1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Nu køres der korn ind på Koldingegnen

Negene har ikke været gennemvåde og bliver hurtigt tørre

Efter 14 dages regn har vi nu været fri for nedbør i halvanden dag. I går holdt det tørvejr, selv om der var skyer på himlen, men i dag skinner solen, barometret holder sig oppe, vinden er vestlig med en streg til fuldmåne, alt sammen god periode til høstarbejdet.

I dag er der rigtig kommen gang i indkørslen af kornet. Fra alle marker kører svingende høstlæs hjem til landsbyer, gårde og huse. Alle er i arbejde, og der er nok at gøre. Mange traver må væltes om på siden med roden mod vinden eller skilles ad, før negene er helt tjenlige til at køres hjem, ja, egentlig bliver kornet først rigtig tjenligt i morgen, siger forpagter Lunden, Dyrehavegaard – vel og mærke, hvis vejret holder. Men man tør ikke lade et så forholdsvis fint høstvejr, som det er i dag, gå fra sig. Jo længere man kommer hen på året, desto vanskeligere er det at få kornet tørt. Holder vejret sig tørt en halv snes dage, kan det meste af høsten komme af marken i august måned, og så er man egentlig ret tidligt færdig. I fjor begyndte man på Dyrehavegaard at meje den 18. august, altså som i dag, og m an fik først indhøstet den 7. oktober. Så galt synes det altså ikke at skulle gå i år. Regnen har indtil nu kun gjort ringe skade. Naturligvis har det ikke kunnet undgås, at dårligt opstillede eller omblæste neg, som ligger på jorden, har spiret, men ellers er negene ikke blevet gennemvåde, og bliver hurtigt tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1943 – Der regnes med større kreaturtilførsler

Og stadig interesse for større svinebestand

Tilbagegangen i mælke- og smørproduktionen er stadig begrænset til nogle få procent fra uge til uge, og mælkeproduktionen holder sig fortsat ca. 15 pct. højere end den tilsvarende periode i 1942, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. Salget af smør i byerne var i beretningsugen forholdsvis livligt, men dog præget af en smule forskydning fra by til land, som først ved ferietidens ophør vil blive endelig udlignet. Situationen på ægmarkedet er uforandret med tilbagegang i produktion og tilførsler, og skønt ferietiden plejer at medføre en mindre efterspørgsel i byerne, er det stadig vanskeligt at dække behovet.

Anmeldelserne af slagtekvæg viser i indeværende uge en fortsat fremgang på 556 stk. voksne kreaturer, hvorefter tilførslerne kommer op i nærheden af 5.000 stykket. Det er en stigning på omtrent 1.800 stk. kreaturer i løbet af en måned. Tilførslerne er endnu knapt så store som på samme tid i fjor, men der kan antagelig regnes med yderligere fremgang i den nærmeste tid. Kvaliteten af de voksne kreaturer var i den forløbne uge af en lidt bedre kvalitet end ugen før. Tilførslerne af kalve ligger for tiden omkring 4.200 stk. om ugen. Slagtekvotaen er for voksne kreaturer forhøjet fra 60-80 procent. For kalve er kvotaen uforandret 70 pct. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1943

1943 – Rekord-dyrskuet i Kolding i dag

Glæde over den store og smukke fremstilling

Tidligt i morges gik over et halvt hundrede dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen, og mennesker og dyr begyndte at strømme til vort eget lokale Bellahøj. Himlen var overdækket med skyer, og det fugtede lidt, men dyrskuelederne var optimister: “det skal nok blive fint vejr op ad dagen”, lød det overalt.

Vi træffer formanden for det hele, gdr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, som er meget tilfreds med fremmødet, som jo er det største, der endnu har været set i Kolding. Dyrene er fine og i allerfineste dyrskuetøj. En del af hestene møder svedte, og må have en oppudsning. De har måtte trave herind i stedet for, som de er vant til, at blive kørt i bil. Også en del udstillere kommer trækkende med køer og tyre. Der er fart på, når trækkerne kommer med dem ind på pladsen. Møh og buh, hestevrinsk og følgnæg. Øf-øf, kykeliky og langtrukne, højstemte mæh-æ-æ-æ fra gerderne lyder herind i dyrskuehuset. Landet er for en dag flyttet ind til byen. Børnene er her i store flokke fra den tidlige morgenstund og er meget nysgerrige.

Der er desværre i år knebent med plads til publikum, siger formanden. Når dyr og dommere er ankommet, er der snart ikke plads til flere. Det er sidste år, vi holder skue på denne plads. Vi kan ikke være her mere. Byrådets Markudvalgs formand, direktør Nørgaard, vil undersøge, om der kan holdes dyrskue nede på pladsen syd for havnen. Kan der ikke skaffes en plads i byen, må vi jo flytte ud til Vonsild eller Bramdrup, men vi ville jo helst blive herinde i byen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1943.

1943 – Fortsat tilbagegang ved slagtekvægstilførslerne

Den samlede animalske produktion kun halvt så stor som i 1939.

På grundlag af tilførslerne af smør fra mejerierne kan produktionsomstigningen i den forløbne uge anslås til en halvt snes procent. Da der kan regnes med, at mælkeproduktionen er steget i samme omfang, har denne foruden at overskride højdepunktet fra i fjor nærmet sig maksimalproduktionen i 1941. Kulminationen er nu ifølge landbrugsrådets meddelelser ved at indtræde, at såfremt græsmarkerne ikke snart får regn, må der frygtes for en nedgang i mælkeproduktionen i den nærmeste tid. Det statistiske departements opgørelse over husdyrsproduktionen viser, at mælkeproduktionen i april måned var 10 pct. større end måneden før og 8 pct. større end i april forrige år. I de første fire måneder i år produceredes godt 2 pct mere mælk end i den tilsvarende periode i 1942. Smørproduktionen viste derimod i samme tidsrum en lille nedgang.

Forholdene på ægmarkedet viser stadig ingen bedring. Der har tilmed i den forløbne uge været en mærkbar nedgang i ægproduktionen. Tilførslerne af slagtekvæg viser fortsat tilbagegang, men for kalve er der igen en mindre stigning i anmeldelser til slagtning i indeværende uge. Der er tilmeldt knap 4.000 voksne kreaturer og godt 4.000 kalve. Slagtekvoten er uforandret 70 pct. for voksne kreaturer. For kalve er den forhøjet fra 75 til 85 pct. Kødproduktionen har i april måned været 12 pct. større end i marts, men dermed er fremgangen foreløbig standset, idet de ugentlige tilførsler af voksne kreaturer til slagtekvægsmarkederne i midten af maj på grund af den påbegyndte græsningssæson har været mindre end halvdelen af de gennemsnitlige ugentlige tilførsler i april. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 3. juni 1943.

1943 – Dyrskue i Kolding sidst i juni eller først i juli

Der bliver næppe noget samlet jysk ungskue i år

Allerede nu er man indenfor Kolding Landbrugsforening i gang med forberedelserne til dyrskuet i Kolding. Foreningens husdyrbrugsudvalg, vis formand er gdr. Jens Nielsen, Ødis, har allerede haft møde om sagen, og foreløbig har man vedtaget at holde dyrskyet mellem den 26. juni og den 4. juli, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt, da der er forskellige forhold, må man tage i betragtning. Dyrskuet i Vejle er ansat til den 26. juni, og skuet her i Kolding kommer altså til at ligge efter dette skue, hvor der tillige bliver det sædvanlige amtsskue.

En af de ting, der vil komme til at influere på afgørelsen af, hvornår dyrskuet i Kolding bliver, er det jyske ungskue. Ministeriet har jo besluttet at dispensere fra 30 km. grænsen for Bellahøj Skuets vedkommende, men for ungskuet ser det noget anderledes ud, og der synes ikke at være alt for gode betingelser for, at der atter i år kan holdes et samlet ungskue. Trafikminister Elgaard har i hvert fald allerede for længe siden tanken om indsættelse af et ekstratog i forbindelse med ungskuet, og ekstra vogne kan det heller ikke blive til. Dertil lægger tørve- og brunkulstrapporterne for stort beslag på statsbanernes vognpark. Man må sikkert derfor foreligge sig med tanken om, at ungskuet i år, sådan som det også var tilfældet i 1941, bliver udstykket i en række amtsskuer, hvilket naturligvis vil blive modtaget med beklagelse af landmændene, men det bliver sandsynligvis den eneste udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1943

1943 – En tredjedel af det “normale” arbejdsløshedstal

En meget gunstig ledighedsprocent

Vi har i dag spurgt Oluf Rasmussen på Arbejdsanvisningskontoret om, hvordan det ligger med beskæftigelsen for tiden. Det siger sig selv, at det meget gunstige vejr har influeret særdeles heldigt på beskæftigelsesprocenten. Det viser sig, at der på denne tid af året kun er en tredjedel af det normale antal arbejdsløse. Der er således knap nok en ledig arbejdsløs i landdistrikterne, idet de 15 landdistrikter møder med kun 16 arbejdsløse.

“En ting har undret os lidt i år”, udtaler Oluf Rasmussen, “og det er, at der nu til forårssåningen kun har været meget ringe begæring efter arbejdskraft til landet. Landmanden har åbenbart i år kunnet klare den med gårdens egen arbejdskraft, måske fordi han vinteren igennem har haft et noget større folkehold. Og da forårssåningen nu snart er forbi, ser det ikke ud til at vi kan regne med nogen efterspørgsel derfra”.

Mangel på cykelgummi

Har manglen på cykelgummi ikke gjort sig gældende, når der er blevet anvist arbejdskraft fra byen til landdistrikterne?

“Sidste år fik vi tildelt gummi til 10 cykler for folk, der skulle fra byen på roearbejde i oplandet. Dengang kom tildelingen så sent frem, at den ikke fik praktisk betydning. Vi søgte da om vi ikke måtte anvende gummien til dræningsarbejde, men det blev dengang afslået. Vi håber dog, at vi i år vil få lov til at disponere over gummien efter behov og bedste skøn.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1942 – Landbrugsfaglig undervisning i 8 skoler på Kolding-egnen

Noget enhver ung-landmand vil ønske at stifte bekendtskab med

Konsulent Ruby sender os følgende:

Over hele landet begynder i denne tid landbrugsfaglig undervisning for landbrugets unge medhjælpere, og på Koldingegnen begyndes overalt i denne uge. Som det har været averteret i dagsbladene flere gange den sidste tid, omhandler undervisningen i år ‘driftsøkonomi’, og på given foranledning skal der her anføres et par oplysninger om, hvad man i denne forbindelse forstår ved dette ord.

Driftsøkonomi er naturligvis et så omfattende emne, at de ca. tolv eftermiddage, kursuset strækker sig over, ikke er nok til at behandle ret mange af de spørgsmål, der ellers falder ind under emnet, og i undervisningsplanen er der derfor gjort et udvalg, således at der kun er medtaget de ting, der falder ind inder landbrugets praksis, og som det således er i enhver ung landmands interesse af stifte bekendtskab med.

Undervisningsformen

Som noget nyt i undervisningsformen bør nævnes, at der i år ikke anvendes nogen lærebog i almindelig forstand, men derimod har vi fremstillet et undervisningshæfte, hvori eleverne opnoterer de ting, der bliver drøftet, og hæftet er således indrettet, at det behandler driften på et almindeligt landbrug gennem et år. Der begyndes med markbruget – planlæggelse af sædskifte – og gødningsplan og de økonomiberegninger, der står i forbindelse hermed. Derefter beregnes avlen og dens hensigtsmæssige anvendelse og derunder hensigtsmæssig fodring, hvorefter der opstillet et budget for bedriften i det hele taget, og der sluttes med en regnskabsmæssig opgørelse med oversigt over pengeomsætningen. […]

Undervisning i arbejdstiden

De unge må selv betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen, men det drejer sig kun om 5 kr. samt indtil 3 kr. for undervisningsmaterialet. Undervisningen foregår ved alle skoler om eftermiddagen og således altså i arbejdstiden, men på den tid af året, hvor det ikke vil volde væsentlige ulemper at afse tid dertil, og heldigvis er forholdet mellem husbond og medhjælper inden for landbruget således, at begge parter er interesseret i ungdommens dygtiggørelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.