1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Danske Kvinders Beredskab i Kolding

holdt i går udvalgsmøde på Rådhuset. Formanden, frk. Eff, takkede bestyrelsen for godt samarbejde i det forløbne år. Hun omtalte derefter det samariterkursus, som inden for Røde Kors var afholdt for medlemmer af D.K.B., og hvor der var ca. 30 deltagere. Der har i årets løb været afholdt en del møder på landet og der er dannet nye arbejdsudvalg i Bække og Viuf, og et kursus skal i nær fremtid afholdes i Veerst. Luftværnsdagen den 10. oktober har givet 82.000 kr., fordelt over hele landet. D.B.K. i Kolding har som sin andel fået 412 kr., som skal anvendes til arbejde i Kolding Politikreds, der indtil i dag omfatter 22 arbejdsudvalg.

Næstformanden, frk. Ryge, der har repræsenteret Kolding på et formandsmøde i Odense, gav en udførlig og interessant beretning fra dette møde. Det vedtoges sluttelig at afholde et møde i lighed med det møde, der afholdtes i Røde Kors’ lokale den 26. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1942.

1941 – Mangel på beredskabs-telefon-damer i Kolding

En demonstration på Havnen i slukning af brandbomber.

Fuldmægtig Castberg oplyser, at der søndag formiddag som led i hjælpekonsulenternes uddannelse i Luftværnsforeningen på havnepladsen syd for gasværksbestyrerboligen i slukning af brandbomber. Bomber af den slags, som kastes ned her i landet, vil blive tændt, og hjælpekonsulenterne vil derefter få lejlighed til at bekæmpe dem med de forskellige slukningsmidler. Især husvager, men også andre, der er interesserede, vil her få god lejlighed til at se, hvorledes de skal gribe de grimme tingester an, hvis de bliver udsat for brandbomberne. På vort spørgsmål oplyser fuldmægtig Castberg, at der er god gang i hjælpekonsulentkursuserne. Der er for tiden 3 i gang med ca. 30 deltagere under ledelse af d’herr. Vaage-Jensen, Aksel Jørgensen og A. C. Thomsen. Derimod går det ikke så godt med tilmelding af damer til telefontjenesten på byens to kommandocentraler. Man har brug for mange flere damer til denne tjeneste […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1941.

1941 – Hjælp til selvhjælp

Tøjindsamlingen i Kolding gav som kort omtalt ikke det udbytte, man havde håbet. Men når man tænker på de nuværende tøjpriser og vanskelighederne med at fremskaffe gode kvaliteter, kan man ikke være overrasket over, at der ikke kom mere frem. Samfundstjenestens Kolding-afdeling sorterede i løbet af en times tid alt tøj og konstaterede, at der ikke var en brøkdel af, hvad der indkom i fjor. Til gengæld var så godt som alt det, der var givet, rent og pænt. Men der var næsten ingen større stykker, kun én herrehabit, ganske få frakker, nogle få kjoler, meget lidt drengetøj og lige mere pigetøj. Der var ikke meget fodtøj, men det meste var brugeligt uden reparation. og så var der en del undertøj, småting og lidt spædbørnstøj.

Men det siger sig selv, at det ikke nytter at holde uddeling som den i fjor, da flere hundrede familier ansøgte om tøj. Udvalget har derfor besluttet kun at holde omsyningskursus i lighed med det, der var sidste år. Da hjalp man en række hjem, idet flittige hustruer og mødre syede det brugte tøj om. Denne form for hjælp til selvhjælp virkede meget tilfredsstillende i fjor. Selv de mindste stumper blev udnyttet, og de kvinder, der deltog i kursuset, var glade ikke blot for tøjet, men også for den undervisning de fik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.

1941 – Møde i DNSAP’s kvindegruppe

Kvindegruppen for DNSAP i Sdr. Bjært afholdtes forleden medlemsmøde, hvor det først blev meddelt at gruppen havde anskaffet sig en vugge, nu skal der anskaffes alt nødvendigt “spædbarnsudstyr”, derefter er det tiltænkt, at vuggenskal fungere som vandrevugge.

Herefter kom nogle parti organisationiske meddelelser, og et enkelt af gruppens medlemmer, lovede de andre et kursus i “henkogning”. Medlemmerne medbragte os en del brugte ting, det meningen med disse, at efter en reparation, skal de tilgå “tøjkammeret”. Til sidst, blev mødet afsluttet ved at der blev taget afsked med et medlem, som skulle rejse til “Landsarbejdstjenestens Arbejdslejr for Kvinder”.

Kilde:
Fædrelandet (avis), 6. november 1941, side 9

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.