1942 – Høst i 24 graders varme

Sommerens smukkeste aften

Det var ikke rart at svinge leen i lejesæden i går i den trykkende varme, der herskede. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes ikke mindre end 24 graders varme, og det blev den varmeste dag i august måned. Temperaturen har i år kun været højere et par enkelte dage først i juli måned. Landmændene glædede sig naturligvis over det fine høstvejr. Det gav et godt skub fremad med mejningen i går, og traverække ved traverække rejste sig på stubmarkene.

Også byboerne er naturligvis glade for en sådan varmedag. I “varmehullet” Kolding var temperaturen helt oppe på 25-26 grader, og der var vældig søgning til badeanstalterne og stranden. I det lune og blikstille vejr i aftes sås der overalt badende mennesker langs fjorden lige til mørklægningstid. Vandet var 21-22 grader varmt. Det er uden tvivl den smukkeste aften, vi har haft i sommer. Ikke en vind rørte sig, og fjorden lå som et spejl.

Med høsten skrider det som nævnt godt fremad, og hørruskningen ventes tilendebragt i denne uge, udtaler direktør Einar Pedersen, Hørfabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Kødlager skal sikre hjemmeforbruget

Aftale med Tyskland om kunstgødning, tobak og syntetisk gummi.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

De sædvanlige kvartalsforhandlinger i de dansk-tyske regeringsudvalg har fundet sted i dagende 26. juni til 3. juli. Der foretoges beregninger med hensyn til det forventede omfang af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter i juli kvartal. Ligesom ved tidligere lejligheder har grundlaget for disse beregninger været, at de til dækning af hjemmemarkedets normale behov (for smørs vedkommen de de danske rationer) beregnede kvanta skal dækkes først, således at der til eksport kommer, hvad herefter bliver tilovers.

Hvis der fra tid til anden skulle opstår knaphed på svine- eller oksekød, hænger der derfor ikke sammen med eksporten, men har sin forklaring i, at tilførslerne til markederne i visse uger kan være utilstrækkelige til fuldt at dække det normale forbrug. man vil bestræbe sig for, at disse udsving i fremtiden bliver mindst mulig følelig, og yderligere gennem henlæggelser af et vist lager, der kan sættes ind, hvis tilførslerne til markederne midlertidigt skulle svigte, tilstræbe størst mulig regelmæssighed i butikkernes forsyninger.

I samtidig blev forskellige spørgsmål vedrørende Danmarks tilførsler behandlet. I det kommende gødningsår vil Danmark kunne vente at få tilført samme mængder salpeter og kalkkvælkstofgødnning som i fjor og herudover en vis mængde fosdater. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – 20.000 norske skoledrenge indkaldes til arbejdstjeneste

De skal fortrinsvis beskæftiges ved landbruget.

Oslo, tirsdag. (R.B.)

På en konference har chefen for Arbejdstjenesten, general Frølich Hansen, givet repræsentanter for pressen en orientering om Arbejdstjenestens opgaver i år, og hvordan indsatsen er tilrettelagt. På grund af den herskende mangel på arbejdskraft er det besluttet, at Arbejdstjenesten skal sættes ind i det sædvanlig landbrugsarbejde sommeren igennem. Godt 20.000 drenge er i år kendt pligtige til arbejdstjeneste og kan indkaldes.

Arbejdstjenestedrengene vil blive indkaldt i tre omgange, første omgang maj-juni med ca. 8.000, en anden omgang august-oktober med et noget større antal, og tredje omgang, som bliver vinterperiode, bliver betydelig færre indkaldt. Til at lede disse drenge disponerer Arbejdstjenesten over ca. 1.200 befalingsmænd, deraf ca. 400 holdførere. Der vil i første omgang blive etableret 54 hold, som fordeles på lejre, der er spredt over de fleste amter syd for Troms.

Gennem en fast og organisk opbygget sanitetstjeneste bliver der sørget for drengenes sundhed og hygiejne. Endvidere sikrer en ny lov om syge- og ulykkesforsikring mandskaberne mod sygdom og skader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.