Ifølge det illegale blad Information, er den 44-årige og ugifte Alfred Christensen fra Kolding død i koncentrations lejren Neuengamme.
Kilde: information 12. Marts 1945, illegalpresse.dk
Ifølge det illegale blad Information, er den 44-årige og ugifte Alfred Christensen fra Kolding død i koncentrations lejren Neuengamme.
Kilde: information 12. Marts 1945, illegalpresse.dk
Det illegale blad Information bringer oplysninger om at den 31-årige Politibetjent Henry Bang Møller, Kolding, er død i tysk Koncentrationslejr. Han efterlader sig en hustru og søn.
Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 17. Februar 1945.
Deraf 4 kvinder – for kommunistisk og oprørsk virksomhed
Fra tysk side meddeles:
På grund af vedvarende illegal kommunistisk virksomhed er den 23. november 1943 følgende danske hjemmehørende i Odense, overført til en koncentrationslejr i Tyskland:
Petersen, Harry Oscar Engelbrecht, født 16. maj 1892 i Odense.
Sørensen, Edmund Winnzk, født 28. maj 1919 i Assens.
Nielsen, Niels Peder, født 28. september 1917 i Haarby.
Eskildsen, Hans Christian, født 14. april 1916 i Dalum.
Larsen, Anton, født 17. januar 1918 i Kullerup.
Lægteskov, Evald, Knud, født 6. oktober 1916 i Odense.
Sørensen, Lars Marius Willi, født 9. januar 1891 i Assens.
Hansen, Børge Stendal, født 11. november 1914 i Odense.
Olsen, Lars, født 12. juli 1912 i Svendborg.
Unnerup, Oluf, født 2. august 1920 i Fredericia.
Hansen, Thernes Christian, født 9. november 1901 i Brænderup.
Olsen, Johannes Thorvald, født 17. maj 1902 i Søndersø.
Holkbæk, Arne, født 2. februar 1905 i Nykøbing Mors.
Hansen, Peter Alfred, født den 2. september 1904 i Villestofte.
Henriksen, Jens Peter, født den 19. marts 1899 i Veflinge.
Hansen, født, Knudsen, Margrethe, født 11. september 1907 i Korup.
Storm, født Rasmussen, Karen Johanne, født den 28. februar 1904 i Nyborg.
Jespersen, født Kvarud, Thora, født den 22. april 1887 i Oslo.
Sørensen, født Jacobsen, Klara, født 1. marts 1915 i Vester Sottrup.
[…]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1943.
Forfølgelsen imod jøderne i Danmark er begyndt, de illegale blade beretter i store artikler om at nazimens råhed nu igen viser sig i Danmark, hvor angiveligt 1.600 jøder skulle være blevet arresteret allerede. Angiveligt begyndte det hele natten mellem den 1. og 2. oktober.
I Frit Danmarks oktober blad fremhæver man at Hitler havde givet garanti for at nazismen ikke kunne eksporteres til andre lande, alligevel blev fristelsen for stor, og dette er bl.a. hvad besættelsen medføre for de besatte lande rundt om i Europa.
Fra Frit Danmark kan læses at arrestationen af kommunisterne i 1941 ikke er glemt; “Side om side med jøderne blev 143 danske kommunister deporteret til koncentrationslejren Stutthof ved Danzig. – og ingen ved, hvem der bliver de næste”.
En del jøder er ifølge de illegale blade bragt i sikkerhed i Sverige, hvor landet skulle have indvilget i at tage imod alle jøder, som måtte komme fra Danmark.
Kilde: Frit Danmark, illegalt blad, årgang 2, nr 7, oktober 1943
Juni 1943
Vi hørte i aftes i BBC, at arresterede norske modstandsfolk bliver deporteret til K.Z. lejre i Tyskland i lukkede kreaturvogne. Det er frygteligt at tænke på. De kører lige forbi os, og vi kan intet gøre.
Kilde: Line Jørgensen, Dagbog fra besættelsen, kopi på Kolding Stadsarkiv
Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs fynsk-sydjyske distriktets partiafdelinger. Dateret 8. december 1942.
Kammerater!
8-12-42Ved den tyske krigsret er to kammerater fra Fredericia idømt tugthus, som skal afsones i Tyskland. Kammerat Arbejdsmand Johannes Kolling, Bjerggade 17, fik 10 år og former Chr. Olsen, Prinsensgade 48, 5 år. Begge var gode revolutionære kæmpere, som igennem årene har gjort en stor indsats for vor fælles sag.
De har siddet fængslet på den tyske afd. af Vestre Fængsel sammen med Jens Ladegaard og Stefan Eriksen fra Fredericia, der også var sigtet for uddeling af flyveblade til tyske soldater.
Sidste to er imidlertid blevet frifundet og løsladt, skønt de indrømmede at have modtaget tysk materiale af Kolling (Denne påstod, at de var uskyldige og intet havde fået) men havde brændt det.
Meget tyder på, at Ladegaard og Eriksen for forladt den tyske afd. på Vestre som Gestapo håndlangere. Alene at de, som situationen er i dag, hvor andre kammerater, hvis straffetid udløber, ikke derfor kommer på fri fod men blot overføres til koncentrationslejr, løslades er nød til at vække mistanke. Af hensyn til vort arbejde og vor omsorg for, at så få kammerater som muligt kommer i fængsel må enhver være derfor være på vagt overfor disse to.
For Distriktsledelsen
S.S.
Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 528, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie
Det er angiveligt i en officiel meddelelse, blevet bekræftet, at der oprettes koncentrationslejre i Slovakiet. Den første koncentrationslejr skal indrettes i Ilava og anvendes til folk, ”som ikke vil lade sig belære i politisk henseende”.
Ifølge udenlandsk presse, vil der endvidere, i de nærmeste dage blive foretaget razziaer på alle offentlige biblioteker, for at finde kommunistiske og kultur-bolsjevikiske bøger.
Kilde: Koncentrationslejr i Slovakiet, Arbejderbladet, 3. december 1938