1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.