1943 – ‘Soldaternes Venner’ på Skamlingsbanken

Det kristelige og det nationale kan udmærket forenes

‘Soldaternes Venners’ kristeligt-nationale stævne på Skamlingsbanken i søndags var ikke begunstiget af strålende solskin, men da stævnet begyndte, var der dog samlet 7-800 mennesker omkring talerstolen under de fem nordiske flag. Stævnet blev en kristeligt og nationalt betonet folkefest, og de to taler, forstander K. Møller, Hammerum, og formand for Landssammenslutningen ‘Soldaternes Venner’, prokurist A. E. Gillesberg, København, forstod at fængsle tilhørerne.

Mødet indlededes med korsang. Derefter bød formanden for ‘Soldaternes Venner’ Kolding-kreds, lærer Th. Madsen, Gjelballe, velkommen, og idet forsamlingen stående sang ‘Kristi Stridsmænd’ mindedes man nylig afdøde soldatermissionær Kühle, som har talt ved alle de tidligere soldatervennestævner på Skamling.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunde’ talte forstander Møller. Han gik i sin tale ud fra 2. Kongernes Bog, 4. kap., vers 13, hvor der står: ‘Jeg bor midt iblandt mit folk’. – “Vi skal bo midt iblandt vort folk og på den rette måde”, udtalte han. “I et folks tilværelse er der bølger. Gennem alle bølger skal gå en kristen bølge, som skal være det andet. Man tror undertiden, at det nationale og kristendommen ikke har noget med hinanden at gøre; det er galt. I år er de 100 år siden, det første møde blev holdt her på Skamling, og herfra udgik der dengang en kristen national bølge, Disse første møder blev født gennem lidelse, og de betød for vort folk, at det ovenpå en lidelsesperiode blev sig selv bevidst. Vi er danske, og vi vil vedblive at være det og bære de ofre, som følger med”.

“Vi skal bo midt iblandt vort folk på mange områder. Vi skal bl.a. bo der, sådan at vi er med i det arbejder, der gøres for soldaterne. Vi skal bo der som dem, der tror på en Gud og er afhængige af ham. Vor tid opleve en national bølge; men jeg er bange for, at den ikke er båret af kristendom. Gud er den eneste, som kan hjælpe os igennem denne tid”. Møller sluttede: “Hvis vi kan efterleve Guds bud eller blot kæmpe derfor, er grundlaget for vor livslykke lagt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juli 1943.

1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.