Tag: kreatur

1944 – Indkørslen af korn i fuld gang

Jacob Krause Leave a comment

Høsten er skredet godt frem i det gode vejr

Skønt manglen på arbejdskraft gør sig gældende mange steder, er høsten hidtil alligevel gået godt fra hånden. I Koldings nærmeste omegn står endnu hveden og en del havre på roden, men lidt længere vestpå begynder man nu at få afmejet, og indkørslen af kornet er begyndt, ja, vest for Vejen er den i fuld gang. Det gode høstvejr har lettet arbejdet meget, således at mejningen og skokningen de allerfleste steder har kunnet udføres af ejeren, hans kone og børn sammen med de faste folk. Der har været god tid til arbejdet, i modsætning til, hvad tilfældet har været i de nærmest foregående år, hvor der var meget regnvejr i høsten.

Derfor nærmes manglen på arbejdskraft ikke så meget i år. Til indkørslen af koret vil man gerne have nogle mand til hjælp, hvilket er vanskeligt at få. Men holder vejret en uge endnu, vil en stort part af kornet være bragt i hus, selv om der ikke bliver megen fremmedhjælp at få.

Mange landmænd ønsker dog nu regn, og de afsvedne græsmarker særlig vestpå, og de “sovende” roer og kartofler vider om, at en god bundbløde er stærkt tiltrængt. Der er ikke meget at vide for kreaturerne, og roer og kartofler standses i væksten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1943 – Kolding Eksportmarkeds 25 års jubilæum i dag

Jacob Krause Leave a comment

Markedets store betydning for byen og havnen. Gratialer til arbejderne.

Kolding Eksportmarked fejrede i dag 25 årsdagen for markedets overtagelse af kommunen fra eksportør Jens Holm. Dagen blev markeret ved flagning på havnen og i byen og ved en sammenkomst i ‘Stærekassen’ for markedsledelsen og arbejderne.

Her bød formanden, folketingsmand M. Larsen velkommen til de indbudte og fremmødte gratulanter fra statsbanerne, Sydjysk Kreatureksportforening, og endvidere til kaptajnen, styrmanden og maskinmesteren på af det de tyske kreaturbåde, som lå i havnen og har sejlet på Kolding i over 25 år. Formanden gav et kort rids af markedets historie.

Det første par år efter overtagelsen var markedet bortforpagtet, men derefter har kommunen selv drevet det. Det er i øvrigt 55 år siden, Jens Holm oprettede markedet. Han grundlagde det, da England lukkede for eksporten fra Danmark af levende kvæg, og vi måtte søge markedet sydpå. Jens Holm samlede kreaturer fra det meste af Jylland og sendte dem sydpå pr. jernbane. Denne transport blev stoppet i 1898, på grund af mund- og klovesygefaren, og siden er transporten forgået pr. skib. til karantænestalde i de nordtyske havne.

Kolding har meget at takke Jens Holm for, særlig fordi han var manden, der gik foran. At transporten kom til at foregå fra Kolding, var såre naturligt, da Kolding dengang lå så nær grænsen. Gennem årene har der store måttet foretages udvidelser. Vi har nu 9 stalde foruden markedshallen og kan huse i alt 2.500 dyr på én gang. Desuden har vi nu fået markedet for tuberkulosefrit levekvæg. Det giver ikke overskud, men vi håber, det vil vokse, efterhånden som kvægtuberkulosen udryddes. Det er vistnok i Jylland ikke et eneste marked eller en samlestald, som ikke har eksporteret kreaturer over Kolding, og herfra er der ekspederet kreaturer til mange land; Tyskland, Italien og Spanien, ja end også til Marokko. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1943.

1942 – Det første centralopkøbs-marked i Kolding bliver kun lille

Jacob Krause Leave a comment

Hvordan den nye ordning skal virke

Det første eksportmarked i Kolding under den nye ordning med opkøb alene af statsopkøbere både til eksport og hjemmeforbrug bliver meget lille. Som meddelt skulle alle dyr, der ønskedes solgt på markedet tirsdag den 4. januar, anmeldes senest i går. Kasserer Riis-Madsen oplyser, at der kun er tilmeldt 85 store kreaturer og nogle enkelte kalve. “Tilmeldingens størrelse skal i dag af markedsadministrationen meddeles Landbrugsministeriets Kød- og kvægudvalg, og selv om vi regner med, at mange ikke har nået at få anmeldt kreaturer, som ønskedes på markedet, på grund af den almindelige forvirring omkring den nye ordning, vil sådanne kreaturer blive afvist”, siger Riis-Madsen. “Vi har forhandlet med myndighederne om spørgsmålet, og der må ikke sælges andre kreaturer end de tilmeldte, og dette må vi naturligvis rette os efter.”

Hvem skal foretage opkøbene?

“Det bliver de sædvanlige eksportopkøbere, der nu foruden opkøbere til eksport, også skal købe alt til hjemmemarkedet.”

Og fordelingen til slagterne?

“Den skal jo foretages af et tremandsudvalg bestående af repræsentanter for landboforeningerne, husmandsforeningerne og slagtermestrene. Hvem det bliver, ved jeg ikke, men det skal være et lokalt udvalg, som klassificerer kreaturerne og sætter dem i pris samt fordeler dem til byens og egnes slagtere efter deres slagtninger i 1941 – da der jo blev slagtet noget mindre end i 1942, hvor flæskemanglen gjorde sig så stærkt gældende.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 194

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Jacob Krause Leave a comment

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Jacob Krause Leave a comment

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Mindre flæsketilførsel end i sidste uge

Jacob Krause Leave a comment

Knaphed på friske æg – flere kreaturer til eksport

Efter at køerne er blevet bundet ind, spores nu en lidt kraftigere tilbagegang i mælke- og smørproduktionen, oplyser Landbrugsrådets Meddelelser. Nedgangen, der i den senere tid har været begrænset til et par pct. fra uge til uge, anslås for den forløbne uge til omkring 4-5 pct., men dette kan betragtes som en normal udvikling på denne årstid. Formindskelsen i forhold til produktionen på samme tid i fjor holder sig da også stadig hidtil på ca. en halv snes procent.

Ægproduktionen har fortsat været stærkt nedadgående i sidste uge og der gør sig nu en udpræget knaphed på frisk æg gældende. Normalt når produktionen af æg sit sæsonmæssige minimum omkring denne tid for derefter inden så længe så småt at stige igen, men det er muligt at denne stigning i år på grund af det sene kyllingetillæg vil indtræde noget senere end sædvanligt. Tilførslerne af svin er i denne uge noget mindre end i forrige uge […]

Trods lidt mindre tilførsler til slagtekvægsmarkederne var opløbet af kreaturer til hjemmemarkedet i sidste uge ret stort. Derfor foretoges i indeværende uge et noget større opkøb af kreaturer til eksport. Kvaliteten af eksportkreaturerne var lidt bedre end tidligere. Hjemmemarkedets forsyning med oksekød i indeværende uge må anses for dækket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Jacob Krause Leave a comment

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Jacob Krause Leave a comment

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.