1943 – Den nye havnekran afleveret

I formiddags fandt den officielle aflevering af havnens nye kran sted. Den blev afleveret af direktør Bonde-Petersen, Aarhus Maskinfabrik, og blev grundig gennemprøvet. Denne prøve overværedes af stadsingeniør Lassen, havnefoged Fink og installatør Overbeck, der sagde god for den elektriske side af sagen. Kranen blev prøvet i arbejde både med de tilladelige 2½ tons, den med grab kan tage, samt med en overvægt på 25 pct. Begge disse prøver forløb tilfredsstillende, og de samme gjaldt den køreprøve, kranen var ude på. Havneudvalget var ikke til stede ved afleveringen. Det vil få forelagt en afleveringsskrivelse til godkendelse i sit næste møde. Man regner med, at kranen først i næste uge kan begynde på det daglige arbejde. Endnu har den den mønjerøde farve, og denne kulør skal den beholde et års tid, hvorefter den vil få sin endelige farve. Som fører af kranen, er antaget montør Rønde Nielsen, Aarhus, mens maskinpasser Nielsen, der hidtil har fungeret på havnens uddybningsmaskine, skal være reservefører. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1943.

1943 – Havnearbejderne har et hårdt og farligt job

Ved losning og ladning af skibe i havnen er havnearbejderne uundværlige, selv om meget af arbejdet nu sker ved mekanisk kraft. Havnearbejderne har fra gammel tid haft ord for at være kraftkarle, ellers kunne de ikke arbejde ved havnen. De har måttet tage mangen en hård tørn.

Hvor mange havnearbejdere er der ved Kolding Havn?, spørger vi havnearbejdernes formand, Arild Jonsen, under en samtale på Sømandshjemmet, en af havnens faste borge.

“Vi har ca. 100, og vor organisation kan til næste år fejre 25 års jubilæum. Vi har gode arbejdsforhold, bedre end ved mange andre havne. Vi fordeler selv arbejdet mellem os, på den måde, at vi har en listefører på Havnestuen, hvor havnearbejderne bliver tildelt arbejde efter tur. Men vi skal selv holde os til og være der, når nummeret kommer ud. Ellers bliver man sprunget over. For tiden er der nok at lave for de fleste af os.”

Der kræves vel stadig en god fysik af havnearbejderen?

“Ja, men også en god karakter. Drikkeri kendes heldigvis ikke i gammeldags forstand, selv om det endnu hænder, at 3-4 mand deler en halv flaske snaps til frokostpakken. Hvad angår kræfterne, så er det hårdeste arbejde efterhånden overtaget af maskinerne. F.eks. bærer vi ikke mere. Men det er ofte et farligt arbejde, og selv om der ikke på Kolding Havn kan siges at være sket mange ulykker i de senere år, så har der mangfoldige gange været lige ved at ske noget. Det er ikke det arbejde, der ser farligst ud, vi er mest bange for, for i de tilfælde ved man på forhånd, at man skal tage sig i agt. Nej, det er de uberegnelige sammenspil, der skaber ulykkerne.” […]

Hvordan ser De på mekaniseringen?

“Tja, det er jo tidens løsen. Vi har nu tre kraner, og de har tilsyneladende ikke skadet havnearbejdernes så meget, som det så ud til fra begyndelsen. Kranerne har befriet os for meget hårdt arbejde, som vi før havde, og jeg tror ikke, at en nogenlunde mådeholdene mekanisering, som den vi nu har, skader os, men mekanisering til yderlighed, f.eks. en kornsuger, vil vi ikke være glade for”, slutter formanden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad,. 21. oktober 1943

1943 – Havnen køber kran til 243.000 kr.

Den skal bygges ved dampskibspakhuset til sommer

Kolding Byråds offentlige møde i aftes omfattede, som nævnt, kun et reelt punkt nemlig et enstemmigt forslag fra Havneudvalget om anskaffelse af en kran. Alligevel varede byrådsmødet en halv times tid, da socialdemokraterne først skulle motivere deres kovending – tidligere har de nemlig af hensyn til beskæftigelsen været mod mekanisk losning.

Fraværende var Juhl, Winding, fru Lind og Søren M. Jensen.

Borgmesteren redegjorde udførligt for kranspørgsmålet. Man var enedes om en 2½ tons kran, der skulle bygges af Aarhus Maskinfabrik og anbringes ved havnens sydside, mellem dampskibspakhuset og Phønix’ plads. Kranen skulle løbe på et spor, der bliver 80 meter langt, og kunne losse såvel massevarer som stykgods, idet der ved dampskibspakhuset tænkes opført en rampe til stykgodslosning. Den samlede udgift bliver 243.000 kr., og da havnen har godt 300.000 kr. i banken, kan kranen købes, uden at der skal optages lån. D.F.D.S. vil næppe benytte kranen, men den skal være til rådighed for alle importører.

Larsen fremhævede, at socialdemokraterne nu ikke alene fik med til, men anbefalede kranen, da man indså, at havnen uden mekaniske lossegrejer, ville blive distanceret af nabobyerne og helt miste sin omsætning. Særlig fremhævede han de allerede eksisterende kraners betydning for brunkulsudskibningen. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.