Skal C.B.’erne også ud og ruske hør?

Forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret og Luftværnsmyndighederne

En del aldersrentenydere er stadig på hørruskning i Koldings omegn, og nu er der mulighed for, at også nogle C.B.ere kommer ud til dette arbejde. Der føres i dag forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret i Kolding og de stedlige civile luftværnsmyndigheder om sagen.

Arbejdsanvisningskontorerne har i dag fra ministeriet modtaget et cirkulære om, at udrykningskolonnerne kan tages i anvendelse, men da man som bekendt ikke har udrykningskolonne i Kolding, den nærmeste ligger i Haderslev, har man taget spørgsmålet om C.B.’erne op til overvejelse. Ganske vist har politimesteren afvist en udskrivning af C.B.’ere til landbrugsarbejde, da de har deres faste vagter at passe, og desuden har en stor part af dem deres daglige arbejde ved siden af, og altså nok at gøre. Men der er alligevel en hele del, som kun har deres C.B.-tjeneste, og derfor megen fritid, og de vil vist godt ud og tjene de 15-20 kr. pr. dag, som der kan blive tale om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1944.

1942 – L.A.B.s arbejde

Spildindsamlingen har givet 35.000 kr. i arbejdsløn.

L.A.B. i Kolding har udsendt en beretning over arbejdet i det forløbne år. Det hedder heri bl.a., at der for tiden indsamles ca. 9 tons vådt spild pr. uge i Kolding, og der er hidtil udbetalt ca. 35.000 kroner i arbejdsløn. I det forløbne år er der produceret ca. 300 rummeter stød (arbejdsløn 4.200 kr.) Der indsamledes ca. 40 tons blade til Fællesforeningen (arbejdsløn ca. 15.000 kr.) Med hegnsrydning er der foreløbig beskæftiget ca. 25 arbejdsløse. Kontoret har indtil nu bearbejdet spørgekort fra 460 ejendomme i 15 kommuner.

Spørgekortene er tilbagesendt Tremandsudvalget med opgørelse af, hvad de indeholder af beskæftigelsesmulighed. Det drejer sig om følgende antal arbejdsdage for de nævnte arbejder: vandløbsregulering 3.984 arbejdsdage, dræning 21.246, mose- og engafvanding 2.142, planering af afgravede moser 1.090, kultivering 140, kalkning 842, kunstig afvanding 1.062, overrisling 47, vejanlæg (nyopdyrket areal) 469, bygning af ajlebeholdere 1.550, bygning af møddingssteder 680, bygning af siloer 493, læplantning 425, rydning af krat og hegn 4.513, opsamling og opgravning af sten 151, kloakering 723, vandforsyningsanlæg 448, ombygning 5.624, reparation af bygninger 4.680, brandfrie staldlofter 588, nybygninger 2.505, optagning af træstød 1.514. Det bliver i alt en sum af 54.916 arbejdsdage, og de anslåede arbejdsomkostninger 1.667.316 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.

1941 – Norske kvinder tvangsudskrives til landarbejde

65 arbejdstjeneste-lejre skal oprettes.
Oslo, fredag. (R.B. fra N.T.B.).
Ligesom mænd i Norge er blevet udskrevet til tvangshugst, bliver kvinderne nu udskrevet til jordbrugsarbejde. Arbejdsfordelingen undersøger, hvor der tiltrænges arbejdshjælp landet over, og beordrer kvinderne fra det ene erhverv over i det andet. Arbejdstjenesten har stillet sig til disposition for socialministeriet, således at man kan anbringe de tvangsudskrevne i Arbejdstjenestens lejre rundt omkring i landet. Der er allerede oprettet tre sådanne lejre, og man venter, at der i alt skal oprettes 65.

Kilde: Nationaltidende, 23. august 1941.