1942 – Politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding

Og en del af kunderne.

VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.

Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.

Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.

Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942

1942 – 340.000 kr. til gadegennembrud Rendebanen-Torvegade

Et led i skabelsen af en gennemkørselsvej syd-nord gennem Kolding. Der forestår ekspropriation af 6-7 ejendomme.

Fra vejfondene vil Kolding Kommune få 85 pct. af udgifterne til det tidligere omtale gadegennembrud fra Rendebanen til Torvegade. Beløbet udgør 344.000 kr., og overslagssummen lyder på 405.000 kr. Arbejdet er jo et led i skabelsen af en gennemkørselsvej gennem Kolding syd-nord, og det nye gennembrud sker i fortsættelse af den nye Haderslevvej, og op mod Torvegade vil den komme til at svinge lidt over nord Damgaards Hjørne, således at der ad åre eventuelt kan fortsættes, som det har været på tale, med en diagonalvej op mellem Sct. Nicolai Kirke og Almenskolen gennem ejendommene dér og ud til Låsbygade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1942.

1942 – Hvis petroleum’en slipper helt op, rammes mindst 500 Koldingensere meget ubehageligt

Meddelelserne om, at petroleumsrationeringen til private eventuelt helt vil ophøre fra 1. marts, er kommet som en meget ubehagelig udsigt, både i by og på land. Flere end vist de fleste tror, er stadig henvist til petroleum både til lys og kogebrug, også i byen, og det er ikke engang alene i yderdistrikterne, dette forhold gør sig gældende. I adskillige ældre gader i Kolding er der ejendomme, der ikke har elektrisk installation eller gas, således f.eks. i Låsbygade.

Vi uddelte ved sidste 2 måneders periode kort til i alt 12.509 liter petroleum i Kolding, oplyser kontorbestyrer Schmidt, Brændselskontoret, til kogebrug til 340 husstande og til belysning til 310 hustande. En del af disse husstande har selvfølgelig fået kort både til kogning og belysning, men jeg vil tro, at i alt ca. 500 Koldingensere vil blive ramt af et fuldstændig bortfald af petroleumsrationerne. I alt fik private kort til 6.900 liter af de 12.500. Resten er til industribrug af forskellig art, til loddelamper, enkelte motorer, rensning med videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Kolding Arbejdsherberg

Bestyrelsen for Kolding Arbejdsherberg, Låsbygade 106, har vedtaget at ophøre med at føre arbejdsherberget videre under den hidtidige form, da forudsætningerne, bl.a. ved spærrezonens indførelse, må siges at være bristede så at man ikke på det tidligere grundlag kan henvende sig til byens borgere om støtte på samme måde som hidtil. Imidlertid vil Arbejdsherbergets virksomhed blive fortsat på samme sted og under samme bestyrers ledelse, men under andre former, således at der udstedes arbejdsbilletter, som kan købes af interesserede, og de tilrejsende, som søger ophold på Arbejdsherberget, kan da ved aflevering af sådanne billetter få gratis forplejning.

Bestyrelsen retter en tak til byens borgere for bidrag og støtte på forskellig måde gennem de forløbne år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. september 1941.

1940 – Død efter påkørsel

Den gamle fru Christine Frederikke Nissen, der boede på de Gamle Hjem for enden af Låsbygade i Kolding, er den 12. juli 1940 afgået ved døden på Kolding Sygehus, som følge af kvæstelser efter at være blevet påkørt af en motorcykel ved viadukten på Vesterbro.

Det anføres ikke pressen at motorcykel føreren var fra den tyske værnemagt.

Kilder:
Død efter påkørselen, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940
Besættelsestidens ofre, s. 15, Kolding under besættelsen 1940-1945, udgivet 1946, red. af K. Baagø & E. Estrup

1940 – Det civile luftværns møde

Møde den 30′ April 1940.

Mødet var indkaldt efter anmodning af stadsingeniøren.

Til Stede Politimesteren, Politikommissæren, Landsretssagfører Juhl, Brandinspektøren, Stadsingeniøren, Kolonnefører Rasmussen og afdelingsingeniør Andersen.

Vedrørende de offentlige tilflugtsrum vedtog man at de kommunale lygtetændere skal sørge for den udvendige belysning af de fritliggende rum. Naar tilflugtsrummene er færdigudbyggede og monterede aflaases de ved stadsingeniørens foranstaltning. Derimod skal stadsingeniøren ikke sørge for vagter ved rummene, idet dette spørgsmaal først maa afgøres ved luftværnstilstands indtræden.

Tilflugtsrummet paa Svietorvet maa opgives, da pladsen benyttes af de tyske soldater. I stedet bygges et tilflugtsrum paa Frimurerlogens græsplæne. Der var endnu ikke truffet aftale med ejeren herom. Tilflugtsrummet i Teknisk Skole falder bort, da skolen benyttes til kontorer for den tyske værnemagt.

Tilflugtsrummet i Sparekassen maa opgives da beboerne i ejendommen ikke har andre steder at søge tilflugt end i det paagældende rum. I stedet vil man søge at indrette et tilflugtsrum i Slotsbanken eller eventuelt paa Akseltorvet. Landsretssagfører Juhl lovede at forelægge spørgsmaalet i Kasse- og Regnskabsudvalgsmøde, han netop skulde til.

Tilflugtsrummene i Staalværket og Svinestalden falder bort og i stedet bygges to fritliggende hen henholdt vis nord og syd for havnebassinet og for havnens regning. Tunnellen i Toldbodgade kan ikke anvendes som tilflugtsrum, da det er nødvendigt at kørsel kan foregaa gennem tunnellen. Ligeledes vedtog man at udskyde rummet i Laasbygade 32, da indretning af tilflugtsrum i porten vil hindre udlejning af de bagved liggende bygninger. Til erstatning herfor indrettes et fritliggende tilflugtsrum paa parkeringspladsen ved Zahnsgade. Paa anmodning vedtog man at købe tømmer til et af tilflugtsrummene pa havnen hos tømrerhandler Simon Nielsen.

Efter senere telefonisk meddelelse fra landsretssagfører Juhl er det vedtaget at bygge et tilflugtsrum paa torvet.

Afskrift af mødereferat, 30. april 1940.
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv