1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1941 – Udvalgsmøde på Kolding Vandrehjemmet

Udvalgsmøde
afholdtes lørdag d. 20 September 1941 Kl. 17 paa Vandrehjemmet

Formanden, Overlærer H.A. Hansen, aabnede mødet op og aflagde beretning, omtalt herunder de Vanskeligheder og Forstyrelser i Driften som Krigs Tiden havde medført. Saaledes havde Indkvartering af Soldater foraarsaget en Del Overladt paa Vandrehjemmet. Ligeledes havde det været anvendt Til Tyske Soldater, og til C.B. Kursus. Der er dog lovet Betaling.

Den Tyske Værnemagt skylder her for
1940/41 betalt 1392 kr.
41 betalt 177 kr.
C.B. Kursus 434 kr.
Ialt 2003 kr.
Disse indlagte udgaar i Kommune Kasse.

Uddrag fra mødeprotokol, 20. september 1941, forhandlingsprotokol for Herbergsraadet, Kolding, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1941 – Danmarks ældste død

I en usædvanlig høj alder af 104 år, er Danmarks ældste borger død, der er tale om tidligere lærerinde frk. Hvid fra Hjørring ved Skanderborg.

Indtil for 45 år siden (ca. 1896) arbejdede frk. Hvid som lærerinde på Skanderborg Kommuneskole, hvorefter hun gik på pension. I de senere år af livet, boede frk. Hvid hos forfatter Johannes Terkelsen i Hjørring.

Frk. Hvid var født på Møballegård ved byen Hovedgård. Under hendes levetid, nåede kun at opleve seks forskellige konger reagere Danmark. Hendes far, der kom til at eje gården Tammestrup tæt ved Skanderborg, havde i 1772 overværet henrettelserne af Struense og Brandt.

For nyligt døde også Norges ældste, fru Karen Pannewitz fra Oslo, som blev 106 år gammel og var enke efter en polsk tømrermester.

Kilder:
Danmarks ældste død, Fre. Socialdemokraten, side 2, 13. februar 1941
106-årig død i Oslo, Fre. Socialdemokraten, side 2, 12. februar 1941