1943 – Syngende græshopper

Fredericia. — Det tyske politi har Torsdag anholdt overlærer Kielberg ved den kgl. døvstummeskole her i Byen og ført ham til Kolding. Anledningen til Anholdelsen menes at være en Avisnotits, forfattet af Kielberg. Et af de lokale Blade havde bragt en meddelelse om syngende Græshopper i Grejsdalen, og her Kleberg meddelte derpaa, at saadanne ogsaa var hørt i Fredericia, og at deres Sang navnlig i Morgentimerne kunde virke generende. Denne Notits har man fra tysk Side opfattet som fornærmelig.

Illegalt blad, Information, 2. december 1943

Kilde: Information, 2. december 1943, illegalpresse.dk

1943 – Den fantastiske flugt fra Domhuset

Gustav Lumbye og Skanderborg-læreren stak af iført tyske uniformer

Gustav Lumbyes flygt fra Domhusets tyske afdeling natten til søndag den 1. aug. sammen med en lærer fra Skanderborg, der sad fængslet for sabotage, vil være alle vore læsere kendt. Allerede søndag morgen ilede den glædelige meddelelse gennem den ganske by med lynets hast, omend i forskellige versioner. De oplysninger, vi er i besiddelse af, er meget sparsomme, men vi erfarer, at flugten skal være sket, efter at den tyske vagt var faldt i søvn, fordi han havde fået sovepulver i sin kaffe. Men det er måske mere sandsynligt, at det er en undskyldning, tyskeren har fundet på.

Lumbye færdedes meget frit på Domhuset og havde en del friheder, således fik han bragt mad derop. Han kom godt ud af det med den tyske vagthavende, så godt åbenbart, at det resulterede i, at en flugt lykkedes. han har sandsynligvis på en eller anden måde fået fat på nøglen til lærerens celle, og derefter er de to stukket af medførende eller iført to tyske uniformer.

Det er den mest fantastiske flugt, der er hørt under besættelsen, og glædeligvis kan vi meddele, at ingen at de to flygtninge er pågrebet. Skanderborg-læreren sad som nævnt fængslet for sabotage, han havde udført i Aarhus. Han blev i sin tid pågrebet, da en trafikelev fra Troldhedebanen tilstod at have stjålet noget sprængstof i Sønder Omme, som var blevet afhændet til læreren.

Samtlige låse i arresten på Domhuset skal være blevet udskiftet. Er man mon bange for, at Lumbye skal vende tilbage for at lukke andre ud?

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 3.

1943 – Fest i Marielund for Realskolens elever

Kolding Realskoles Elevforening havde i aftes arrangeret en fest i Marielund, hvortil skolens dimittender var indbudt. Ca. 100 dimittender, ældre elever og lærere samledes om festligt smykkede kaffeborde.

Lærer Bech bød velkommen og rettede en særlig velkomst til de nye medlemmer i foreningen. Inspektør Munch og lærer Birkeland talte derpå for de to afgangsklasser, som de havde været klasselærere for, og lærer Birkeland læste et par fornøjelige skolehistorier. Så talte skolebestyrer Dalsgaard og redegjorde for foreningens formål. Han understregede, at den skulle hjælpe eleverne til at bevare forbindelsen med hinanden og med skolen.

Efter kaffebordet dansedes der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juni 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943

1943 – Koldings skolebørn lærer om faren fra luftet

En time med drengene i 3. klasse på Riis Toft

På Luftværnsforeningens distriktmøde fornylig fremsattes den plan, at man her i Kolding, ligesom det var tilfældet andre steder i landet, skulle iværksætte et oplysningsarbejde for skolebørn om den fare, de genstande der under luftkrigen kastes ned fra overflyvende maskiner, indebærer for civilbefolkningen. At et sådant oplysningsarbejde er påkrævet, har man jo desværre utallige eksempler på. Arbejdet er da også i fuld gang ved byens skoler, og i formiddags havde vi lejlighed til at overvære en sådan “time” på Riis Toft Skolen, hvor en 3. klasse drenge blev informeret.

Det var distrikskonsulent, lærer Ivar Vaage Jensen, der havde fået til opgave at instruere børnene om tingene, og glædeligvis kunne man konstatere, at børnene allerede på forhånd i nogen grad var klar over, at man helst skal holde fingrene fra sådanne mystiske genstande. Undervisningen formede sig på den måde, at lærer Vaage Jensen til indledning understregede påbuddet om, at hvis man fandt mærkelige genstande, da at lade dem ligge, sige det til andre, der opholdt sig der i nærheden, og derefter sørge for at underrette politiet. Det var drengene hurtigt på det rene med, og derefter gik lærer Vaage Jensen over til at vise en serie lysbilleder, som illustrerede de genstande, der indebærer fare for liv og lemmer.

Rent pædagogisk var lysbilledsamlingen, som lærer Vaage Jensen havde stablet på benene, ideel til formålet. Med en passende indledning, hvor drengene fik forskellige billeder af flyvemaskiner at se, og om de på en overraskende måde kommenterede med sagkyndige udtryk, kom det, der egentlig havde interesse. Billederne fortalte tydeligt, hvilken fare, de forskellige bomber – spræng- og brandbomber – indebærer for omgivelserne, og ind imellem gav hr. Vaage Jensen en nærmere redegørelse ved hjælp af små tegninger på den sorte tavle for, hvordan man bør forholde sig under de forskellige forhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1943.

1942 – Julekoncert i Vonsild Kirke

Den årlige julekoncert i Vonsild Kirke blev afholdt torsdag aften under medvirken af Kolding Mandskor, bibliotekar M. Iversen og lærer Bækgaard, Agtrup, og under ledelse af organist hj. E. Jacobsen, Kolding.

Koncerten indledes af organist Jacobsen med præludium i c-dur, og derefter sang mandskoret som første del fire sange: “Giv mig Gud”, “Et barn er født”, “Julen har bragt” og Davids samle 150.

M. Iversen sang til organist Jacobsens orgelspil tre sange: “Jeg ved en urt”, I falmede blade” og “Aftensuk”.

Lærer Bækgaard spillede på violin “La folia” af A. Corelli, og mandkoret sang atter: “Al himlen priser den evige ære” og “Herre, din godhed og troskab er hver en morgen ny”, to lovsange af Beethoven og endvidere “I østen stiger solen op” af Gade og “Der står et slot” af Weyse. Til sidst kom en fællessalme, og pastor Olsen holdt en kort andagt fulgt af endnu en fællessalme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.