1941 – Ølsalget dalet med 7 pct.

Nedgangen er udelukkende sket i København, mens provinsen har holdt stillingen. Bygprisen tre gange så stor som før krigen.

Den beretning, som direktør Emanuel Svendsen aflagde på Bryggeriet Stjernens ordinære generalforsamling fredag aften, gjaldt driftsåret 1. oktober 1940 til 40. september 1941, og det er den første bryggeri-beretning for indeværende år. Af beretningens mange interessante enkeltheder bringer vi følgende:

Salget af øl har i driftsåret andraget 115.000 hektoliter mod godt 123.000 i året forud, altså en nedgang på omtrent 7 procent. Bygindkøbsprisen steg i driftsåret til næsten 31 kr. pr. 100 kg.; det er 11 kr. mere pr. tønde end i det foregående år og dobbelt så meget som fredsåret 1938-39. Men denne stigning vil gentage sig i det kommende år. Som følge af kornordningen må bryggeriet nu betale 44 kr. pr . tønde byg eller næsten tre gange fredsprisen. Dertil kommer at kornforbruget til ølfremstilling er nedsat til ca. tre fjerdedele for det nye regnskabsår i forhold til forbruget i 1939. Mineralvandsfabrikationen har haft en ikke ubetydelig fremgang i omsætningen. Salget af ‘Valencia’ er steget til godt 4,1 mill. flasker og salget af Stjernens ‘Apollinaris’ og søde vande med ca. 85.000 flasker til 6,5 mill. stykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.