1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – Voldsom brand på Kolding Havn i formiddags

Generatorlastbil som brandstifter. For 150.000 kr. hørblår går op i luer.

Ved 10½-tiden opstod der en voldsom brand på Kolding Havns sydkaj i en lagerbygning, som tilhører Jydsk Andels Foderstofforretnings bygning og A/S P. Lauridsens pakhus. På en halv time ødelagdes værdier for over 200.000 kr.

Lastbilen tændte

Ilden skuldes gnister fra en generator-lastbil, tilhørende vognmand Rud. Jensen, Kolding. Lastbilen, der førtes af chauffør Jens Schmidt, var kørt ind i bygningen for at losse. Da den igen skulle køre bort, må en gnist have fænget i noget af den hørblår, som bygningen var stoppet fuldt af – i alt lå der for ca. 150.000 kr. Ilden greb hurtigt om sig. En af de i bygningen arbejdende løb hurtigt til den nærmeste telefon for at alarmere brandvæsenet. Chauffør Schmidt gjorde, hvad han kunne for at redde sin arbejdsgivers bil. han forsøgte forgæves at få generatoren i gang, så bilen kunne køre ud. Da dette ikke lykkedes, forsøgte han at lade bile trække sig ud ved hjælp af selvstarteren, men heller ikke det lod sig gøre. Da alle de andre var flygtet ud af bygningen, fortsatte chauffør Schmidt, der er en ældre mand, med sine anstrengelser, og da det blev for varm, lukkede han førerhusets ruder til. Til sidst måtte han fortrække, men da var ilden allerede blevet så nærgående, at hans hår var begyndt at brænde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1942.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.