Tag: Låsbygade
1942 – Betydelige bedragerier i Nationalbanken i Kolding
Den tidligere assistent Axel Andersen tilstår underslæb til et beløb af 22.000 kroner. Tyveri og misbrug af betroede obligationer
Kriminalpolitiet i København har anholdt tidligere assistent ved Nationalbankens filial i Kolding, den 40-årige Axel Andersen. Han har tilstået sig skyldig i underslæb og tyveri af obligationer til et beløb af 22.000 kr. Andersen, der i 13 år har været ansat i banken i Kolding, havde en betroet stilling i Laane- og Diskonto-afdelingen. Han har til politiet forklaret at han allerede i 1934 på grund af for stort privatforbrug begyndte at disponere over indbetalinger og hævede beløb på kuponer til obligationer. Desuden tilegnede han sig obligationer fra bankens depot, som han derefter solgte, idet han brugte pengene til egen fordel. Han blev for et par måneder siden suspenderet fra banken, da man havde opdaget, at han disponeret over 10.800 kr., som fru Henriette Simonsen, Låsbygade 36 Kolding, havde overdraget ham at inkassere på obligationskuponer. Senere blev der indgivet anmeldelse fra banken til kriminalpolitiet, men Andersen var nu rejst til København, og her er han i morges blevet anholdt. Han kommer ti Grundlovsforhør i København i eftermiddag, hvorefter han vil blive sendt til Kolding, hvor han vil blive fremstillet i retten på mandag. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1942
1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag
Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.
Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.
I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.
Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade
Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.
Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?
Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”
Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.
“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”
Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.
“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”
Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?
“Så mange, jeg kunne få.”
Hvad skulle de bruges til?
“Det sagde han ikke noget om.”
Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.
“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”
Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.
Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?
“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”
Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?
“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.
1942 – Ny anholdelse i Centralmejeri-sagen
En handelsmand, der menes at have opkøbt smørmærker for at dække mejeribestyrelsen.
Kriminalpolitiet i Kolding anholdt i aftes en tidligere straffet handelsmand H. P. Holm, Låsbygade i Kolding, i forbindelse med smørsagen fra Centralmejeriet i Kolding. Anholdelsen fandt sted i Vejle, men Holm blev straks overført til Kolding og vil i løbet af dagen blive fremstillet i grundlovsforhør, formentlig for lukkede døre.
Sigtelsen mod Holm går, efter hvad vi erfarer, ud på, at han skal have søgt at opkøbe smørmærker, og det menes, at dette er sket for at dække mejeribestyrer A. Jensens mærkehandel, da Jensen blev klar over, at hans forhold ville blive undersøgt. Holms anholdelse har altså ingen direkte forbindelse med mejeriets forhold, men kun med mejeribestyreren. Centralmejeriets bestyrelse holdt i går eftermiddags møde, hvor det besluttedes snarest muligt at ansætte en vikar til at lede mejeriets daglige drift under behandlingen af sagen mod mejeribestyrer Jensen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1942.
1942 – Politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding
Og en del af kunderne.
VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.
Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.
Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.
Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942
1942 – 340.000 kr. til gadegennembrud Rendebanen-Torvegade
Et led i skabelsen af en gennemkørselsvej syd-nord gennem Kolding. Der forestår ekspropriation af 6-7 ejendomme.
Fra vejfondene vil Kolding Kommune få 85 pct. af udgifterne til det tidligere omtale gadegennembrud fra Rendebanen til Torvegade. Beløbet udgør 344.000 kr., og overslagssummen lyder på 405.000 kr. Arbejdet er jo et led i skabelsen af en gennemkørselsvej gennem Kolding syd-nord, og det nye gennembrud sker i fortsættelse af den nye Haderslevvej, og op mod Torvegade vil den komme til at svinge lidt over nord Damgaards Hjørne, således at der ad åre eventuelt kan fortsættes, som det har været på tale, med en diagonalvej op mellem Sct. Nicolai Kirke og Almenskolen gennem ejendommene dér og ud til Låsbygade. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1942.
1942 – Hvis petroleum’en slipper helt op, rammes mindst 500 Koldingensere meget ubehageligt
Meddelelserne om, at petroleumsrationeringen til private eventuelt helt vil ophøre fra 1. marts, er kommet som en meget ubehagelig udsigt, både i by og på land. Flere end vist de fleste tror, er stadig henvist til petroleum både til lys og kogebrug, også i byen, og det er ikke engang alene i yderdistrikterne, dette forhold gør sig gældende. I adskillige ældre gader i Kolding er der ejendomme, der ikke har elektrisk installation eller gas, således f.eks. i Låsbygade.
Vi uddelte ved sidste 2 måneders periode kort til i alt 12.509 liter petroleum i Kolding, oplyser kontorbestyrer Schmidt, Brændselskontoret, til kogebrug til 340 husstande og til belysning til 310 hustande. En del af disse husstande har selvfølgelig fået kort både til kogning og belysning, men jeg vil tro, at i alt ca. 500 Koldingensere vil blive ramt af et fuldstændig bortfald af petroleumsrationerne. I alt fik private kort til 6.900 liter af de 12.500. Resten er til industribrug af forskellig art, til loddelamper, enkelte motorer, rensning med videre. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.
1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat
Byen var helt oplyst af brandskæret.
ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.
Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.
Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.