1943 – Store bevillinger til Sveriges forsvarsvæsen

52,5 mill. kr. til ekstra anskaffelse af ammunition […]

Stockholm, mandag. RB.
På tillægsbevillingsloven foreslås bevilliget 66 mill. kr. på driftsbudgettet, deraf knap 3 mill. kr. til afskrivninger samt 108 mill. kr. på kapitalbudgettet. Størstedelen af disse beløb falder på forsvarsvæsenet. Således foreslås en bevilling på 52,5 mill. kr. til ekstra anskaffelse af ammunition samt 2,5 mill kr. til anskaffelse af cykler til hæren. Af kapitalbudgettet foreslås i alt 95 mill. kr. til driftskapital for krigsmaterielværket og forsvarets fabriksstyrelse, hvilke forslag dog for størstedelen betyder en regulering af forskud. […]

Kilde. Uddrag, Nationaltidende, 19. oktober 1943.

1942 – Russernes offensiv til undersætning af Leningrad strandet

Tyske særmelding om sejr på Volchov-fronten

Førerhovedkvarteret, R.B.

Den tyske værnemagtens overkommando meddeler i en særmelding:

I februar i år var det lykkedes 2. sovjetrussiske stød-armé samt dele af den 52. og 59. sovjetrussiske armé ved at støde frem over den frosne Volchov-flod nord for Ilmensøen at opnå en dyb indbugtning i den tyske afværgefront. Under ledelse af kavalerigeneral Lindemann har tropper fra hæren og Våben S.S., deriblandt også spanske, nederlandske og flamske forbund af frivillige, der på fremragende måde støttedes af generaloberst Kellers luftflåde, efter måneders forbitrede kampe under de vanskelige terræn- og vejrforhold først fuldstændig afskåret disse fjendtlige hære fra deres forbindelser bagud, derefter trængt den stadig mere sammen og søndag definitivt tilintetgjort dem.

Derved er fjendens stort anlagte gennembrudsoffensiv over Volchov-floden med det mål at undsætte Leningrad strandet og resulteret i et svært nederlag for fjenden. Hovedbyrden under disse hårde kampe er faldet på infanteriet og ingeniørsoldaterne. Fjenden har, efter hvad der hidtil er konstateret, mistet 32.759 fanger, 649 kanoner, 171 panserkampvogne, 2.904 maskingeværer, granatkastere og maskinpistoler samt en mængde andet krigsmateriel. Fjendens blodige tab overstiger mange gange antallet af fanger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942

1942 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Angrebet på Sevastopol førte i går til afgørende resultater. De tyske infanteridivisioner, der var sat ind i det nordlige afsnit af fæstningsfronten, gennembrød fjendens sidste forsvarslinker, der har været holdt nede ved stærk artilleriild og indsats af flyvemaskiner, og nåede over en bred front ud til Severnajabugten over for byen Sevastopol. Derved faldt hele den nordlige del af fæstningen, bortset fra et kystfort i det sydvestlige afsnit, i vore hænder efter 12 dages hårde kampe. Indtagelsen af dette sidste støttepunkt er forestående. Fortvivlede modangreb fra Sovjetrussernes side blev bragt til at bryde sammen.

På den sydlige del af fæstningsfronten kastede rumænske tropper efter hårde kampe fjenden ud af vigtige stillinger.

Antallet af fanger og størrelsen af byttet i tiden fra den 7. og 17. juni er steget til 7.585 fanger, 20 tanks, 68 kanoner og et panserbatteri. I svære enkeltkampe blev 1.288 jord- og betonstillinger erobret, og 46.289 miner blev opsporet og tilintetgjort.

På den øvrige østfront skrider rensningen af området bag fronten videre. Flere lokale sovjetrussiske angreb er blevet afvist. Ved Ishavskysten blev havområdet i Murmansk og Jokonga bekæmpet med bomber af svær kaliber, og et handelsskib på 6.000 brt. blev sænket. Et andet stort fragtskib blev beskadiget.

I Nordafrika blev fjenden kastet videre mod øst. Tyske og italienske tropper har indesluttet fæstningen Tobruk. Ved ødelæggelsen af talrige modstandsreder blev der taget yderligere 1.000 briter til fanger, 10 tanks blev ødelagt, og et stort krigsmateriel samt en stor forsyningskolonne blev erobret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juni 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I østen har de tyske tropper ved vedvarende hårde kampe tilføjet fjenden nye, store tab af mennesker og materiel. Luftvåbenet understøttede disse kampe til trods for den vanskelige vejrsituation. Beskydningen af krigsvigtige mål i Leningrad blev fortsat.

Som allerede meddelt i en særmelding har tyske undervandsbåde ved den nordamerikanske og canadiske kyst i fortsættelse af deres angreb mod den fjendtlige skibsfart i disse farvande sænket yderligere 12 handelsskibe på tilsammen 103.000 Brt., deriblandt 6 store tankdampere. Siden deres første optræden ved vestranden af Atlanterhavet, hvorom der meldtes den 24. januar, har vore undervandsbåde nu sænket i alt 30 fjendtlige handelsskibe på tilsammen 228.000 Brt.

Kampflyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet rekognoscering, har angrebet militære anlæg ved den skotske østkyst og i Sydvest-England. I Nordafrika er de tysk-italienske troppers bytte i kampene fra 21. til 25. januar steget til 283 panserkøretøjer, 127 stk. skyts og 563 motorvogne. Desuden blev der taget en mængde krigsmateriel som bytte. Enheder af hæren har nedskudt eller på jorden ødelagt 28 britiske flyvemaskiner og enheder af luftvåbenet 12 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Hitler ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-42

Den tyske fører Hitlers tale ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-1942 den 3. oktober 1941:

Fra nu af finder en kamp mellem sandheden og løgnen sted. Og som altid vil denne kamp ende med, at sandheden sejrer.

På ét punkt har vi ganske vist forregnet os: Vi havde ingen anelse om, hvor gigantiske denne modstanders forberedelser var mod Tyskland og Europa, og hvor uhyre stor faren var, hvordan vi denne gang med nød og næppe har undgået ikke alene Tysklands, men hele Europas ødelæggelse; i dag kan jeg sige det. Jeg siger det først i dag, fordi jeg i dag har lov til at sige, at denne modstander allerede er slået og aldrig mere vil rejse sig!

… den tyske hærberetning er en sandhedsberetning. Når nu en eller anden fjollet britisk avislømmel erklærer, at dette først må bekræftes, – den tyske hærberetning er allerede hidtil blevet grundigt bekræftet!

Vi har forberedt os i den grad, at jeg nu midt i denne gigantiske materialkamp har været i stand til på store områder at kunne indstille den videre produktion, fordi jeg ved, at der nu ikke mere findes nogen modstander, som vi med de forhåndenværende ammunitionsmængder ikke ville være i stand til at tvinge i knæ.

Hitler: 3. oktober 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Tyskerne på vej ned af Haderslevvej

Cyklister og fodgængere står stirrende og kikker på de tyske kolonner af soldater, lastbiler og andet militært greb føres ind i byen. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf, 9. april 1940, arkiv.dk

Ved otte-tiden stod jeg på Haderslevvej ud for Skovhøj. Jeg blev således vidne til de første tyskeres ankomst til Kolding. Det var to soldater på en motorcykel med sidevogn, hvorpå der var monteret et maskingevær.

Ejendommeligt nok respekterede de en dansk politibetjent, som stod midt på vejen og gjorde tegn til, at de skulle stoppe. Politibetjenten spurgte dem, hvor de skulle hen. Jeg kunne høre samtalen. Tyskerne spurgte, om der var en kaserne i byen, om der var danske soldater – og noget mere.

Nu fulgte så hele dagen en uendelig karavane af lastbiler med soldater, tanks, krigsmateriel, osv. Der var en meget trykket stemning i byen den dag. … vi fik travlt. Inden aften skulle hele Danmark være mørklagt.

Uddrag af H.C. Ervald erindringer i bogen Besat & Befriet (1995)

1939 – Russerne havde ingen god dag i går

Den finsk-russisk krig udkæmpes voldsomt og brutalt. Angiveligt led russerne store tab på op imod 20.000 mand ved slaget om Sala. Finnerne har indtilvidere afværget angrebene på Mannerheim-linjen. Særligt kulden lammer fronten, hvor der er mange sårede som fryser ihjel i polarnatten.

Russerne havde ingen god dag i går, og hos finnerne er optimismen for sejr stor. I dag, på Stalins fødselsdag, forventes der nye russiske angreb.

Finnerne beretter om at de har stor held i kampen mod de russiske tanks, der har vanskeligt ved at klare sig i sneen.

Det diskuteres stadigt i de internationale samfund, om der skal sendes militær hjælp til finnerne.

Kilde: Kol. Folkeblad, 21. dec 1939, forsiden

1939 – Chamberlain 1. september 1939

Den engelske premierminister Chamberlain holdt den 1. september 1939 klokken 18:05 en tale i det britiske parlaments underhus:

Ansvaret for krigskatastrofen, hviler på skuldrene af én eneste mand, den tyske rigskansler. Den tyske rigskansler har styrtet verden i elendighed for at tjene sine egne meningsløse ambitioner. Jeg vil ikke sige mange ord i aften; Tiden er kommet til handling, fremfor ord.

For halvandet år siden bad jeg til gud, at det ansvar ikke måtte komme til at hvile på mine skuldre at lade vort land ty til krigens grufulde afgørelsesmiddel. Jeg frygter for at jeg måske ikke vil kunne undgå dette ansvar. Men jeg kunne ikke ønske klarere forhold, end de er i dag, med hensyn til, hvor mit ansvar ligger.

Vi har ikke undladt noget som helst middel til at gøre det krystalklart for den tyske regering, at hvis den insisterede på atter at bruge magt på den måde, som den tidligere har tyet til magtanvendelse på, var vi besluttet på at stille os imod Tyskland med magt. Nu, da alle dokumenter af betydning er blevet offentliggjort, kommer vi til at stå overfor Historiens Forum, og vi ved, at ansvaret for denne skrækkelige katastrofe hviler på en enkelt mand.

Jeg har nu fået al korrespondance med den tyske regering samlet i en hvidbog. Jeg anser det ikke for nødvendigt detailleret at referere til disse dokumenter, som allerede er overfløjet af historien. Dokumenterne viser imidlertid absolut klart, at vi har arbejdet på og forsøgt på at bringe drøftelser i stand om den polsk-tyske konflikt mellem de to lande selv på ligeberettigelsens grundlag. Løsningen af disse stridigheder skulle være en sådan, at den sikrede Polens uafhængighed og overenskomstens gennemførelse ved international garanti.

Den britiske ambassadør har i Berlin erklæret at medmindre, der gives tilfredsstillende forsikringer om, at al angrebsaktion standses, og de tyske tropper trækkes tilbage fra Polen, vil den britiske regering uden tøven opfylde sine forpligtelser. Hvis svaret er ugunstigt, vil den britiske ambassadør forlange sit pas.

Den militære situation for vort lands vedkommende er mere betryggende end i 1914. Alle våbenføre mænd mellem 18 og 41 år er i henhold til den nye lov pligtige til militærtjeneste.

Der er lige en enkelt passus i meddelelsen af 30. august, som jeg kunne ønske at citere, fordi den viser, hvor let et sammenstød kunne have været undgået, dersom den tyske regering blot nærede det mindste ønske om at nå frem til en fredelig løsning. I dette dokument udtalte vi, at den britiske regering fuldtud anerkender nødvendigheden af, at der hurtigt indledes drøftelser, og at den deler den tyske rigskanslers bekymringer med hensyn til farer, som kan opstå ved, at de to mobiliserede hære står nært ansigt til ansigt overfor hinanden. Derfor ønskede den britiske regering på det mest indtrængende at opfordre begge parter til ikke under forhandlingerne af foretage noget aggressivt militært skridt.

Den britiske regering følte sig overbevist om, at den kunne opnå tilsagn fra den polske regering, hvis den tyske regering ville give et tilsvarende tilsagn.

Fra telegrammet af dette indhold fik vi straks et svar fra den polske regering, dateret 31. august, hvori den polske regering erklærede, at den var rede til i tilfælde af forhandlinger på gensidigt grundlag at give garanti for, at polske tropper ikke ville krænke det tyske riges grænser, forudsat at en tilsvarende garanti blev givet af den tyske regering. Fra den tyske regering fik vi imidlertid aldrig noget svar på dette forslag.

Som sagt, hvis det tyske svar på den sidste advarsel, som den britiske ambassadør nu har givet, skulle være ugunstigt – og jeg anser det ingenlunde for sandsynligt, at svaret ville blive anderledes – har den britiske regering instrueret ambassadøren om at forlange sit pas. I så tilfælde er vi rede.

I går tog vi yderligere skridt for at fuldføre vore forsvarsforanstaltninger, og i morges gav vi ordre til fuldstændig mobilisering af hele flåden, hæren og luftstyrkerne. VI har også taget et antal andre forholdsregler både i hjemlandet og ude, men huset vil sikkert ikke forlange, at jeg i enkeltheder skal gøre rede herfor. Der er også blevet taget skridt til at sikre vor stilling med hensyn til lagre af vigtige varer.

Uvilkårligt må manges tanker i dette øjeblik vende tilbage til 1914 og foretage en sammenligning mellem vor stilling dengang og nu. Hvorledes står vi da nu? Alle vore tre forsvarsgrene er rede, og situationen er i alle henseender langt mere gunstig og betryggende end i 1914. Bag kampstyrkerne har vi opbygget en udstrakt civil forsvarsorganisation, og med hensyn til vort behov af mænd er flåden, hæren og luftstyrkerne i den heldige stilling, at de råder over næsten lige så mange mænd, som de i øjeblikket uden besvær kan optage. En af de mest tilfredsstillende ting er, at vi ikke behøver i al almindelighed at bede rekrutter melde sig, således som Lord Kitchener måtte for 25 år siden.

Med hensyn til fremtiden står vi overfor den mægtige opgave på grundlag af tidligere erfaringer at organisere vort menneskemateriale på en så formålstjenlig og økonomisk basis som muligt. Vi vil derfor straks forelægge et lovforslag herom, og i praksis vil dette komme til at gå ud på, at lovgivningen om den militære uddannelse udvides til at omfatte alle mænd mellem 18 og 41 år, så de bliver pligtige til at gøre militærtjeneste. Der vil straks blive taget skridt til at sikre, at den til industrien nødvendige arbejdskraft ikke tages bort fra industrien.

Der er til slut lige en ting, jeg ønsker at sige: Jeg ønsker at udtale min tilfredshed og den britiske regerings tilfredshed over, at også Mussolini i de sidste krisedage har gjort sit bedste for at hidføre en løsning.

VI må nu bide tænderne sammen og sætte ind i den kamp, som vi så oprigtigt forsøgte at undgå, og vi må være fast besluttet på at føre kampen igennem. Det er med en ren samvittighed, vi går ind i kampen. Vi gør det med støtte fra Kronlandene og fra det britiske rige samt moralsk støtte fra størstedelen af verden.

Vi har ingen strid med det tyske folk udover, at det lader sig regere af en nazistisk regering. Sålænge denne regering eksisterer og vedbliver med at anvende de metoder, som den så hårdnakket har bragt i anvendelse i de sidste to år, kan der ikke blive fred i Europa.

Vi er fast besluttet på, at disse metoder må ophøre, og hvis vi ved kampen herfor i verden kan genoprette principperne om tillid og om, at der skal gives afkald på at ty til magt, ville selv de største ofre, som vi måtte blive nød til at bringe, være fuldt berettigede.

Kilde: England er rede, hvis Tyskland giver et ugunstigt svar, Socialdemokraten, side 1 + 8, 2. september 1939