1942 – Det første centralopkøbs-marked i Kolding bliver kun lille

Hvordan den nye ordning skal virke

Det første eksportmarked i Kolding under den nye ordning med opkøb alene af statsopkøbere både til eksport og hjemmeforbrug bliver meget lille. Som meddelt skulle alle dyr, der ønskedes solgt på markedet tirsdag den 4. januar, anmeldes senest i går. Kasserer Riis-Madsen oplyser, at der kun er tilmeldt 85 store kreaturer og nogle enkelte kalve. “Tilmeldingens størrelse skal i dag af markedsadministrationen meddeles Landbrugsministeriets Kød- og kvægudvalg, og selv om vi regner med, at mange ikke har nået at få anmeldt kreaturer, som ønskedes på markedet, på grund af den almindelige forvirring omkring den nye ordning, vil sådanne kreaturer blive afvist”, siger Riis-Madsen. “Vi har forhandlet med myndighederne om spørgsmålet, og der må ikke sælges andre kreaturer end de tilmeldte, og dette må vi naturligvis rette os efter.”

Hvem skal foretage opkøbene?

“Det bliver de sædvanlige eksportopkøbere, der nu foruden opkøbere til eksport, også skal købe alt til hjemmemarkedet.”

Og fordelingen til slagterne?

“Den skal jo foretages af et tremandsudvalg bestående af repræsentanter for landboforeningerne, husmandsforeningerne og slagtermestrene. Hvem det bliver, ved jeg ikke, men det skal være et lokalt udvalg, som klassificerer kreaturerne og sætter dem i pris samt fordeler dem til byens og egnes slagtere efter deres slagtninger i 1941 – da der jo blev slagtet noget mindre end i 1942, hvor flæskemanglen gjorde sig så stærkt gældende.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 194

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Mindre flæsketilførsel end i sidste uge

Knaphed på friske æg – flere kreaturer til eksport

Efter at køerne er blevet bundet ind, spores nu en lidt kraftigere tilbagegang i mælke- og smørproduktionen, oplyser Landbrugsrådets Meddelelser. Nedgangen, der i den senere tid har været begrænset til et par pct. fra uge til uge, anslås for den forløbne uge til omkring 4-5 pct., men dette kan betragtes som en normal udvikling på denne årstid. Formindskelsen i forhold til produktionen på samme tid i fjor holder sig da også stadig hidtil på ca. en halv snes procent.

Ægproduktionen har fortsat været stærkt nedadgående i sidste uge og der gør sig nu en udpræget knaphed på frisk æg gældende. Normalt når produktionen af æg sit sæsonmæssige minimum omkring denne tid for derefter inden så længe så småt at stige igen, men det er muligt at denne stigning i år på grund af det sene kyllingetillæg vil indtræde noget senere end sædvanligt. Tilførslerne af svin er i denne uge noget mindre end i forrige uge […]

Trods lidt mindre tilførsler til slagtekvægsmarkederne var opløbet af kreaturer til hjemmemarkedet i sidste uge ret stort. Derfor foretoges i indeværende uge et noget større opkøb af kreaturer til eksport. Kvaliteten af eksportkreaturerne var lidt bedre end tidligere. Hjemmemarkedets forsyning med oksekød i indeværende uge må anses for dækket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Bombenedslagene i Sønderjylland

Tre ejendomme ved Uge raseret af engelske bomber. 30-35 kreaturer dræbt på markerne i Aabenraa Amt.

De fortsatte undersøgelser vedrørende de engelske bomber over Sønderjylland natten til onsdag har vist, at bomberne er faldet over et bredt område på en strækning fra det østlige Als til Skærbæk-Tønder i vest, men den forvoldte skade er udelukkende sket på civil ejendom. I nærheden af Bolderslev, hvor der på en mark dræbtes to følhopper og et føl, tilhørende bygmester Asmus Mikkelsen, blev nogle huse i nærheden en del ramponerede; tagstenene faldt ned, ruderne knustes, og i stuerne faldt pudset ned fra lofterne. Kort før vejen fra Bolderslev svinger op til Urnehoved, var der faldet en række ueksploderede bomber. Her etablerede politiet omgående afspærringer med C.B.-mandskab.

Ved Lundebjerg faldt syv bomber på stribe over åben mark. De gjorde ikke anden fortræd end knuste nogle ruder i Lundebjerg Kro og en anden ejendom samt forårsagede delvis ødelæggelse af taget på kroen.

På Uge Mark faldt der en serie sprængbomber, der bevirkede stor skade på tre ejendomme, tilhørende Hans Thomsen, Jens Jensen og Laurits Svenningsen. Hos Jensen styrtede skorstenen sammen, og muren revnede, og hos Svenningsen dræbtes et får og to kvier på marken. I alt er der på markerne dræbt henved 30 kreaturer og tre heste.

I nærheden af Hotel Eliselund faldt der engelske bomber, deraf én i dammen ved Laksmølle og én ved Højtoft, hvor verandaen gav efter for lufttrykket. I Felsted falder der seks bomber ved landevejen lige vest for byen om omdannede asfaltvejen til en skæv, knudret vej. Landevejen fra Søgaard til Kværs var et sted helt overdænget af jord fra flere nedslag, der bevirkede skade på en nærliggende ejendom. Desuden var der hist og her faldet brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. august 1942.

1942 – Dyrskuet blev det største der har været i Kolding

6.000 besøgende på pladsen. Vejret var fint hele dagen.

Kolding Herreds Landbrugsforenings dyrskue i lørdags blev publikumsmæssigt det største, der endnu har været holdt i Kolding. 6.000 mennesker var på dyrskuepladsen, nemlig 4.500 betalende og 1.4000 medlemmer og andre gratister. Vejret var fint hele dagen.

Vi bringer i dag de præmier, som ikke var uddelt, da bladet gik i trykken i lørdags. Midt på eftermiddagen førtes dyrene i ringen og har holdt fællesdommer, propr. Skrumsager, Visby Hedegaard, og konsulent Toft kritik over dyrene, idet de omtalte de enkelte dyr og skuet som helhed, hvilke udtalelser i det væsentlige faldt sammen med, hvad Toft udtalte til Folkebladet i lørdags.

Ved 6-tiden var det store program til ende, og pladsen tømtes efterhånden. Om aftenen fandt dyrskueballet sted på Industrien hvor hver tomme plads var optaget.

Lokalskuets ærespræmier

Tilfaldt følgende:

Jydsk Såsæds Ærespræmie; Kolding Skjald, Koldingengenes Jydske Hesteavlsforening, Kolding Handelsforenings: Jydsk Hoppeforening, Laur. Jensen, Kongsbjerggaard, hestehandler Larsens: Belgisk 3 års hoppe, Baldslev, Brogaard, Sydjysk Korn- og Foderstofforenings: tyrens Lilballe Pax, tilh. Lilballe Kvægavlsforening, Jens Holms Ærespræmie: kofamilie, tilh. Olav Rasmussen, Ferupgaard, Kolding Andels Svineslagteris Ærespræmie: so tilhørende Rasmus Jensen, Ravnholt, Klinges Ærespræmie: J. Friis Juhl, Grønhøj, Korsvang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942