1941 – Danmark får kul og koks fra Tyskland

Udenrigsministeriet meddeler:
I dagene fra den 7. til den 16. maj har der fundet forhandlinger sted i de dansk-tyske regeringsvalg
Under forhandlingerne er der truffet aftale om leverance til Danmark af kul og koks i tiden 1. juni 1941 til 31. maj 1942. Fra tysk side har man opretholdt de for året 1940-41 givne tilsagn […]

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 18. maj 1941.

1940 – Brændselssituationen er mørk

Der er lange udsigter inden der kommer forsyninger af kul og cinders, samtidig er brikettilførslen nedskåret til en tiendedel. Det ser mørkt ud for brændselssituationen. Kolding Socialdemokrat har i den forbindelse interviewet direktør Christensen fra Kolding Kulkompagni.

Der er ikke andet at gøre, end at tage en overfrakke på og fruse med anstand. Situationen er så mørk, som den nogensinde har været, hvilket vil sige, at vi i øjeblikket ikke har en eneste smule udenlandsk brændsel, hverken af kul, vinders eller briketter, og hvad værre er – udsigterne for fremtiden er alt andet end lyse. Der er her i landet ca. 100 Kul-firmaer, der er helt udgået for brændsel, men det er kun en dårlig trøst.

Dertil kommer, at de første 40.000 tons kul, altså 20 ladninger, skal stilles til sukkerfabrikkernes rådighed og derefter skal en del vanskeligt stillede gas- og elektricitetsværker forsynes, inden der bliver noget til importørerne.

For cinders vedkommende har brændselsnævnet truffet beslutning om, at København skal tildeles først, og hvad briketter – der sidste vinter reddede Jylland – angår, så er eksporten fra Tyskland til Danmark skåret ned til en tiendedel. For vort vedkommende har vi i midten af august måned fået 9 vognladninger, der blev revet bort med det samme, og det er iøvrigt de eneste briketter, vi har gået det sidste fjerdingår.

Vi ligger i øjeblikket med brændselsmærker fra vore kunder til den næste cindersdamper på 2000 tons, det vil med andre ord sige, at kunder, der i dag bestiller Cinders, må vente til damper nr. 2.

Journalisten spørg: Er der mulighed for, at Kolding vil komme først i betragtning, når København er forsynet?

– Nej, det er der ikke. De havne, der ligger i nærheden af tørvemoser og brunkulslejer må vente, og dette er jo tilfældet for Koldings vedkommende. Situationen er så meget mere alvorlig, som regnen nu ødelægger mange tørv, og sker det, at tørvene får frost, er deres varmeværdi næsten ikke større end brændselsmærkernes.

Kilde: Brændselssituationen er saa mørk, som den nogensinde har været, Kolding Socialdemokrat, 29. august 1940

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7

1940 – Gasforbruget steget 5-10 procent

En journalist fra Kolding Socialdemokrat har spurt bestyrer Husted til gas og koks i Kolding.

Brændselsretriktionerne mod varmtvandsbestemmelserne har medført, at gasforbruget atter er steget de 5-10 procent, som sparebestræbelserne havde tvunget det ned. Det vil med andre ord sige, at forbruget praktisk talt er det samme som sidste år ved denne tid.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Hvordan går det med koksuddelingen?

Til lørdag eftermiddag var der udleveret 2000 hl, og der var da gået den halve tid, så vi kommer nok op på de ca. 4000 hektoliter.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Kilde: Gasforbruget steget 5-10 procent, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

1940 – Ensartet kontrol med kulimporten

I forbindelse med brændselssituationen og kulimportørernes fiasko, er det blevet diskuteret om staten skulle overtage brændselsimporten “under den ekstraordinære situation”.

Aviser melder i dag at både Ministeriet og Erhvervsøkonomiske Råd, har diskuteret en sådan ordning, det ville komme til at betyde en mere ensartet kontrol med kulimporten.

Fra det Erhvervsøkonomiske Råds møde i går omfattede det først og fremmest brændselssituationen. Der er først og fremmest tonnage-mangel, og den tilstødende isvinter, der har gjort brændselsmanglen akut.

Rådet mener det nu først og fremmest drejede sig om at skaffe de “allernødvendigste kvanta til hjemmenes opvarmning og til erhvervslivets opretholdelse“.

Den bidende frost bliver ved

Der er i Kolding stadigt mange familier uden varme, og op imod 50 familier kan ikke få noget vand, på grund af problemer med vandstikledninger.

På Christian d. 10’s gade, lykkes det først efter 36 timer at finde et gasrørs brud. Skaden blev udbedret i den 7. februar.

Der ankommer omkring 15 vognladninger med briketter, eller 225 tons, til Kolding. Mens brændsels situationen ser katastrofal ud i København, så er lyspunktet for Jylland, at der dagligt kommer tilførsler af briketter fra Tyskland.

Børn på kælke

Forældre, forklar deres børn, hvorfor de aldrig må kælke på gader og veje eller på steder, hor kælken kan ende på kørebanen.

Snevinteren er en herlig tid for piger og drenge. Det er spændende at kælke så langt, at man ender helt nede på vejen. Men før eller senere kommer der en bil – netop når man ikke venter den …

Det drejer sig kun om et seksund, så er ulykken sket, men det kan tage et helt liv at komme over den!

Læserbrev, Underskrift J.U.F.P, 8. februar 1939, Kolding Socialdemokrat

Kilde:
Kolding Socialdemokrat, side 2-4, 8. februar 1940

1940 – Trængsel i brændselsforretningerne

Der sælges i dag uden fast priser. – Briketter ikke rationeret.

“Hvordan virker rationeringsbestemmelserne?” spørger vi direktør Christensen, Kolding Kulkompagni.

Ja vi har jo unægtelig travlt“, lyder svaret. “Vi sælger koks og kul efter de ny rationeringsbestemmelser, som vi jo først måtte sætte os ind i i morges. Hovedprincippet er jo, at enhver kan få en måneds forbrug og i alt fald 10 hektoliter, hvis han ikke har 10 i forvejen. Har han 9½, kan det lige gå.

Og priserne?

Ja, priskontrolrådet har endnu ikke svaret på vor telegrafiske anmodning om godkendelse af det nødvendige pristillæg, så vi sælger uden fast pris. Men folk spørger i øjeblikket også kun efter, hvad de kan få.

Briketter er uden rationering?

“Ja, det er de, og dem har vi stadig kunnet få fra Tyskland. Derimod er smuld (koksafharpning) rationeret i lighed med de andre varer“.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. januar 1940.