen. “Jeg ønsker ikke at drive hotel, og ‘Royal’ ledes jo godt af en dygtig hotelmand, der fortsætter som hidtil. Ligeledes forbliver forsikringsanstaltens kontorer, hvor de er, som hidtil.” ‘Saxildhus’ og den nykøbte ejendom hører for øvrigt under samme matrikelnummer […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1942.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.

1941 – Saxildhus standser fremstillingen af wienerbrød

Som følge af den yderligt nedskårne smørtildeling

Bagere og konditorer fik en jobspost nu til kvartalsskiftet. Smørtildelingen, der i forvejen var skåret ned til 40 pct. af det normale, blev atter sat ned, og nedsættelsen andrager en halv snes procent. Samtidig fik de kun tildelt smør for en måned ad gangen, mens de tidligere fik for hele perioden. Det er naturligvis en udvikling, der ikke kan undgå at få bagerne til at træffe deres forholdsregler, og i København har de indført en privat rationering af kager og wienerbrød, således at marketenderier o. l. større kunder ikke kan få så store mængder som hidtil.

Vi har i formiddags spurgt konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, hvorledes forholdet stiller sig for hans vedkommende:

Jeg har besluttet af indstille produktionen af wienerbrød, lyder svaret. Det er naturligvis sket efter moden overvejelse, og jeg kan godt sige med blødende hjerte, for wienerbrød har jo gennem mange år været mit speciale. Men jeg har indtaget det standpunkt, at når jeg ikke kan holde kvaliteten, vil jeg hellere indskrænke produktionen, og nu vil jeg altså spare på smørret ved at indstille wienerbrødsproduktionen. Fra i fredags laver vi af wienerbrød kun wienerkringle, og kun i begrænset omfang, og søger i det hele taget at begrænse de kager, der kræver den største smørmængde. Forholdet er jo særlig grelt for mit vedkommende, fordi jeg efter ombygningen har fået større omsætning, men kun ubetydeligt større tildeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1941

1940 – Prisen for wienerbrød og kager stiger

Centralforeningen af bagermestre og konditormestre i Jylland har holdt repræsentantskabsmøde i Aarhus under ledelse af formanden, bagermester N. Kjærgaard Olesen fra Ry. Aviserne berettede den 21. juni 1940 at der blev under mødet diskuteret forskellige faglige spørgsmål. Som følge af den betydelige stigning i driftsudgifterne og ved indkøb af råvarer, bl.a fordi man nu anvender smør, vil der i snart ske prisstigninger i bagerierne, blandt andet på wienerbrød og kager fra 12 til 14 øre. Stigningerne skal dog inden endelig vedtagelse, godkendelse af priskontrolrådet.

Dagen forinden, den 20. juni 1940, kunne man læse at der føres forhandlinger om mælkepriserne, en kommission under handelsministeriet. Der er bl.a et forslag om en simplificering af de “noget indviklede regler, hvorunder mælken distribueres. Der menes at være fundet grundlag for en foreløb nedsættelse på 3 øre“.

Kilder:
Brødet, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Mælkeprisens nedsættelse, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Wienerbrødet stiger ikke i Kolding i denne omgang

I København er der gennemført højere priser på wienerbrød og kager. Wienerbrødet er steget til 14 øre og stænger til 70, ”Overskårne” og snegle til 7 øre. Råvareprisernes stigning får skylden. F.eks. er smør og fløde steget stærkt, – for ikke, at tale om kullene.

Vi har spurgt konditor P.W. Klaaborg om lignende prisforhøjelser kan ventes i Kolding.

Ikke foreløbig”, lyder svaret. “Detaillisterne har dækket sig godt ind med de varer, vi skal bruge, og for smørrets vedkommende som for andre varer plejer jeg at dække mig et halvt år frem i tiden.”

Hvad rugbrødsprisen angår, så var der ventet en forhøjelse af maksimalpriserne pr. 1. januar, men den kom ikke, så rugbrødet stiger foreløbig heller ikke […] “

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1940.