1944 – Otte unge, kønssyge kvinder anholdt af vagttjenesten

Undladt at møde til behandling hos kredslægen i Kolding

Kampen om kønssygdommene er i de senere år ført med en stigende intensitet, men et vigtigt led i bekæmpelsen af sygdommene faldt bort, da politiet trådte ud af funktion. Det bevirkede nemlig, at en del af smittesprederne så deres chance for at udeblive fra behandlingen, idet man regnede med, at nu var der ikke noget politi til at føre kontrol.

Rundt om i landet har man eksempler herpå, og Kolding danner ikke nogen undtagelse fra reglen. Imidlertid er der nu kommen retningslinjer, som giver kredslægerne mulighed for at få fat på de personer, der undlader at gå til behandling for sygdommene. Kredslægerne kan nemlig henvende sig til de kommunale vagtværn og bede dem foretage en anholdelse af de pågældende personer og sørge for, at de kommer under behandling. Dette middel greb den konstituerede kredslæge i Kolding, læge Hans Wendt, til i går. Otte unge kvinder, som var smittede med kønssygdomme, havde trods gentagne pålæg undladt at give møde til behandling, skønt de var orienteret om farerne ved at blive borte både for dem selv og for andre. Resultatet blev, at læge Wendt i går sendte en liste med de otte unge kvinders navne og adresser til vagttjenesten med anmodning om at sørge for, at de pågældende kom til behandling.

Vagttjenestens mandskab tog omgående fat på eftersøgningen, og i løbet af eftermiddagen og aftenen i går lykkedes det at få fat i dem alle otte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1944.

1944 – Til alle danske Frivillige!

Følgende hilsen blev bragt i det nazistiske partis avis DNSAP:

Til alle danske Frivillige!

Kære Kammerater! I ønskes alle en glædelig pinse. Alle I tapre Drenge, som kæmper for det gamle Danmark, det Danmark, som netop nu står i sin skønneste lysegrønne pragt. I sendes de kærligste hilsener, tanker og gode Ønsker for Fremtiden.

Jeres hengivne Amalie.

Kilde: SS-hilsener fra hjem til front, Fædrelandet, søndag 28. maj 1944

1943 – Danske Kvinders Beredskab

Samtidig med mærkesalget i morgen i anledning af Luftværnsdagen uddeler D.K.B.-kvinderne en lille fiks tryksag, hvorigennem organisationen henvender sig til de kvinder, som kunne tænkes at ville øve en indsats i det civile luftværns tjeneste, om at slutte sig til D.K.B. Der er brug for kvinder til luftværnstjeneste ved hospitaler, hjemmesygepleje, forplejningstjeneste, spædbørnspleje og opsyn med børn i alle aldre, endvidere som vagter i offentlige tilflugtsrum, telefon- og meldetjeneste o.m.a. Overalt i landet har tusinder af kvinder stillet sig til rådighed for myndighederne genne D.K.B., men det er stadig for få, også i Kolding, og D.K.B. venter derfor, at endnu flere kvinder melder sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1943.

1943 – Kvinderne og valget

Kvinden på Venstres byrådsliste om de felter, hvor kvinderne har særlige muligheder for at gøre en indsats

Det var Venstre, som i 1908 gav kvinderne kommunal valgret, og Venstre har altid været erklæret tilhænger af kvindens ligeret også i offentlige sager, hvor kvinderne på en række områder vil have bedre muligheder end mændene for at øve en indsats. Kvinden på Venstres byrådsliste i Kolding er lærerinde, frk. Dorothea Dalsgaard, Realskolen. Hendes plads på listen er således, at kvinderne kan sætte frk. Dalsgaard ind i Byrådet, hvis de vil, da Venstre jo har 1.863 stemmer i Kolding by og mange af dem er kvinder.

Børnene og de gamle trænger til kvindeomhu

Hvorfor bør kvinder beskæftige sig med det kommunale?, spørger vi frk. Dalsgaard.

“Der er så mange ting, hvor jeg synes, at kvinderne bedre end mændene kunne gøren en indsats, særlig med henblik på det sociale område. Børn, der skal hjælpes og gamle mennesker trænger til kvindeomhu og kvindehænders hjælp. Det ved vi jo alle. Derimod er f.eks. gader og veje og havnen ikke specielt noget for os, dér, kan mændene bedre.”

Husmødrene mærker de høje skatter

Hvorfor støtter De Venstre?

“Fordi, der er så meget i Venstres program og virke, økonomisk, kulturelt og socialt, som man tiltalte os kvinder, Vestre styrker det private initiativ og derved personligheden, men vil også hjælpe de gamle og syge og alle, som i øvrigt er kommet på samfundet skyggeside. Og Venstre frisind på de åndelige områder, er meget, der må tiltale alle. Dertil kommer så, at ikke mindst husmødrene må være interesserede i Venstres program om et sundt økonomisk offentligt styre, således, at der ikke skal gøres al for store indhug i husholdningspengene til skatter – ikke mindst dette må kvinderne tage i betragtning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Brug for mange flere lotter i Kolding

DKB arrangerer nyt instruktionskursus i begyndelsen af marts

Dansk Kvinders Beredskab har i disse dage udsendt en ny agitationsplakat, der skal virke for større tilgang til de danske lotters rækker. Der er brug for mange flere lotter her i byen. Hvor mange kan ikke opgives, fordi det efterhånden er næsten uoverskueligt, på hvor mange områder, kvinderne kan yde en samfundsnytte indsats i en katastrofesituation.

Som bekendt er formålet med Danske Kvinders Beredskab, eller, som det mere populært kaldes, DKJB, at uddanne kvinder der vil stille sig til rådighed for myndighederne ved luftangreb eller andre krigsbegivenheder og i mellemtiden opøve sig til den gerning, de eventuelt vil på. Kort sagt, som navnet også siger, holde sig beredt. Alle kvinder har her fået en opgave udadtil, og der er ingen kvinder, som ikke magter opgaven, når bare hjertelaget er der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943.

1942 – Farligt at udelukke gifte kvinder fra erhvervene

“Så får vi igen den fortvivlede jagt på mændene” – Lektor frøken Carstens ved kvindemødet i Kolding i går

I den foredragsrække, som Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding har arrangeret, talte lektor, frøken Carstens i går eftermiddags i Bibliotekssalen om ‘Kvinden i erhvervslivet’.

Frøken Carstens belyste på en fornøjelig og letfattelig måde problemet gennem en række historiske tidsbilleder for, som hun sagde, at kunne tage livet af de argumenter, der ofte fremføres mod kvindens deltagelse i erhvervslivet, og som især går ud på, at “kvindens plads er i hjemmet, for sådan har det altid været”. Spørgsmålet er , om det er kvinderne, som nu trænger mændene ud i erhvervslivet, eller sandheden ikke snarere er, at kvinderne engang er blevet tvunget ud og nu søger at vinde deres ret tilbage.

Hvor mændene laver mand og passer børn

Mens vi herhjemme betragter det som en selvfølge, at det er kvinden, som laver mad og passer børnene, mens manden tjener til familiens underhold, er det f.eks. hos folkene på Samoaøerne i Stillehavet ganske omvendt, og derfor er det lidt komisk, når man i vor tid kan læse i aviserne, at nu gælder det om at få kvindens arbejde indenfor de rammer, naturen har givet.

Frøken Carstens skildrede middelalderens bondesamfund, hvor kvindens opgave var langt mere omfattende og alsidige end i dag. Hun måtte ikke blot lave mad, bage, sy klæder, brygge øl, men også sørge for børnenes undervisning og agere læge, når situationen krævede det. Hun var faktisk langt mere økonomisk uafhængig end vor tids husmoder, fordi penge betød så lidt. […]

Jagt på mændene

Frøken Carstens vendte sig til slut stærkt mod de rester, der vil udelukke gifte kvinder fra erhvervene. Det vil, sagde hun, betyde et yderligere præg af midlertidighed over kvindens erhverv og dermed en sammenhobning om de dårligst betalte fag, og så har vi igen den fortvivlede jagt på mændene, som vi kendte så godt i forrige generation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1942

1942 – Danske Kvinders Beredsskab

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.