1943 – Dansk vovemod efterlyses!

Hvor er det danske vovemod henne?, spørger man så tit sig selv, når man ser, hvor fejt og usselt mange af dem, der kalder sig danske, opfører sig så snart det kan komme til at koste noget virkeligt at være DANSK og være sin DANSKHED bekendt.

De allerfleste af os er enige om, at vi ønsker at se et frit og selvstændigt Danmark efter krigen, og vi håber – ja, vi regner så bestemt med – at det gode, som et sådant Danmark er, vil komme dalende ned fra himlen som en gave fra Danmarks specielle skytsengel! Der er bare det kedelige ved det, at det sker ikke. Hvis Danmark efter krigen skal have en gnist af chance for at genopstå på ærefuld måde uden udenlandsk overherredømme eller formynderskab af enten den ene eller anden art, må vi alle være klar over, at det vil komme til at koste noget.

Vi vil alle sammen så gerne have noget forærende, og vi er glade for ‘Land og Folk’, ‘Frit Danmark’ eller hvad det nu er for et blad vi får ind af døren, men husk, at det ikke er nok, at vi selv læser disse blade. De skal videre til alle danske mænd og kvinder. Vi ved godt, at der er nogle mennesker, der tilintetgør bladene så snart de selv har læst dem. Denne fremgangsmåde er forkastelig, så snart De har låse bladene, skal De give dem videre til bekendte, venner eller andre interesserede, selvfølgelig med den nødvendige forsigtighed. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad; Budstikken for Kolding og omegn, juli 1943, nr. 2.

1942 – Tyskernes forgæves forsøg på at standse ‘De Frie Danske’

Vi har hidtil fundet det klogest ikke at omtale denne sag, men da vore udmærkede kolleger i kampen for Danmarks frihed, ‘Frit Danmark’ og ‘Land og Folk’ på udmærket måde har berettiget om Gestapos fortvivlede anstrengelser, finder vi det rigtigt nu at fremkomme med nogle supplerende oplysninger, da det ville føre for vidt at gennemgå sagen i alle enkeltheder.

Tyskerne ved bedst, at vore oplysninger er sandfærdige, og da sandheden er nazismens værste fjende, satte man med fuld kraft ind på at få vort blad standset. Igennem mange måneder fandt man ikke ét eneste spor, men så lykkedes det nogle stikkere at komme i forbindelse med mennesker, der på den ene eller den anden måde havde med vort blad at gøre. Følgen var fængsling af 20-30 mennesker, der på sædvanlig grundlovsstridig måde ikke blev fremstillet for en dommer inden 24 timer.

Hovedmanden for stikkerne kaldte sig flot “direktør Larsen”, men vi opdagede snart, at han i virkeligheden var identisk med en ildeset og upålidelig fyr ved navn Arvid Wallenstrøm, boede Østre Pennehavevej 1, Rungsted, tlf. Rungsted 462. Han var ansat i Statens Ligningsdirektorat på Christiansborg. Belønningen for hans “bedrift” var 10.000 kr., som han har fået udbetalt til fordeling mellem sine håndlangere. Disse er: en person, der kalder sig Victor Hansen og som har sin gang i Organisation Todt i Vesterport, stud. jur. Poul Erik Madsen og stud. med. Køppe, sidstnævnte har været straffet for fosterfordrivelse. Adskillige af de mennesker, Gestapo ønskede at tale med, gjorde sig usynlige, vel vidende, at selvom de kunne bevise deres uskyld, ville dette være uden værdi, når først deres navne kom frem. Således er tysk “rettergang” jo. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.