1940 – Fosterfordrivelsessagen fra Grindsted

Den 29. juli 1940 begyndte nævningetinget i Kolding på behandling af en stor fosterfordrivelsessag fra Grindsted.

Sagen omfatter en snes kvinder, hovedpersonerne er dog ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted. Sagen blev opklaret på grund af et trusselsbrev, fordi en kone fra Grindsted egnen ønskede at blive skilt fra sin mand, der for et par år forinden var havnet i Vridsløselille fængslet, på grund af en blodskamsaffære. Manden ville ikke gå med til skilsmissen, i stedet lykkes det ham, igennem en anden fange, at få smuglet et brev ud til konen, hvori han krævede at hun undlod at kræve skilsmisse, og indgav en bebådningsansøgning, “for ellers vidste hun jo nok … “.

Brevet havnede i politiets hænder, der straks begyndte at forhøre hvad den sag drejede sig om, hvorefter lavinen begyndte at rulle.

Læs mere

1940 – Hundetyv i Vejen

I dag meget snakker man om specialisering i alle sektorer, men allerede i 1940 så man også dette som en voksende tendens. Der bliver hvert fald rapporteret om en hundetyv i Vejen og omegn. Der har den seneste tid været seks hundetyverier i Vejen og Askov, der alle skulle være værdifulde for andet end affektionsværdi.

Kilde:
Hundetyv opererer paa Vejen-Egnen, Kolding Socialdemokrat 20 juli 1940

1940 – Tiltale mod Frits Clausens Folketingsmand

Folketingets Udvalg for forretningsordenen har den 18. juli 1940 indtillet til folketinget, at rigsadvokatens anmodning om samtykke til, at der rejses tiltale mod folketingsmand veksellererfuldmægtig Henriksen, imødekommes.

Henriksen havde udsendt et hæfte eller pjece, med grove fornærmelser mod en række embedsmænd.

Derudover meddeler pressen den 19. juli 1940, at der er fundet nye spor i drabssagen fra Korsør, dog ønsker politiet “at bevare tavshed, til der er større klarhed“.

Kilder:
Tiltalte mod Frits Clausen-Folketingsmand, Kolding Socialdemokrat, 19. juli 1940
Mordagen, Kolding Socialdemokrat, 19. juli 1940

1940 – Fristet til at stjæle armbåndsur

En ellers “pæn og kvik ung mand” stod den 18. juli 1940 overfor kriminalretten i Kolding, hvor han var tiltalt for den 13. maj at have stjålet et armbåndsur på Kolding Vandrerhjem. Den unge mand forklarede, at havde fundet uret og tænkt på at aflevere det til bestyreren for vandrerhjemmet, men var blevet fristet til selv og beholde det.

Den unge mand, der står og skal til Tyskland for at arbejde, slap med en betinget hæftestraf.

Kilde: Fristelsen kom over ham, side 3, Kolding Socialdemokrat, 18. juli 1940

1940 – Sigtet for barnedrab

Drabssag i Esbjerg

I Esbjerg er der blevet rejst sigtelse imod en ung pige på 21 år, for at have dræbt hendes nyfødte barn. Sagen kom første gang til behandling ved retten i Esbjerg den 16. juli 1940, hvor politifuldmægtig Halsteen frafaldt en bedragerisigtelse imod den unge pige, men krævede hende dømt for barnedrab.

Da fødslen skete havde den unge pige været ansat på et sygehus, som forsvareren rettede kritik af, da han hævede at sygehuset intet havde gjort for at undersøge sagen. Under henvisning til at pigen havde aflagt uforbeholden tilståelse, indstillede forsvareren hende til rettens mildeste dom og straf.

Vejviserskilte blev vendt

I Læborg, tæt ved Vejen, har der natten til den 17. juli været “hærværk, således havde nogle lømler natten til i forgårs brækket skiltet ned fra Iskiosken i Læborg og fjernet det, de havde vendt amts vejvæsnets vejvisere ved Læborg

Af mindre sager kan nævnes at landmand Anders Nielsen, Billund, forleden fik stjålet en cykel.

Kilde: Sigtet for barnedrab, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Vejviserskilte blev vendt, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Grindsted og omegn, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940

1940 – Drab ved Korsør

Den 36årig herregårdsgartner Jens Einar Hansen, der arbejdede på godset Kruusesminde, blev natten til den 13. juli 1940 myrdes med knivstik i Korsør. Drabsmanden mistænkes af politiet for at være en indbrudstyv, der angiveligt skulle have opholdt sig på egnen i nogen tid, da der var sket flere indbrud i den forgående tid.

Drabet skete ved at en fremmed mand trængte ind i soveværelset til gartnerparret, hvor hustruen til gartneren, blev såret, da hun forsøgte at forsvare hendes mand.

Den myrdede gartner Jens Einar Hansen var født den 2. april 1904. Huset, hvor mordet foregik, ligger for enden af en skov, og har facade ud mod vejen, gartnerparret har boet her siden 1935. Udover gartnerparret boede også den 25årige Ellen Sofie Hansen og en 16årig plejedatter i huset.

Kilder: Herregaardsgartner ved Korsør blev i nat myrdet ved knivstik, forsiden, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940

1940 – 3 års fængsel til dem, der forøver sabotage mod beskyttelses-rummene

Vi omtalte forleden de tyverier, der har fundet sted fra sanitetskasserne i beskyttelsesrummene på Nord- og Sydhavnen […]

Man har nu set sig nødsaget til – for at undgå yderligere tyverier og bøllestreger – at aflåse samtlige beskyttelsesrummene med en Yalelås. Nøglen ligger i et lille skab med glasrude, og man skal fremtidig slå ruden i stykker, når man vil skaffe sig adgang til beskyttelsesrummene.

Straffen er hård for den slags hærværk – op til 3 års fængsel plus den skærpelse, som mørklægningen yderligere giver – og politiet vil være taknemlig for oplysninger, der kan føre til gerningsmændenes pågribelse.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1940.