1941 – Kolding Arbejdsherberg

Bestyrelsen for Kolding Arbejdsherberg, Låsbygade 106, har vedtaget at ophøre med at føre arbejdsherberget videre under den hidtidige form, da forudsætningerne, bl.a. ved spærrezonens indførelse, må siges at være bristede så at man ikke på det tidligere grundlag kan henvende sig til byens borgere om støtte på samme måde som hidtil. Imidlertid vil Arbejdsherbergets virksomhed blive fortsat på samme sted og under samme bestyrers ledelse, men under andre former, således at der udstedes arbejdsbilletter, som kan købes af interesserede, og de tilrejsende, som søger ophold på Arbejdsherberget, kan da ved aflevering af sådanne billetter få gratis forplejning.

Bestyrelsen retter en tak til byens borgere for bidrag og støtte på forskellig måde gennem de forløbne år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. september 1941.

1940 – Død efter påkørsel

Den gamle fru Christine Frederikke Nissen, der boede på de Gamle Hjem for enden af Låsbygade i Kolding, er den 12. juli 1940 afgået ved døden på Kolding Sygehus, som følge af kvæstelser efter at være blevet påkørt af en motorcykel ved viadukten på Vesterbro.

Det anføres ikke pressen at motorcykel føreren var fra den tyske værnemagt.

Kilder:
Død efter påkørselen, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940
Besættelsestidens ofre, s. 15, Kolding under besættelsen 1940-1945, udgivet 1946, red. af K. Baagø & E. Estrup

1940 – Det civile luftværns møde

Møde den 30′ April 1940.

Mødet var indkaldt efter anmodning af stadsingeniøren.

Til Stede Politimesteren, Politikommissæren, Landsretssagfører Juhl, Brandinspektøren, Stadsingeniøren, Kolonnefører Rasmussen og afdelingsingeniør Andersen.

Vedrørende de offentlige tilflugtsrum vedtog man at de kommunale lygtetændere skal sørge for den udvendige belysning af de fritliggende rum. Naar tilflugtsrummene er færdigudbyggede og monterede aflaases de ved stadsingeniørens foranstaltning. Derimod skal stadsingeniøren ikke sørge for vagter ved rummene, idet dette spørgsmaal først maa afgøres ved luftværnstilstands indtræden.

Tilflugtsrummet paa Svietorvet maa opgives, da pladsen benyttes af de tyske soldater. I stedet bygges et tilflugtsrum paa Frimurerlogens græsplæne. Der var endnu ikke truffet aftale med ejeren herom. Tilflugtsrummet i Teknisk Skole falder bort, da skolen benyttes til kontorer for den tyske værnemagt.

Tilflugtsrummet i Sparekassen maa opgives da beboerne i ejendommen ikke har andre steder at søge tilflugt end i det paagældende rum. I stedet vil man søge at indrette et tilflugtsrum i Slotsbanken eller eventuelt paa Akseltorvet. Landsretssagfører Juhl lovede at forelægge spørgsmaalet i Kasse- og Regnskabsudvalgsmøde, han netop skulde til.

Tilflugtsrummene i Staalværket og Svinestalden falder bort og i stedet bygges to fritliggende hen henholdt vis nord og syd for havnebassinet og for havnens regning. Tunnellen i Toldbodgade kan ikke anvendes som tilflugtsrum, da det er nødvendigt at kørsel kan foregaa gennem tunnellen. Ligeledes vedtog man at udskyde rummet i Laasbygade 32, da indretning af tilflugtsrum i porten vil hindre udlejning af de bagved liggende bygninger. Til erstatning herfor indrettes et fritliggende tilflugtsrum paa parkeringspladsen ved Zahnsgade. Paa anmodning vedtog man at købe tømmer til et af tilflugtsrummene pa havnen hos tømrerhandler Simon Nielsen.

Efter senere telefonisk meddelelse fra landsretssagfører Juhl er det vedtaget at bygge et tilflugtsrum paa torvet.

Afskrift af mødereferat, 30. april 1940.
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1939 – 24.807 indbyggere i Kolding

Nu foreligger Koldings indbyggertal den 1. oktober i år 24.807, mod 24.777 den 1. juli i år. Kolding er større end nogensinde før, hvorimod både Fredericia og Vejles indbyggertal er gået tilbage.

På grund af sukkerkortkartoteket, er det på byrådsmødet i aftes besluttet ikke og udsende mandtalslister for 1940, da det er overflødigt.

Byrådet drøftede en forhøjelse af gas- og lyspriserne i Kolding, på grund af restriktionerne falder forbruget, det gør dog gasværket og elektricitetsværket indtægter falder, medens generalomkostningerne er de samme. Spørgsmålet vil blive videre drøftet senere i byrådet.

Det vedtoges også på gårsdagens møde i byrådet af kalde den ny spadseresti fra Låsbygade til Slotssøen (gennem Astorias gård) for Kedelsmedgangen, et gammelt navn, og kalde vejen til sygehuskapellet for Dr. Petersens Vej i stedet for Birkegade.

Kilder: 24.807 Indbyggere i Kolding, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad
Snarlig forhøjelse af Gas og Lysprisen i Kolding?, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad

1939 – De spritdrevne biler

Interessen blandt bilejerne er stor og allerede nu har Motor Company i Låsbygade omdannet tre vogne, så de køre på sprit.

Der er indgivet flere ordre til firmaet, hvor direktør Christensen i aftes udtalte, at man havde opnået gode resultater, det har vist sig, at små vogne kan køre 10 kilometer på en liter sprit, medes de normalt kører 14 kilometer på en liter benzin.

Der er intet unormalt at mærke under kørslen med de spritdrevne biler, og kører ifølge direktøren helt igennem upåklageligt. Der er dog den hage, at en liter benzin i øjeblikket koster 33 øre, så er prisen på en liter sprit 64 øre.

Kilde: De spritdrevne Biler, 24. september 1939, jyske tidende