1941 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

På halvøen Krim følger de tyske tropper ustandselig efter den slagne fjende. Lokal modstand af hans bagtropper blev brudt, og derved blev der på ny taget flere tusind fanger og igen gjort kanoner til bytte. Under forfølgelsen af fjenden i Donezbækkenet nåede de tyske og allierede tropper i bred front det øverste løb af Donez. Under heldige angrebsoperationer mellem Ilmensøen og Ladogasøen erobrede pansertropper ved et dristigt kup et fjendtligt pansertog og tog talrige fanger. Det sværeste artilleri af hære bekæmpede med godt resultat krigsvigtige anlæg i Leningrad. Virkningsfulde natangreb af luftvåbenet var rettede mod Moskva og Leningrad.

I Nordafrika bombaderede tyske kampflyvemaskiner en britisk flyveplads øst for Marsa Matrul og havneområdet i Nil-deltaget. Enkelte britiske flyvemaskiner nedkastede i nat bomber i det nordtyske kystområde ude nat anrette skade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.