1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1940 – Kong Christians Nytårsbudskab

Nytårsaften kl. 19.15 kunne man i radioen høre den danske kong Christian d. 10’s nytårsbudskab, med følgende ordlyd:

Det år, som er udløbet, er et år, som aldrig vil glemmes. I denne stund går mine tanker til dem, som i det forløbne år har mistet deres kære samt satte deres liv til i fædrelandets tjeneste. Det være sig til lands som til vands. I dyb ærbødighed hædrer jeg deres minde, og den indsats, disse mænd har gjort, vil til fjerne tider minde om, at de ofrede deres liv som fædrelandets værdige sønner.

Tiderne er alvorlige og tunge og kun ved fælles hjælp, ved ubetinget samdrægtighed, vil det lykkes os at komme igennem trængslerne. For den kærlighed, der er strømmet dronningen og mig i møde i det forløbne år, og ikke mindst for al den hyldest, som blev mig til del hin septemberdag, takker jeg alle af hele mit hjerte. Den tillid, der vises mig, giver mig kraft og styrke til at virke videre til landets vel.

Mine tanker går også til Island, Færøerne og Grønland, med hvem vi nu er uden forbindelse, og jeg takker også dem for deres trofasthed imod mig i det forløbne år.

Fremtiden kender ingen af os, men har lov til at tro og håbe på lysere tider for os alle. Jeg er overbevist om, at alle forstår øjeblikkets alvor, og det gælder nu mere end nogensinde, at alle optræder fuldt ud korrekt under de forhold, hvorunder vi befinder os, og idet jeg ønsker alle et godt nytår, beder jeg gud velsigne Danmark, Island Færøerne og Grønland.

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.
Kilde: Kolding Socialdemokrat, forsiden 2. januar 1941

1940 – Sårede soldater fået udbetalt pengegave

I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.

Læs mere

1940 – Kongens 70-års fødselsdag

Der flages i Jernbanegade i anledning af Kong Chr. d. X fødselsdag, september 1940. Ukendt fotograf, billede Kolding Stadsarkiv, se link (ny fane)

I anledning af kongens 70-års fødselsdag har forretningerne i Koldings gader arrangeret vinduesudstillinger med dannebrog og kongebilleder. De fleste af byens kontorer og forretninger lukkede ved middagstid, så flest muligt kunne deltage i festlighederne.

Et 20-mands orkester spillede på Akseltorv. Koncerten blev overværet af 2000 mennesker.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Folkesangbog til hver familie i Danmark

I dagene omkring kong Chr. 10’s fødselsdag 1940, vil hver eneste hustand i Danmark modtage, den gennem postvæsnet, omdelte lille sangbog “Dansk Folkesangbog”. Ideen opstod angivelig hos en mand på Fyn, siden et udgivelsen blevet muliggjort ved en række af anonyme bidrag fra mange forskellige kredse. 

Sangbogen, der trykkes i 1,2 millioner eksemplarer, indeholder en række billeder af kongen og hans familie, samt forord af professor Vilhelm Andersen. Af sange indgår et udvalg på 50 forskellige, både kendte og nye danske fædrelands- og åndelige-sange.

I forbindelse med omdelingen, har generaldirektoratet for Postvæsnet, meddelt at man vil omdele bogen gratis. 

Kilde: En folkesangbog til hver familie i Danmark, Kolding Socialdemokrat, 24. september 1940, side 4

1940 – Grænsegendarm Birk begravet på Taps Kirkegård

Lørdag eftermiddag den 13. april 1940, blev grænsegendarm Johannes Birk, begravet på Taps Kirkegaard. Birk blev om morgen den 9. april dræbt, da tyskerne trængte ind i Danmark. Mange mennesker var mødt op, i det lille landssogns kirke, bl.a. gendarmeriets chef, oberst Paludan Møller og adskillige gendarmer, der sås også flere faner. Fra kongehuset havde kongen sendt en krans til graven.

Det er med Sorg og Deltagelse, at vi følger en dansk Mand, en kærlig Far og Ægtefælle til Graven. Han gav sit Liv for sit Folk, han gjorde sin Pligt og derfor siger vi Tak. Vi maa trøste os med, at Død og Lidelse ikke er sidste – Døden er Indgangen til livet.

Pastor Dalby Petersen, begravelses prædiken, 13. april 1940

Ved graven talte oberst Paludan Møller, der i en hilsen overbragte kongens dybeste medfølelse. Af andre talere var grænsegendarm Mathiasen, Bov og den afdødes bror Niels Birk, som takkede følget for den venlige deltagelse.

Kilde: Gribende Jordefærd i Taps, Kolding Socialdemokrat, 15. april 1940

1940 – Dagsbefaling til hæren

Jeg udtaler herved over Hærens afdelinger min dybeste tak og uforbeholdne anerkendelse af deres holdning og hele forhold under de sidste dages begivenheder.

Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens rækker har svigtet sin pligt mod konge og fædreland. Enhver befaling er blevet efterkommet, i flere tilfælde med livet som indsats.

Jeg føler mig overbevist om, at enhver dansk Mand og Kvinde vil forstå at vurdere den loyalitet, hvormed I på regeringens bud under vanskelige forhold har ydet modstand og derefter indstillet kampen, da dette blev krævet.

I kan alle som een med oprejst pande se enhver i øjnene i bevidstheden om at have gjort jeres pligt.

De ofre i blod, der er ydet, har ikke været forgæves. De har vist for alle, at den enkelte var rede til at ofre sig for sit land, og at afdelingerne har gjort deres pligt som gode, danske afdelinger.

I mindet om disse danske soldater, hvem det blev forundt at ofre livet for konge og folk, vil vi sætte vor lid til en lysere fremtid.

W.W. Prior

Dagbefaling fra generalløjtnant W. W. Prior, udsendt 12. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag