1943 – Slotsmøllen vil have sine flasker og kapsler tilbage

En generalforsamlings-henstilling af hvis efterkommelse ølsalget muligvis kommer til at afhænge

Aktieselskabet Slotsmøllens Fabrikker holdt generalforsamling lørdag eftermiddag i Industriforeningens lokaler. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen og mindedes afdøde købmand Fr. Nielsen, der trofast havde givet møde på selskabets generalforsamlinger, samt revisor H. J. hansen, der gik alt for tidligt bort. Til dirigent valgtes bankdirektør Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde nedenanførte beretning:

Der er atter forløbet et driftsår, der som de foregående har været præget af tidens vanskeligheder med hensyn til fremskaffelse af de til driften nødvendige råvarer. For byggens vedkommende fik vi i år lov til at beholde hele det tildelte kvantum i modsætning til forrige år, hvor vi igen måtte aflevere en tolvtedel. På andre områder har vanskelighederne været store med at skaffe det nødvendige, men det er dog gået hidtil. For øjeblikket er det særlig galt med flasker og crown-cork. Nye flasker fremkommer kun i ganske ringe omfang, således, at vi er afskåret fra på sædvanlig måde at dække vort flasketab ved nye køb. Vi må derfor kraftigt henstille til vore kunder, at de sørger for hurtigst muligt at returnere de tomme flasker til vore forhandligere, så flaskerne igen kan gå ud i omsætningen. Mht. crown-cork er forholdet mindst lige så galt, da der kun fremkommer meget lidt materiale til fremstilling af nye kapsler. Det er derfor absolut påkrævet, at alle vore kunder sørger for at aflevere de brugte crown-cork snarest muligt, efter at crown-corkene er taget af flaskerne, så de efter en grundig sortering og sterilisering atter kan benyttes. Hos de handlende er der nu overalt opstillet indsamlingsbøtter til brugte kapsler. Selv om vi ikke er blinde for det udmærkede arbejde, LAB’s spildindsamling udfører, vil vi dog henstille publikum, at crown-cork kapslerne altid afleveres ti lde handlende, da kapslerne ellers går tabt for bryggerierne, hvis de kommer sammen med vådt spild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – L.A.B. starter cykelparkeringspladser i næste uge

Kommune har foreløbig stillet stativer og fire pladser til rådighed

I andre af landets byer har L.A.B. gennem længere tid til stor glæde både for sig selv og for det cyklende publikum haft indrettet cykelparkeringspladser, hvor folk for en billig penge kunne få deres cykel parkeret, mens de selv gik et ærinde i byen. Det var såre betryggende i denne cykeltyvenes tid, og her i byen har et lignende arrangement været efterlyst. Efter hvad man i dag oplyser overfor os på L.A.B.s kontor, kommer det nu, idet kommunen – delvis efter anbefaling af politiet – har stillet fire pladser i byen til rådighed for en sådan cykelparkering samt givet tilsagn om at stille de nødvendige cykelstativer til rådighed.

De fire pladser er pladsen ved brandstationen, ved Bredgade, ved Slotsgade og ved banegården. I første omgang regner man ikke fra L.A.B.’s side med at få brug for mere end de to af dem. Hvilke to det bliver, træffer man endelig bestemmelse om i morgen eftermiddag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1943.

1943 – Koldingenserne gav i 3 måneder 93 kg. til hårindsamlingen

Kreaturklipningen er af stor betydning og bør organiseres i hver mejerikreds

En af L.A.B.’s mangesidede opgaver er også den, der hedder indsamling af hår, såvel menneskehår som hår fra dyr, idet hårene indgår som et meget nødvendigt råstof bl.a. i filtindustrien. Efter forskellige vanskeligheder lykkedes det L.A.B. at få hårindsamlingen hos byens barberer og damefrisører organiseret, det vil sige, deter kun hos medlemmerne af lauget, denne indsamling finder sted, men alligevel har man opnået et temmelig godt resultat. I løbet af de tre sidste måneder er der indsamlet 93,4 kg., og hvor mærkeligt det end lyder, så er langt den overvejende del herrehår, nemlig 80,8 kg., medens kun 12,6 kg. er damehår. Årsagen må antagelig alene søges i, at hovedparten af damefrisørerne endnu ikke er med i indsamlingen. Løseligt anslået vil de 93,4 kg. hår sige, at alle Koldings 26.000 indbyggere afleverer ca. 16 gram hår om året, men noget fuldgyldigt tal for Koldingensernes hårfylde er det dog ikke, da meget altså går udenom hårindsamlingen, fordi ikke alle barberer og damefrisører står som medlemmer af barberlauget.

Håret bliver samlet og afleveret til L.A.B., so, sørger for den videre forsendelse til fabrikkerne. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Husmødrene og spildindsamlingen

14-15 tons spild om ugen indsamles i Kolding

Som bekendt foretog spildindsamlingen i Kolding i vinter et fremstød for at få husmødrene gjort mere interesserede i arbejdet. Forskellige kvindeforeninger udpegede medlemmer til et udvalg, som igen skaffede sig et større antal hjælpere, de delte byen imellem sig og aflagde besøg hos så vidt muligt alle husmødre for at tale med dem om spildet. Dette meget store arbejde skulle efter programmet være gennemført til 1. marts, og deltagerne har derefter haft en sammenkomst, for at man kunne gøre resultatet op.

Formanden for L.A.B.s repræsentantskab, kriminaldommer Strøbech, bød velkommen og påpegede, at målet har været at bringe spildindsamlingen i Kolding op på et forsvarligt niveau. Damerne har under dette arbejde slidt mange trapper, og det ville nu være af interesse at høre lidt om, hvilke erfaringer de har gjort.

Formanden for L.A.B.s bestyrelse, landsretssagfører Viuff, oplyste om virkningerne af den kampagne, der er gennemført, at man nu har nået et udbytte af 14-15 tons spild om ugen mod i fjor på samme tid 8-9 tons. Selv om udbyttet vil være svingende, siger tallene i hvert fald tydeligt, at damerne har hvervet nye kunder. Der arbejder nu 7 spildsamlere og en pladsformand, og de kan have et tilfredstillende udbytte.

Formanden for Kvindernes Udvalg i spildindsamlingens-kampagnen, fru Johanne Larsen, redegjorde i store træk for arbejdet. Vi har nu været byen rundt, måske er der dog enkelte huller, men de skal nok blive efterset. Der blev opfordret til at meddele erfaringer fra samtaler med husmøderene, og en række af damerne havde ordet for at give orientering om husmødrenes indstilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1943.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.

1942 – Spildindsamlingen søges fordoblet i Kolding

L. A. B. vil iværksætte et nyt fremstød – 28.000 kr. til spildindsamlerne i fjor.

Så snart den værste frost er overstået påtænker L. A. B. i Kolding at foretage et nyt fremstød på spildindsamlingens område. Ved personlige henvendelser fra spildindsamlerne eller måske byens spejdere, vil L.A.B. søge kontakt med samtlige byens husstande for at få dem inddraget under spildindsamlingen. I en samtale oplyste købmand Thomsen på L. A. B.s kontor i går, at man har kortlagt hele byen og ligger inde med fortegnelse over alle Koldings husstande.

Vi kan få dobbelt så meget spild.

“Det er så meningen, fortæller købmand Thomsen – at få hver eneste husstand gjort interesseret i indsamlingen af spild, så der kan træffes aftale med husmødrene om, hvor, hvornår og hvordan afhentningen af spildet skal foregå. Vi besøger endnu lang fra alle husstande i byen, men hvis vi kunne få dem alle sammen med, vil jeg tro, at vi kan komme op på et kvantum spild, der er mindst dobbelt så stort som dét, vi i øjeblikket indsamler. Og det siger ikke så lidt! I det forløbne år indsamlede vore spildfolk nemlig ca. en halv million kg. vådt spild, og 7-8 spildindsamlere var beskæftiget året rundt. I løn fik de tilsammen i 1941 udbetalt 28.000 kr., og deres gennemsnitsgage lå på omkring 3.700-4.000 kr. Hvis vi nu får held af vort nye fremstød, vil det også sige, at der kan komme dobbelt så mange spildindsamlere i gang.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1942 – L.A.B.s arbejde

Spildindsamlingen har givet 35.000 kr. i arbejdsløn.

L.A.B. i Kolding har udsendt en beretning over arbejdet i det forløbne år. Det hedder heri bl.a., at der for tiden indsamles ca. 9 tons vådt spild pr. uge i Kolding, og der er hidtil udbetalt ca. 35.000 kroner i arbejdsløn. I det forløbne år er der produceret ca. 300 rummeter stød (arbejdsløn 4.200 kr.) Der indsamledes ca. 40 tons blade til Fællesforeningen (arbejdsløn ca. 15.000 kr.) Med hegnsrydning er der foreløbig beskæftiget ca. 25 arbejdsløse. Kontoret har indtil nu bearbejdet spørgekort fra 460 ejendomme i 15 kommuner.

Spørgekortene er tilbagesendt Tremandsudvalget med opgørelse af, hvad de indeholder af beskæftigelsesmulighed. Det drejer sig om følgende antal arbejdsdage for de nævnte arbejder: vandløbsregulering 3.984 arbejdsdage, dræning 21.246, mose- og engafvanding 2.142, planering af afgravede moser 1.090, kultivering 140, kalkning 842, kunstig afvanding 1.062, overrisling 47, vejanlæg (nyopdyrket areal) 469, bygning af ajlebeholdere 1.550, bygning af møddingssteder 680, bygning af siloer 493, læplantning 425, rydning af krat og hegn 4.513, opsamling og opgravning af sten 151, kloakering 723, vandforsyningsanlæg 448, ombygning 5.624, reparation af bygninger 4.680, brandfrie staldlofter 588, nybygninger 2.505, optagning af træstød 1.514. Det bliver i alt en sum af 54.916 arbejdsdage, og de anslåede arbejdsomkostninger 1.667.316 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.