Endnu vanskelige oplagrings- og transportforhold
Under hensyn til de vanskelige oplagrings- og transportforhold i Landsministeriet ved tillægsbekendtgørelse af dags dato forbudt landmænd at aflevere og de autoriserede handlende at modtage afleveringspligtigt brødkorn i tiden 11. september til 31. oktober 1944
Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 10. september 1944.
Høsten er omtrent inde
Den længe ventede regn kom endelig i aftes og gav Koldingegnen en snes millimeter nedbør. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes 21,5 mm. “Vi kan dog godt bruge en 30-40 mm. endnu”, udtaler konsulent Ruby. “Selv om de 20 mm. frisker godt op på græs- og roemarkerne, har regnen dog langtfra hjulpet så meget alle steder, at man kan sætte ploven i jorden”.
Og høsten er man vel færdig med?
“Ja, så godt som. Det er kun ganske lidt havre, som endnu står på marken, og med opklaring i vejret kan det snart blive tørt. Det var på høje tid, at regnen kom for græssets vedkommende. Det var ved helt at forsvinde, så græsningssæsonen truede med at være slut for i år. NU kan der vel komme lidt græs på ny, så der igen kan blive foder til kreaturerne.”
Kilde: Kolding Folkeblad, 31. august 1944.
Høsten er skredet godt frem i det gode vejr
Skønt manglen på arbejdskraft gør sig gældende mange steder, er høsten hidtil alligevel gået godt fra hånden. I Koldings nærmeste omegn står endnu hveden og en del havre på roden, men lidt længere vestpå begynder man nu at få afmejet, og indkørslen af kornet er begyndt, ja, vest for Vejen er den i fuld gang. Det gode høstvejr har lettet arbejdet meget, således at mejningen og skokningen de allerfleste steder har kunnet udføres af ejeren, hans kone og børn sammen med de faste folk. Der har været god tid til arbejdet, i modsætning til, hvad tilfældet har været i de nærmest foregående år, hvor der var meget regnvejr i høsten.
Derfor nærmes manglen på arbejdskraft ikke så meget i år. Til indkørslen af koret vil man gerne have nogle mand til hjælp, hvilket er vanskeligt at få. Men holder vejret en uge endnu, vil en stort part af kornet være bragt i hus, selv om der ikke bliver megen fremmedhjælp at få.
Mange landmænd ønsker dog nu regn, og de afsvedne græsmarker særlig vestpå, og de “sovende” roer og kartofler vider om, at en god bundbløde er stærkt tiltrængt. Der er ikke meget at vide for kreaturerne, og roer og kartofler standses i væksten.
Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.
Forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret og Luftværnsmyndighederne
En del aldersrentenydere er stadig på hørruskning i Koldings omegn, og nu er der mulighed for, at også nogle C.B.ere kommer ud til dette arbejde. Der føres i dag forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret i Kolding og de stedlige civile luftværnsmyndigheder om sagen.
Arbejdsanvisningskontorerne har i dag fra ministeriet modtaget et cirkulære om, at udrykningskolonnerne kan tages i anvendelse, men da man som bekendt ikke har udrykningskolonne i Kolding, den nærmeste ligger i Haderslev, har man taget spørgsmålet om C.B.’erne op til overvejelse. Ganske vist har politimesteren afvist en udskrivning af C.B.’ere til landbrugsarbejde, da de har deres faste vagter at passe, og desuden har en stor part af dem deres daglige arbejde ved siden af, og altså nok at gøre. Men der er alligevel en hele del, som kun har deres C.B.-tjeneste, og derfor megen fritid, og de vil vist godt ud og tjene de 15-20 kr. pr. dag, som der kan blive tale om. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1944.
På grund af manglen på arbejdskraft
På Koldingegnen, hvor hørren nu er tjenlig til ruskning, står man over for betydelig mangel på arbejdskraft. I den anledning har formanden for Kolding Aldersrentenyderforening henvendt sig til Kolding Hørfabrik og meddelt, at foreningens medlemmer af hensyn til den samfundsbetydning, det har at få hørren rusket, vil stille sig til disposition. Da det drejer sig om ca. 1000 tdr. land hør, og da det tager en mand 10-14 dage at håndruske en tønder land, forstår man, der er hårdt brug for al den arbejdskraft, der kan fremskaffes, og hørfabrikken har derfor også taget imod tilbuddet.
Kilde: Hejmdal, 3. august 1944.
Oslo, Lørdag (STB)
Den befuldmægtigede for arbejdsindsatsten i Norgen, Astrup, har gennem pressen udsendt en erklæring, hvori det hedder, at Norge står foran sin hidtil vanskeligste krigsvinter, og at der overalt, men ganske særligt i land- og skovbruget, hersker mangel på arbejdskraft. En omfattende regulering af den forhåndværende arbejdskraft er derfor nødvendig, og en række virksomheder af mindre livsvigtig natur må indskrænkes eller lukkes. Ungdommen skal i større omfang end hidtil sættes ind i livsvigtigt arbejde, og en del af den teoretiske uddannsel må derfor udsættes til et senere tidspunkt, hedder det i opråbet. Efter hvad Astrup oplyser, er der truffet en aftale med landbrugsministeriet, ifølge hvilken ungdommen mellem 12 og 18 år i sommer skal stilles til rådighed for landbrugsarbejde.
Kilde: Nationaltidende, 30. juli 1944.
Kolding Herreds Landbrugsforenings sommerudflugt holdes onsdag den 19. juli. Den går til Dons, hvor man skal besøge tre smukke og veldrevne gårde, nemlig Kristiansminde, tilhørende gårdejer Christoffersen, der jo er medlem af landbrugsforeningens bestyrelse, Donsgaard, tilhørende dyrlæge, proprietær Arne Nielsen, og Ladegaard Andersens gård, der er en slægtsgård og har tilhørt familien Ravn i flere århundreder.
Hos Christoffersen bliver det sikkert særlig de nye bygninger, og belgierhestene, man vil lægge mærke til. Donsgaard er jo af en vis historisk interesse, idet det var her, Peter Larsen Skræppenborg boede. Det er en velholdt og veldreven gård. Hos Ladegaard Andersen er der Jerseykvæg. I øvrigt gælder for alle tre gårde, at de er yderst veldrevne og nok værd at gå markvandring på. Og der er store og smukke haver til dem. Turens øvrige arrangement er endnu ikke fastlagt.
Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juli 1944.
Travbane på Meyersminde? Brændkjærgaard meget forsømt
Kolding Byråd var lørdag eftermiddag på inspektionstur. Man startede på Brændkjærgaard, der blev grundig efterset i anledning af, at Markudvalget mente det nødvendigt at ofre 53.000 kr. på reparationer. Gårdens udbygninger viste sig også at være noget forfaldne, men ikke mindst forsømte. Byrådet er dog næppe stemt for at ofre så meget på istandsættelser. Det var i øvrigt ikke lige smigrende ord, der lød under besigtigelsen, heller ikke til Kasse- og Regnskabsudvalget.
Fra Brændkjærgaard gik turen til pladsen mellem saftstationen og åen, hvor kommunen påtænker at købe eller ekspropriere et areal på ca. 4 hektar til det rensningsanlæg, der skal indrettes her efter krigen. Arealet gård helt ud til Boesens Eng, og det meste vil blive optaget af rensningsanlægget, men der skulle dog være plads også til en forbrændingsanstalt i forbindelse dermed. På denne måde ville man kunne udnytte gassen fra rensningsanlægget til drift af forbrændingsanlægget. Saftstationen har hidtil benyttet arealet til skylleplads.
Byrådsmedlemmerne fortsatte videre fra havnen – næsten alle sammen på cykel – til kommunens anden nyerhvervelse Meyersminde, hvor hr. og fru Lind gæstfrit tog imod. Det er jo meningen at lade Meyersmindes landbrug gå ind under Dyrehavegaard, men således at jorden hurtigt kan frigøres, hvis der bliver brug for den til andre ting. Skal der bygges, må der naturligvis lægges veje ind over arealet, men foreløbig er man stemt for en spadseresti fra Djævlekløften i Marielund op til Bramdrup Skovsti. Der har været forespørgsel på en del af arealet til en travbane oplyste borgmesteren. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.