1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

Hs. Majestæt Kongens 74-årige fødselsdag oprandt med blæsende og regnfuld vejr. Hovedstaden er overalt rigt flagsmykket, og mange steder er der anbragt flagstænger på fortove og foran huse, ligesom mange forretninger har arrangeret smukke vinduesudstillinger med billeder af Kongen, med flag og blomster i rødt og hvidt. På Amalienborg finder der ingen festligheder sted, idet dagen vil forløbe helt i stilhed. Slotspladsen er fortsat afspærret af Kongens vagtmandskab, således at folk ikke kan få lejlighed til at hylde kongen fra slotspladsen.

På Det Kgl. Teater er der teaterforestilling i aften, men Kongelogen kommer til at stå tom. Formanden for blomsterhandlerforeningen erklærer, at det er fuldstændig overvældende, hvad der er sendt af blomster til Kongen. Vagtmandskabet på Amalienborg fik i morges kransekage, og fra et bageri kom rød- og hvidklædte jomfruer og afleverede lagkager til Kongen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

I morgen fejrer Kong Christian sin 74 års fødselsdag, men dagen vil forløbe i stilhed. Amalienborg Slotsplads er for tiden afspærret af Kongens vagtmandskab, og der bliver derfor ikke adgang til pladsen for publikum. Der bliver ingen modtagelse heller ingen kur, lige så lidt som der bliver fremlagt lister. Dagen forløber helt igennem i største stilhed.

Glædeligvis er Kongens helbredstilstand for tiden tilfredsstillende. Hele landet vil af hjertet ønske kongen tillykke med fødselsdagen, selvom det ikke giver sig andre udtryk end ved almindelig flagning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. september 1944.

1944 – Hændelsen på Amalienborg

Angående hændelsen på Amalienborg Slotsplads, har radioavisen erfaret, at det drejer sig om en beklagelig misforståelse. Det danske politi, som bevogter slottet, troede at den tyske enhed ville afvæbne vagtpersonalet og tage Kongen til fange, derfor blev ilden åbnet. Fra tysk side har der imidlertid aldrig været tænkt på at afvæbne kongens livvagt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. september 1944.

1944 – Bombe-katastrofen i persontoget

Forespørgsel fra Kongen til ofrenes befindende – undersøgelserne fortsættes, bl.a. for eventuelt at finde sprængstoffer fra den anvendte bombe.
Kongen har gennem sin adjudant fra Sorgenfri ladet forespørge til Lillerød katastrofe-ofrenes befindende. Forespørgslen blev rettet telefonisk til Hillerød Kriminalpoliti, hos hvem Kongens adjudant også fik oplysning om de nærmere enkeltheder ved katastrofen. Adjudanten gav også udtryk for Kongens deltagelse med de såredes og med dødsofrenes efterladte.

De tre dødsofre
Som i går meddelt har katastrofen krævet tre dødsofre. Den 62-årige toldassistent Valdemar Madsen, Nordre Banevej 32, Hillerød, var på vej til København for at søge specialist for sine øje, som på grund af en forkalkning var blevet stærkt svækket. Han fik begge øjene slået ud af træsplinter. Madsen begundte ved toldvæsenet i 1899 i Kalundborg og kom allerede kort efter til Hillerød. Det andet dødsoffer, fru Ingeborg Poulsen, blev ligeledes 62 år. Sammen med sin mand, der har været dyrlæge i Amerika, men som nu bor uden for Hillerød, har hun opholdt sig en del år i De forenede Stater. Der er ingen børn i ægteskabet. Katastrofens tredje dødsoffer er den 22-årige landarbejde Chr. Nielsen, der stammer fra Nr. Omme og nu havde plads på Kagerup-egnen i Nordsjælland. Den unge mand var forlovet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. juli 1944.

1944 – Officiel meddelelse om Aarhus-katastrofen

Gennem Ritzaus Bureau meddels:
Vedrørende eksplosionskatastrofen i Aarhus foretoges der for tiden en officiel undersøgelse. For ikke at foregribe dennes resultat kan der i øjeblikket ikke bringes yderligere meddelelse om sagen.

Kongeparret kondolerer

Aarhus by modtog i går mange kondolencetelegrammer, deriblandt følgende fra kongeparret:

Dronningen og jeg udtaler vor hjerteligste deltagelse i anledning af den katastrofe, der har ramt byen og dens befolkning.

Christian R.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Vigtig meddelelse til Sveriges rigsdag i dag

Kongens budskab fremsættes af statsministeren og udenrigsministeren

Stockholm, RB.

Rigsdagen har onsdag modtaget meddelelse fra regeringen, at statsministeren i Førstekammer og udenrigsministeren i Andetkammer torsdag kl. 11 i et lukket møde vil fremsætte en mundtlig meddelelse ifølge rigsdagsforordningens paragraf 56. Denne paragraf bestemmer, at hvis kongen anser det for nødvendigt i spørgsmål vedrørende forholdet til fremmed magt eller i anden anledning af større almen interesse at give rigsdagen underretning, skal dette ske ved de medlemmer af ministeriet, som han befordrer dertil i hvert af kamrene.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1944.

1944 – Telegram fra Kongen til Islands regering

En beklagelse af adskillelsen og udtalelse af de bedste ønsker for nationens fremtid
Fra det islandske kabinetssekretariat har vi modtaget følgende:
Hans Majestæt Kongen har sendt sålydende telegram til regeringen, Reykjavik.
“Idet jeg beklager at adskillelsen mellem mig og det islandske folk er blevet gennemført under de rådende forhold, vil jeg udtale de bedste ønsker for den islandske nations fremtid og håbet om styrkelse af de bånd, der binder Island til de øvrige nordiske lande.
Christians R.”

Kilde: Nationaltidende, 18. juni 1944.