1943 – Mussolini gået af

Marskal Pietro Badoglio hans efterfølger

Agenzia Stefani meddeler søndag aften, at konge-kejseren har bevilget Mussolini afsked som regeringschef og udenrigsminister. Til hans efterfølger som regeringschef er udnævnt marskal Badoglio. Man formoder, at dette skifte skyldes den omstændighed, at Mussolini i den sidste tid har været syg.

Kong Victor Emanuel alle væbnede styrkers øverstkommanderende

Ifølge indløbne telegrammer er der i Italien udstede følgende proklamation af kong Victor Emanuel:

Italienere! Fra og med i dag overtager jeg kommandoen over alle væbnede styrker. I denne for fædrelandet skæbnesalvorlige stund må enhver indtage den plads, som pligten og ansvaret pålægger ham, og blive på sin plads i forsvaret. Ingen afvigelser fra pligtens vej kan tillades. Bebrejdelser må ikke forekomme. Alle italienere må erkende det svære sår, som har sønderrevet fædrelandets hellige jord. Italien vil gennem sine væbnede styrkers tapperhed og alle sin borgeres beslutsomme vilje atter finde vejen til genrejsning i højagtelse for de institutioner, som altid har hjulpet det fremad. Italienere! I dag mere end nogensinde er jeg uløseligt forenet med jer i urokkelig tillid til vort lands udødelighed.

Victor Emanuel.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juli 1943.

1943 – Konges uheld

Snublede på gulvet på Amalienborg

[…] I forbindelse med kongens sengeleje i disse dage nævnes det, at kongen for et par år siden var ude for et lille uheld, idet han snublede på gulvet i sit hjem på Amalienborg og forslog venstre fod lidt. Det menes at være dette lille uheld, der bevirkede en smule feber, som man måtte tage fornødne foranstaltninger mod ved at lade konge gå til sengs.

I hofkredse vil man betragte det som givet, at kongeparret har til hensigt så tidligt som muligt i foråret at forlægge residensen fra Amalienborg til Sorgenfri, således at kongen kan komme til at nyde den sidste del af rekonvalescenstiden i Sorgenfri Slotspark. Kongens omgivelser glæder sig i øvrigt stærkt over kongens gode humør, der er stærkt medvirkende til, at hans almenbefindende fortsat heldigvis betegnes som fuldt ud tilfredsstilende.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. februar 1943.

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.