1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.

1942 – Gasrationering over hele landet fra 1. april?

Købstadsforeningen har drøftet nødvendigheden fordi gasværkernes kulforsyning er truet.

Fra København meldes i dag, at der i disse dage føres en række vigtige forhandlinger, om efter alt at dømme vil føre til, at der inden påske – formentligt fra 1. april – indføres gasrationering, idet man er ængstelig for, at en fuldstændig udtømning af lagrene vil stille gasværkernes i en alt for farlig situation. Allerede i nogen tid har gasværkernes fået deres kulforbrug fra Statens Beredskabslager, hedder det i meddelesen. Man mener at kunne holde ud til hen i april, men løber en risiko ved at bruge kullene helt op. Der har allerede en gang under denne krig været gasrationering i København, nemlig i det første kvartal efter krigsudbruddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1942.

1941 – Skibssammenstød på Kolding Fjord i nat

Galeasen blev vædret af en damper og sank ud for Løverodde. Besætningen reddet.

I nat ved 1.45-tiden skete der en påsejlingsulykke på Kolding Fjord, hvor en gelease, der lå for anker i sejlløbet ud for Løverodde, blev vædret af en damper og sank i løbet af få minutter. Damperen kom fra Kolding og har åbenbart ikke bemærket galeasens lanterner. Damperen løb lige ind i siden på den lille galease, og da denne var lastet med 170 tons kul, var det umuligt at golde den flydende. Der gik dog så lang tid, inden skibet sank, at besætningen, skibets ejer og fører, kaptajn Asmussen, og to sømænd, kunne bjærges om bord på damperen. De nåede at blive reddede, inden vandet slog sammen om deres fartøj, men bjærgede kun lidt af deres ejendele. Galeasen sank på en halv snes meter og ligger ret farlig for sejladsen. Mastetoppene rager dog op over vandet, så stedet er let kendeligt.

Damperen tog ved sammenstødet ikke særlig skade. Den fik et par skrammer i boven og en redningsbåd knust. Da det lysnede, gik damperen tilbage til Kolding, hvor der skal afholdes søforhør for at få ansvaret for påsejlingen klarlagt. […] Damperens kaptajn, der slev stod på broen i påsejlingsøjeblikket, har forklaret, at han opdagede galeasen, da den kun var 50 meter fra damperen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1941.

Der var tale om galeasen MARIE af Egernsund (bygget i 1915), der var på rejse fra Flensborg til Randers med stop i Kolding. Damperen var S/S CONDOR af Lübeck. Ved det efterfølgende søforhør mente man, at ulykken kunne være undgået, hvis vagten havde været mere effektiv på dampskibet.

Kilde: Dansk Søulykke-statistik 1941.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Danmark får kul og koks fra Tyskland

Udenrigsministeriet meddeler:
I dagene fra den 7. til den 16. maj har der fundet forhandlinger sted i de dansk-tyske regeringsvalg
Under forhandlingerne er der truffet aftale om leverance til Danmark af kul og koks i tiden 1. juni 1941 til 31. maj 1942. Fra tysk side har man opretholdt de for året 1940-41 givne tilsagn […]

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 18. maj 1941.

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7