1943 – Undtagelsestilstandens ophævelse

Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler:

Alle begrænsninger i billetsalg til hurtigtog er ophævet, og der vil ikke foreløbig blive krævet adgangsbilletter til færgerne over Storebælt.

Amalienborg og Sorgenfri

Det danske politi overtog igår vagten på Amalienborg, hvor nu to karabinbevæbnede politibetjente er posteret foran Kongens Palæ og to foran Kronprinsens. Vagten ved Sorgenfri Slot, hvor Kongen for tiden opholder sig, er ligeledes i går overtaget af politiet.

Rigstelefonsamtaler som normalt

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen meddeler:

De hidtil gældende indskrænkninger vedrørende bestilling af indenlandske rigstelefonsamtaler er bortfaldet.

Spærretid er hævet i hele Jylland

, undtagen i Thisted, hvor der foreløbig er færdelsesforbud fra kl. 23 til 6. […]

Færdselsforbud i Odense

Efter at den militære undtagelsestilstand er hævet, har den konstituerede politimester i Odense, politifuldmægtig Rasmussen af hensyn til oprettelse af ro og orden besluttet at indføre en færdselsindskrænkning, der gælder for tidsrummet kl. 23 til 5. Restaurationer og forlystelsessteder skal lukke kl. 22.

Berlins kommentar

Berlin, RB.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden i Danmark bliver i Berlin betegnet som et yderligere skridt til genoprettelsen af normale tilstande i dette land. I denne forbindelse betones det, at man fra tysk side stedse har haft ønsket om opretholdelse af ro og orden som rettesnor.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1943.

1943 – Aktionen mod de danske jøder

Til Hr. Rigsudenrigsministeren personligt.
Den danske konge har netop – 1. oktober 1943 kl. 18.30 – ladet tilstille mig en i dag
dateret skrivelse af følgende indhold:
”Deres Excellence, selvom den udøvende magt i henhold til den mig den 29. august d.å.
overbragte meddelelse fra Hr. kommandanten for de tyske tropper i Danmark er overgået
til den tyske værnemagt, er det mig dog, efter at jeg er blevet gjort bekendt med et
forlydende, hvorefter man fra tysk side skulle have til hensigt at foretage skridt mod
jøderne i Danmark, magtpåliggende – ikke alene af menneskelig omsorg for mit lands
borgere, men også af frygt for de videre konsekvenser i det fremtidige forhold mellem
Tyskland og Danmark at fremhæve over for Dem, at særforanstaltninger med henblik på
en gruppe mennesker, der i mere end 100 år har nydt de fulde borgerlige rettigheder i
Danmark, ville kunne få de alvorligste følger.
Christian X”

Dette skridt fra Kongens side er forårsaget af de rygter om en forestående jødeaktion, der
er opstået her umiddelbart efter indførelsen af undtagelsestilstanden, og som er steget
indtil panikstemning, efter at kommandanten for de tyske tropper i Danmark den 28.
september 1943 har meddelt den midlertidige leder af det danske udenrigsministerium, at
undtagelsestilstanden ville vare ved indtil videre, og at man forbeholdt sig videregående
forholdsregler. Fra vor side er der gjort alt, hvad der blot var muligt, for navnlig over for
officielle og uofficielle forespørgsler at hemmeligholde den forestående aktion (f.eks. ved
mit i telegram nr. 11621) af 29. september 1943 meddelte svar til direktør Svenningsen,
hvorefter jeg i anledning af det af ham ønskede dementi af jøderygterne ville indhente
forholdsordrer fra mine overordnede). Alligevel vil den af rygterne fremkaldte panik vanskeliggøre aktionen ved, at talrige jøder ikke vil opholde sig i deres egne lejligheder. Aktionen begynder i dag kl. 21.00.
Dr. Best.

Kilde: dr. Werner Best’ telegram til den tyske udenrigsminister Ribbentrop, kl. 19.30, 1. oktober 1943. Folkedrab.dk

1943 – Kongens fødselsdag

Kongens fødselsdag – de ord har altid betydet noget særligt for os danske, og ikke mindst i disse tunge år. Jo mere befolkningen har fået trykket af det tyske åg at føle, desto mere har hver eneste dansker set hen til sin konge, og ord kan ikke beskrive, hvad hele det danske folk følte, da voldsmændene tog kongen til fange den 29. august.

Lad os derfor midt i det mørkeste kapitel i landets historie på kongens fødselsdag sende Hans Majestæt vore hjerteligste lykønskninger og glæde os over, at vor konges helbreds er så godt som nogensinde, og at den dag, da den fri og uafhængig monark igen står i spidsen for det danske folk, med hastige skrift rykker nærmere.

DE FRIE DANSKE

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1943, nr. 11, 2. årgang.

1943 – Opråb

Med Hans Majestæt Kongens billigelse har regeringen og rigsdagens samarbejdsudvalg med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper udsendt følgende opråb:

Under den tyske besættelse, der nu varer på fjerde år, har det været uundgåeligt, at der af og til er opstået visse gnidninger. Selve besættelsens langvarighed fremkalder en større modtagelighed overfor formodede fornærmelser og stigende utålmodighed og irritation i befolkningen. I den sidste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter. Sabotage er øvet i stigende omfang, demonstrationer er forekommet forskellige steder, og der er gjort forsøg på at bringe jernbaner og offentlige værker til standsning. En fortsættelse af sådanne tilstande vil være af ødelæggende virkninger for danske samfundsforhold. Tilførsler af levnedsmidler og brændsel vil blive hæmmet, og der vil opstå alvorlige forstyrrelser af den ordnede produktion til skade for hele befolkningen.

Skal det lykkedes at føre dansk folkestyre og samfundsliv frelst gennem krigens ulykker og farer, er befolkningens medvirken hertil nødvendig. Med denne dybt alvorlige situation for øje retter regeringen og samarbejdsudvalget med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper en indtrængende opfordring til den danske befolkning om ikke på nogen måde at udæske til eller lade sig udæske til uoverlagte handlinger, men bevare ro, besindighed og sammenhold. Enhver, der ønsker, at dansk styre i landet skal bevars, må føle det som sin pligt i alle forhold at bidrage til, at lovordnede tilstande fortsat kan opretholdes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Kongens tale

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.

1943 – Skamlingsbanke-Selskabet vil oprette en fond

Generalforsamling i går på 100-årsdagen for selskabets første møde

Skamlingsbankeselskabets forårsgeneralforsamling holdtes i går på Skamlingsbanken på 100-årsdagen for selskabets første møde. Det var ikke noget stort antal af aktionærer, der kom, kun et halvt hundrede, men dog betydeligt flere end sædvanligt. Mødet forløb uden anden ydre festivitas end den, forårssolen gød ud over det blånede Lillebælt, og det vide udsyn over egnen, hvor en ny høst netop i disse dage bliver sået. Efter et kaffebord åbnede formanden, proprietær Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, mødet med en hyldest til Kongen, til hvem der sendtes et telegram med tak for trofast kongegerning og ønsket om en snarlig helbredelse og lysere tider for land og folk.

Formanden omtalte den nylig afholdte fest i Sommersted Kro, hvor man mindedes 100-årsdagen for det stiftende møde. Så læste han protokollen fra den første generalforsamling og navnene på de mænd, der påtog sig det første arbejde.

Fanen er holdt højt

“Vi kender vanskelighederne fra dengang”, sagde han, “og den frygt, man nærede for dem, der havde magten”. Videre berørte formanden Skamlingsbankefesterne i 100 års løb. “Man har lov til at sige, at rammerne stadig er i orden”, sagde han. “Her er kun holdt kristelige og nationale møder, og vi skylder de stiftende bestyrelser en stor tak, fordi de har holdt stien så ren”. Om møderne i 1840’erne sagde proprietær Juhl, at der gik et sus fra dem ud over landet, som stadig har sin betydning. “Lad os håbe”, sluttede han, “at stedet – selv om det ikke mere har samme betydning, som da man herfra kunne se tværs over grænsen, ingen ønsker igen- stadig blive ledet, så det kan være af værdi for vort folk”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. marts 1943.

1943 – Hidtil største medlemsfremgang i de danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger

7.500 nye passive og 18.000 nye aktive medlemmer, hvoraf godt 9.000 skytter.

De danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger har holdt ordinært repræsentantskabsmøde i Fredericia med den hidtil største tilslutning i foreningernes historie. Ved årsmødets åbning motiverede formanden, folketingsmand Arnth Jensen, foreningens tak og hyldes til Kongen og foreningernes protektor, Kronprinsen. Der afsendtes telegrafiske hilsner, på hvilke der senere indløb genhilsner. Endvidere overrakte formanden foreningens hæderstegn til overretssagfører Moltke-Leth, København.

Den hidtil største fremgang i medlemstallet

I sin beretning gav formanden en oversigt over baggrunden og vilkårene for arbejdet i det forløbne år. Dette har bragt den hidtil største fremgang i tilslutning af medlemmer, nemlig ca. 18.000 af nye aktive og ca. 7.500 nye passive medlemmer. Det samlede medlemstal pr. 1. april 1942 var 159.633. Fremgangen faldt på alle områder. Antallet af skytter var 20.391 (+9.096), gymnaster 22.409 (+2.132), idrætsfolk 30.304 (+4.371), børn 16194 (+2.549) og passive medlemmer 69.585 (+7.577). Fremgangen er fortsat i den forløbne del af indeværende beretningsår.

Formanden rettede en tak til alle sider, hvorfra man havde mødt støtte og medarbejderskab til Forsvarsministeriet, til Indenrigsministeriet og forøget statstilskud og bevillinger til leder- og instruktionskursus til de offentlige myndigheder, Gymnastikhøjskolerne m.fl. Blandt vort lands ungdom er der lyst og vilje til at tage del i vort arbejde, og med glæde og tak mærker vi den stadig øgede forståelse og hjælp fra de ældres side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.