1944 – Fødselsdagen på Amalienborg

Landet over gik flagene i dag til tops til ære for kronprins Frederik. Selv om 45 år ikke er noget rundt tal, så er fødselsdagen i dag dog en anledning til at vise, hvor højt folket sætter Danmarks kronprins. Alle ved, at det danske kongehus lever sammen med det dansk folk i svære tider som i lyse. Kongen er nationens førstemand og et forbillede for os alle. Ved hans side står dronningen og kronprinsen som gode støtter. Ved sit friske, djærve og ligefremme væsen har kronprinsen vundet alle danske hjerter. Hele hans personlighed indgyder tillid. Med glæde ser det danske folk ham ved kongens side i de stormfulde dage. Alle ønsker forenes på fødselsdagen om, at kongen og kronprisen samme må opleve fredens og frihedens dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.

1942 – Væsentlig bedring i Kongens tilstand

God nattesøvn efter to blodoverførsler i går. Kronprinsen overdraget regeringens førelse.

Konge fik i går to gange blodoverførsler, første gang hen under middag, anden gang i aftes, og begge gange med gunstig virkning. Det var en und mand, hvis navn ikke opgives, der blev benyttet som blodgiver. Kongens blodtype var lægerne på forhånd klar over.

En afgjort bedring

Efter Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Ingrids besøg på hospitalet i går udtalte Kronprinsen: “Set med vore øjne, går det nu meget bedre end i morges. Vi synes, at der er sket en afgjort forbedring af tilstanden. Kongen talte med os og interesserede sig for, hvad vi havde at fortælle. Nu er spørgsmålet blot, fortsatte Kronprinsen, om det er noget stabilt. Vi ser jo på de med lægmænds øjne, men for os så det som sagt ud til, at Kongen havde det langt bedre nu til aften”.

Klokken var da henad 18. Kronprinsparret aflagde dog endnu et besøg på hospitalet, nemlig mellem kl. 2 0 og 21. Efter den indtrådte bedring interesserede Kongen sig livligt for sine omgivelser og kunne endog veksle spøgende bemærkning med nogle af dem. […]

Kronprinsen overtager regeringens førelse

Dronningen opholdt sig hele dagen ved Kongens sygeleje, og i går eftermiddags indfandt kabinetssekretær, kammerherre Bardenfleth sig ved Kongens sygeleje. Kongen underskrev kundgørelsen om Kronprinsens overtagelse af regeringens førelse og underholdt sig i øvrigt en tid med kabinetssekretæren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942.

1942 – Kongens tilstand: kræfterne lidt bedre, men natten temmelig urolig

Kongen har vilje til at overvinde alle sygdomsanfald

Efter den farlig krise i Kongens tilstand natten til søndag indtraf i søndagens løb lykkeligvis en bedring. Skønt Kongen siden søndag morgen har haft en lettere lungebetændelse, var hans almenbefindende i aftes bedre end natten til søndag. Som det fremgik af de officielle bulletiner er Kongens tilstand stadig alvorlig, men ikke farligere, end at man med god grund håber på fortsat fremgran til det bedre.

Der blev holdt absolut ro omkring Kongen hele søndagen, og kun Dronningen fik adgang til sygeværelset. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid, Prins Knud og Prinsesse Ingeborg af Sverige samt Prins Axel aflagde besøg på Diakonissestiftelsen, men nøjes med at stå i døren og nikke ind til Kongen.

Et lyspunkt under Kongens alvorlige tilstand er, skriver Politiken, hans eget mod. Det er Kongens absolutte vilje, at overvinde alle sygdomsanfald, og han bærer forværringen uden at miste sin sikre tillid til lykkelig helbredelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1942.

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.