1941 – Politikere på påskeferie

Inden Påskeferien er der fra Handelsministeriet blevet givet tilladelse til at et antal “lastautomobiler med tørvegasgenerator i drift”. De fleste af bilerne skal bruges til tørvekørsel. Ansøgninger skal indsendes til benzinnævnet.

Den 7. april 1941 gik Folketinget og Landstinget, efter dagens politiske forhandlinger, på påskeferie. Der er endnu ikke fastsat datoer for tingenes næste møder, dagen efter den 8. april kunne aviserne berette, at der senere ville komme meddelelse herom igennem Rigsdagens Bureau.

Første kvindelige amtsrådsmedlem død

Det første kvindelige amtsrådsmedlem i Danmark er død, fru. Hansine Pedersen fra Sandby, som blev 79 år gammel. Hansine Pedersen huskes som en pioner for kvindernes politiske ligestilling og valgret. Hun blev i 1916 valgt ind i Holbæk Amtsråd og var medlem af rådet frem til 1922.

Kilder:
Side 2, Fredericia Socialdemokrat, 8. april 1941

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941

1941 – Danmarks ældste død

I en usædvanlig høj alder af 104 år, er Danmarks ældste borger død, der er tale om tidligere lærerinde frk. Hvid fra Hjørring ved Skanderborg.

Indtil for 45 år siden (ca. 1896) arbejdede frk. Hvid som lærerinde på Skanderborg Kommuneskole, hvorefter hun gik på pension. I de senere år af livet, boede frk. Hvid hos forfatter Johannes Terkelsen i Hjørring.

Frk. Hvid var født på Møballegård ved byen Hovedgård. Under hendes levetid, nåede kun at opleve seks forskellige konger reagere Danmark. Hendes far, der kom til at eje gården Tammestrup tæt ved Skanderborg, havde i 1772 overværet henrettelserne af Struense og Brandt.

For nyligt døde også Norges ældste, fru Karen Pannewitz fra Oslo, som blev 106 år gammel og var enke efter en polsk tømrermester.

Kilder:
Danmarks ældste død, Fre. Socialdemokraten, side 2, 13. februar 1941
106-årig død i Oslo, Fre. Socialdemokraten, side 2, 12. februar 1941

1940 – Fra det mørke Esbjerg

To politibetjente fra Kolding havde fået til opdage at iføre sig civilt tøj og derefter gå på Esbjerg restauranten ”du Nord” i Borgergade, hvorefter deres iagttagelser skulle bruges som vidne om folks udskejelser i beværtningen.

Den ene, en politiassistent, forklarede i sin beskrivelse at ”ved at bord sad 2-3 løsagtige piger og 4-5 drukne mandfolk. En af pigerne lod sig uden skrupler overgramse af mændene, der til gengæld titulerede dem med sådanne sjofelheder, at det unddrager sig enhver omtale”.

Den anden, politibetjent Hjorth, forklarede at ”mænd og kvinder uddelte øretæver i flæng; i et hjørne sad en mand og trak ned i sin skjorte, mens han samtidig lod rummet genlyde af de værste grovheder”.

Kilder:
Fra det mørke Esbjerg, Kolding Socialdemokrat, 21. august 1940

1940 – Sigtet for barnedrab

Drabssag i Esbjerg

I Esbjerg er der blevet rejst sigtelse imod en ung pige på 21 år, for at have dræbt hendes nyfødte barn. Sagen kom første gang til behandling ved retten i Esbjerg den 16. juli 1940, hvor politifuldmægtig Halsteen frafaldt en bedragerisigtelse imod den unge pige, men krævede hende dømt for barnedrab.

Da fødslen skete havde den unge pige været ansat på et sygehus, som forsvareren rettede kritik af, da han hævede at sygehuset intet havde gjort for at undersøge sagen. Under henvisning til at pigen havde aflagt uforbeholden tilståelse, indstillede forsvareren hende til rettens mildeste dom og straf.

Vejviserskilte blev vendt

I Læborg, tæt ved Vejen, har der natten til den 17. juli været “hærværk, således havde nogle lømler natten til i forgårs brækket skiltet ned fra Iskiosken i Læborg og fjernet det, de havde vendt amts vejvæsnets vejvisere ved Læborg

Af mindre sager kan nævnes at landmand Anders Nielsen, Billund, forleden fik stjålet en cykel.

Kilde: Sigtet for barnedrab, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Vejviserskilte blev vendt, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Grindsted og omegn, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940

1940 – Kvindelig Arbejderforbund i Vejen

Kvindelig Arbejderforbund i Vejen har juli 1940 afholdt ekstra ordinær generalforsamling i anledning at, at formanden, Fru Wollesen og et bestyrelsesmedlem, Fru M. Johansen, har nedlagt deres hverv, for i fremtiden at hellige sig arbejdet i hjemmene. Fru Josefine Vig valgtes til ny formand, mens fru Else Andersen, og fru Kristine Andersen valgtes til nye bestyrelsesmedlemmer i stedet for Fru Johansen og fru Vig.

Fru Jørgensen takkede til sidst på generalforsamlingen fru Wollesen for hendes dygtige og energiske ledelse af fagforeningen.

Kilde: Kvindelig Arbejderforbund, side 5, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940

1940 – Danmarks første kvindelige dyrlæge

Fra København meddeles det igennem nyhederne at Danmarks i juli 1940 havde fået sin første kvindelige dyrlæge, Fru Ester Mortensen, der netop havde bestået sin eksamen. Hun var selv gift med en dyrlæge, og datter af forsøgsleder Mortensen ved Statens Serumlaboratorium, hun fortalte selv til pressen at hun: “altid har interesseret sig levende for dette studium og allerede før, hun tog eksamen, har hun været medhjælper hos en sjællandsk dyrlæge“.

Kilde: Konen kan afløse manden som dyrlæge, Kolding Socialdemokrat, 8. juli 1940