1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer

Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.

Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.

Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.

1941 – Flere og flere holder hvedebrødedage i tørvemoserne

Imens landbruget sukker efter arbejdskraft. Husassistenter sporløst forsvundet.

Landbruget og de private hjem har stadig de største vanskeligheder ved at få den nødvendige arbejdskraft, men medens hjemmene nøjes med pigesorger, sørger landbrugernes både over mangel på karle og piger.
Det er ganske vist først skiftedag i morgen, men da landmændene i flere uger forgæves har søgt at fæste karle til sommerhalvåret, er man allerede nu i stand til at stille 1. maj-dagens horoskop. Næsten overalt er der huller i rækken, som det har været umuligt at få fyldt. I øjeblikket ser det nærmest ud til, at parterne stiltiende har indgået våbentilstand. Karlene vil ikke binde sig, måske i det forfængelige håb, a de får lov at tage det bedre betalte tørvearbejde.

De unge gifter sig
Unge ugifte landarbejdere kan efter den nye lov ikke tage tørvearbejde, med mindre de ikke kan finde beskæftigelse ved landbruget. Adskillige har imidlertid af den grund ladet sig smede i hymens lænker og er derved frie og franke, tørvemæssigt set […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. april 1941.