1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

Hs. Majestæt Kongens 74-årige fødselsdag oprandt med blæsende og regnfuld vejr. Hovedstaden er overalt rigt flagsmykket, og mange steder er der anbragt flagstænger på fortove og foran huse, ligesom mange forretninger har arrangeret smukke vinduesudstillinger med billeder af Kongen, med flag og blomster i rødt og hvidt. På Amalienborg finder der ingen festligheder sted, idet dagen vil forløbe helt i stilhed. Slotspladsen er fortsat afspærret af Kongens vagtmandskab, således at folk ikke kan få lejlighed til at hylde kongen fra slotspladsen.

På Det Kgl. Teater er der teaterforestilling i aften, men Kongelogen kommer til at stå tom. Formanden for blomsterhandlerforeningen erklærer, at det er fuldstændig overvældende, hvad der er sendt af blomster til Kongen. Vagtmandskabet på Amalienborg fik i morges kransekage, og fra et bageri kom rød- og hvidklædte jomfruer og afleverede lagkager til Kongen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

I morgen fejrer Kong Christian sin 74 års fødselsdag, men dagen vil forløbe i stilhed. Amalienborg Slotsplads er for tiden afspærret af Kongens vagtmandskab, og der bliver derfor ikke adgang til pladsen for publikum. Der bliver ingen modtagelse heller ingen kur, lige så lidt som der bliver fremlagt lister. Dagen forløber helt igennem i største stilhed.

Glædeligvis er Kongens helbredstilstand for tiden tilfredsstillende. Hele landet vil af hjertet ønske kongen tillykke med fødselsdagen, selvom det ikke giver sig andre udtryk end ved almindelig flagning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. september 1944.

1944 – Søndagens samtalestof var prinessefødslen

Hele landet glædede sig over den lykkelige begivenhed hos kronprinseparret

Søndag morgen hejstes flagene overalt i København, ja over hele det ganske land. Kronprinsesse Ingrid var lørdag aften kl. 22.15 nedkommet med en stor datter på 4 kilo. Den nyfødte prinsesse er næsten 52 cm. lang, meget harmonisk bygget, med smukt langt hård og store, levede blå øjne, således som det er karakteristiske for det danske og det svenske kongehus’ medlemmer.

Fødslen var gået let og havde varet godt en time. Kongen og dronningen blev straks telefonisk underrettet og sendte omgående deres lykønskning til forældrene. Det var kronprinsessen personlin, der ringede til Sorgenfri og gav meddelelsen. Forbavsende hurtigt spredtes meddelelsen over byen. Gennem løbesedler i København blev hovedstadens befolkning gjort bekendt med begivenheden på Amalienborg. Den nyfødte prinsesse er kong Christian 5. barnebarn, og det er den svenske kong Gustav 10. barnebarnsbarn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.

1943 – Aktionen mod de danske jøder

Til Hr. Rigsudenrigsministeren personligt.
Den danske konge har netop – 1. oktober 1943 kl. 18.30 – ladet tilstille mig en i dag
dateret skrivelse af følgende indhold:
”Deres Excellence, selvom den udøvende magt i henhold til den mig den 29. august d.å.
overbragte meddelelse fra Hr. kommandanten for de tyske tropper i Danmark er overgået
til den tyske værnemagt, er det mig dog, efter at jeg er blevet gjort bekendt med et
forlydende, hvorefter man fra tysk side skulle have til hensigt at foretage skridt mod
jøderne i Danmark, magtpåliggende – ikke alene af menneskelig omsorg for mit lands
borgere, men også af frygt for de videre konsekvenser i det fremtidige forhold mellem
Tyskland og Danmark at fremhæve over for Dem, at særforanstaltninger med henblik på
en gruppe mennesker, der i mere end 100 år har nydt de fulde borgerlige rettigheder i
Danmark, ville kunne få de alvorligste følger.
Christian X”

Dette skridt fra Kongens side er forårsaget af de rygter om en forestående jødeaktion, der
er opstået her umiddelbart efter indførelsen af undtagelsestilstanden, og som er steget
indtil panikstemning, efter at kommandanten for de tyske tropper i Danmark den 28.
september 1943 har meddelt den midlertidige leder af det danske udenrigsministerium, at
undtagelsestilstanden ville vare ved indtil videre, og at man forbeholdt sig videregående
forholdsregler. Fra vor side er der gjort alt, hvad der blot var muligt, for navnlig over for
officielle og uofficielle forespørgsler at hemmeligholde den forestående aktion (f.eks. ved
mit i telegram nr. 11621) af 29. september 1943 meddelte svar til direktør Svenningsen,
hvorefter jeg i anledning af det af ham ønskede dementi af jøderygterne ville indhente
forholdsordrer fra mine overordnede). Alligevel vil den af rygterne fremkaldte panik vanskeliggøre aktionen ved, at talrige jøder ikke vil opholde sig i deres egne lejligheder. Aktionen begynder i dag kl. 21.00.
Dr. Best.

Kilde: dr. Werner Best’ telegram til den tyske udenrigsminister Ribbentrop, kl. 19.30, 1. oktober 1943. Folkedrab.dk

1943 – Kongens fødselsdag

Kongens fødselsdag – de ord har altid betydet noget særligt for os danske, og ikke mindst i disse tunge år. Jo mere befolkningen har fået trykket af det tyske åg at føle, desto mere har hver eneste dansker set hen til sin konge, og ord kan ikke beskrive, hvad hele det danske folk følte, da voldsmændene tog kongen til fange den 29. august.

Lad os derfor midt i det mørkeste kapitel i landets historie på kongens fødselsdag sende Hans Majestæt vore hjerteligste lykønskninger og glæde os over, at vor konges helbreds er så godt som nogensinde, og at den dag, da den fri og uafhængig monark igen står i spidsen for det danske folk, med hastige skrift rykker nærmere.

DE FRIE DANSKE

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1943, nr. 11, 2. årgang.

1943 – Kongens tale

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.