1942 – Bomber i aftes over Ladelund

To huse beskadigede, men ingen sårede. Engelsk bombemaskine styrtet brændende ned ved Mejlby.

Ved 22.30-tiden i aftes er der ca. 200 meter syd for Ladelund Landbrugsskole samtidig faldet to engelske sprængbomber og en del brandbomber. Bomberne faldt ca. 20 meter fra købmand Ejnar Sørensens hus, der blev stærkt raseret ved eksplosionerne. Flere store træer blev revet op med rode og slynget ind i haven. Også fhv. landbrugslærer Konradis ejendom, der ligger lidt længere fra eksplosionsstedet, blev beskadiget, idet føre og vinduer sprængtes ved lufttrykket.

Købmand Sørensens ejendom, en 1-etages beboelsesbygning, blev så stærkt beskadiget, at familien straks måtte rykke ud og søge husly hos en nabo. Der er ikke en hel rude i huset, alle døre og vinduesrammer er sprængt, skillevægge og gibsdække revet løs ydermurene, ligesom hele tagværket er sprængt. En mindre bagbygning er helt væltet og har sammen med de store træer taget betydeligt af for beboelseshuset, der sikkert ellers ville være faldet fuldstændig sammen. […]

Flyvemaskinen styrtet ned

Den flyvemaskine, som menes at have kastet bomberne ved Ladelund, er antagelig blevet ramt enten af en anden flyvemaskine eller af luftforsvaret, idet den styrtede brændende ned ved Mejlby ved Lintrup. Besætningen, 5-6 mand, er sprunget ud med faldskærm. En af dem blev i morges fundet i Skærbæk Møllegaard og en anden i Villebøl. Begge var udskadte.

(Eftertryk forbudt)

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.