1940 – Bøger til krigsfanger (video)

Røde Kors er en stor hjælpe organisation, som til støtte for engelske og franske krigsfanger i tyske fangelejre sender Røde Kors pakker til fangerne, i pakkerne er blandt andet engelske bøger, som på grund af tidens situation er censurret.

Se video indslag om forsendelserne (åbner ny fane)

Kilde: Kulturarv.dk

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet skudt en engelsk flyvemaskine ned i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Ville i år være fyldt 100år

Den 99 årige gamle veteran, der havde med i 1864-krigen, Niels Villumsen, fra Andbæk ved Lem, er afgået ved døden, den nyhed bringer aviserne idag. Den gamle veteran ville være fyldt 100 år den 1. juni i år (1940).

Han gjorde i sin tid tjeneste ved 9. regiments 3. kompagni og blev under en træfning ved Oversø tager til fange, derfor måtte han tilbringe et halvt års tid i den preussiske fangelejr Magdeburg.

Det er lidt over et år siden at Koldingegnens sidste veteran fra 1864 Christopher Geerthsen, den 2. januar 1939, blev begravet på Ødis Kirkegård.

Kilde: 99-aarig Veteran død, Kolding Socialdemokrat, 10. feb 1940

1939 – Esperantokurser fra torsdag

Fra på torsdag kan man på Koldings højere Almenskole modtage kurser i sproget Esperanto. Det er foreningen Kolding Esperantoklub, som arrangere kurserne.

Det er foreningens formand, Martin Riechert, der er lærer på kurserne.

Riechert kan til folkebladet berette at selv om foreningen kun er et halvt år gammel, så har den 50 medlemmer. Når han bliver spurt til om han er bange for at starte et kursus i Kolding i disse tider, lyder svaret:

Nej, det er vi ikke. Til trods for situationen vil vi fortsætte vort Arbejde.

Hvad er Esperantos vigtigste opgave for tiden?

I lighed med Røde Kors arrangerer Verdensforeningen for Esperanto det saaledes, at Krigsfanger i de forskellige Fangelejre kan skrive Breve til deres Paarørende, og saa sørger vi for, at Brevene kommer de rette Vedkommende i Hænde. Vi er allerede begyndt, og der er oprettet Bureauer til Omsorg for denne Krigskorrespondance i Geneve, London og Paris.

Ventes der mange deltagere?

Ja, det gør vi absolut. Der har da været stor Tilstrømning tidligere. Der er saaledes i Sommer holdt to Kursus i Ry og Korsør, og her har der været mellem 300 og 400 Deltagere. Saa det skal nok gaa.

Riechert selv har indtil nu ledet omkring 40 kurser, han underviser i den såkaldte Che-metode.

Riechert selv kom med hans far og bror til Danmark i 1933, vist nok fordi faren var en bogtrykker og forlægger som nazisterne ikke brød sig om. Senere kom også moren til Danmark, familien bor nu på Kløvervej, de er alle statsløse tyskere fordi deres statsborgerskab er blevet frataget dem nede i Tyskland.

Kilder: Koldingwiki, artikel om Martin Riechert
Kolding Folkeblad, 18. september 1939

1939 – Endnu otte Spaniens-frivillige hjem

Man har længe vidst, at der – foruden det ukendte antal danskere, som formodes eller vides dræbt i Spanien – måtte være danskere tilbage dernede, også efter hjemsendelsen af den internationale Brigade. I Dag vender med Esbjergbåden fra Dunkerque 8 danske frivillige hjem. Den danske Chargé d’Affaires i Burgos har opnået deres frigivelse i Francos Fangelejre.

Kilde: Uddrag fra ”Endnu 8 Spaniens-frivillige hjem”, Nationaltidende, 26. april 1939