1942 – Ikke én bygningshåndværker ledig i Kolding

Arbejdsløsheden er betydeligt lavere end på samme tid i fjor.

Beskæftigelses-situationen er stadig trods tidens mange vanskeligheder overraskende god. Arbejdsløshedstallet ligger et par hundrede lavere end på samme tid i fjor, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret. Det var fra nogle sider frygtet, at man i sommer skulle havne i den modsatte grøft, således at der skulle blive mangel på arbejdskraft, men dette har ikke været tilfældet. Der har f.eks. ikke været vanskeligheder med at skaffe de mange mand, der skulle til hørruskningen, og det ser også ud til, at der vil være nok til det øvrige landbrugsarbejde, som kommer.

Der er som altid en del arbejdsmænd og kvinder ledige, men i det store og hele er beskæftigelsen god. Det må således fremhæves, at der trods den store mangel på byggematerialer ikke er en eneste ledig håndværker inden for byggefagene.

Kilde: Kolding Avis, 30. august 1942.

1942 – Høst i 24 graders varme

Sommerens smukkeste aften

Det var ikke rart at svinge leen i lejesæden i går i den trykkende varme, der herskede. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes ikke mindre end 24 graders varme, og det blev den varmeste dag i august måned. Temperaturen har i år kun været højere et par enkelte dage først i juli måned. Landmændene glædede sig naturligvis over det fine høstvejr. Det gav et godt skub fremad med mejningen i går, og traverække ved traverække rejste sig på stubmarkene.

Også byboerne er naturligvis glade for en sådan varmedag. I “varmehullet” Kolding var temperaturen helt oppe på 25-26 grader, og der var vældig søgning til badeanstalterne og stranden. I det lune og blikstille vejr i aftes sås der overalt badende mennesker langs fjorden lige til mørklægningstid. Vandet var 21-22 grader varmt. Det er uden tvivl den smukkeste aften, vi har haft i sommer. Ikke en vind rørte sig, og fjorden lå som et spejl.

Med høsten skrider det som nævnt godt fremad, og hørruskningen ventes tilendebragt i denne uge, udtaler direktør Einar Pedersen, Hørfabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Et kvarters styrtregn gav 15 mm. i Kolding

Gaderne stod under vand og på bakkeskråningerne rev små floder jord og planter med sig.

Man havde så småt håbet, at solen nu skulle få overtaget, men i går kom regnvejret tilbage, og vi er vel næppe kommet helt over regntiden endnu, selvom barometret er forhåbningsfuldt. Styrtregnen i går eftermiddags mellem kl. 4 og 6 gav i Kolding over 15 mm. regn, hvoraf det meste faldt i løbet af et kvarter lige før 5. Regnen styrtede ned i store tunge dråber, som plaskede hårdt mod brostenene, og idet de knustes mod gaderne, dannede de en høj tågesky.

Mange blev gennemblødte

Det var lige på det tidspunkt, hvor arbejdet holdt op på mange arbejdspladser, og der var derfor mange mennesker i gaderne, som fik sig en våd trøje, hvis det ikke lykkedes at komme i læ. Det var ikke for alle, det lykkedes, da porte og andet læ hurtigt blev overbefolket. De, der var nødt til at gå ude i regnen til tog eller rutebiler, undgik ikke at blive gennemblødte, hvis de ikke havde gode regnfrakker. Mange steder kom vandet med en sådan kraft, at kloakkerne ikke kunne taget det men løb over, så der dannedes større eller mindre søer rundt omkring, således som sædvanligt ved Fredericiagade-Ejlersvejhjørnet, hvor gaden stod helt under vand.

Slamflod over græsplænen

Nedad de mange skråninger i Koldings nære omegn fossede vandet i små floder og rev alt med sig, både grus, jord og mindre planter. Ved foden af bakkerne lå efter regnen mange steder nogle ikke helt små grus- og sanddynger, som var skyllet med ned, og nogle steder var løbet i folks haver, hvor græsplænerne blev belagt med et lag af dette slam. […]

2½ gange den normale nedbør i juli

Kolding Fjord synes at have afgrænset den kraftige byge. I hvert fald er regnen ikke nået ret langt ned i “de 8 sogne”, idet der f.eks. i Vejstrup kun faldt 2 mm., mens der nordpå faldt mere regn end i Kolding, således 22 mm. hos gdr. Jes Nielsen, Naalebjerggaard. Jes Nielsen oplyser, at der nu i juli måned er faldet i alt 155 mm. nedbør i Almind, hvilket er 2½ gange det normale. På de jorder der ikke er alt for svære, tager sæden ingen skade, siger Jes Nielsen, selv om man nok kan klare sig med nedbør nu. Men det er bedre at få regnen nu end hen i august, som det var tilfældet under hele høsten i fjor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1942.

1942 – Er kommunen ikke interesseret i teglværks-arbejdernes beskæftigelse?

Fabrikant Jeppe Juhl om årsagerne til, at Hollænders Teglværk ligger stille.

Der er ved at være knaphed på mursten, og da Hollænders Teglværk har ligget helt stille siden sidste efterår, har vi spurgt ejeren af dette teglværk, fabrikant Jeppe Juhl, om hvorledes det forholder sig med materialerne.

“Det er meget vanskeligt at skaffe mursten”, svarer hr. Juhl, der er formand for Sydøstjydske Teglværkers Salgskontor. Dette kontor omfatter både I. A. Hansens Teglværker, Hollænders Teglværk. “Der kan ikke nær fremskaffes alle de sten, der kan sælges. Og det gør naturligvis ikke forholdet bedre, at min virksomhed, Hollænders Teglværk, har måttet ligge stille så længe. Hagenør Teglværk sælger for en stor del til Fredericia, så der er i øjeblikket kun I. A. Hansens Teglværk til at tilfredsstille behovet her i Kolding”.

Hvorfor ligger Hollænders Teglværk så stille?

“Vi mangler ler. Jeg har henvendt mig til kommunen og forhandlet med borgmester Knud Hansen om at få lov til at købe ler på en grund, som kommunen ejer ved Tvedvej. Men kommunen forlanger mere for leret, som blot skal graves af, end den i sin tid har givet for hele arealet, til trods for, at jorden jo ingenlunde vil være ringere, tværtimod, når leret er gravet af”.

Også mangel på drænrør

“Kommunen forlanger en pris for leret, der svarer til 2½ kr. pr. 1.000 sten, dertil kommer så afgravning og kørsel, så leret vil komme til at stå os i 6-7 kr. pr. 1.000 sten, og det kan produktionen ikke bære, da der er maksimalpris på sten.

Det er beklageligt af flere grunde. For det første går det ud over de 25-30 mand, som teglværket normalt beskæftiger, og for det andet bevirker denne standsning, at der bliver mangel på sten i Kolding til næste år, og det vil ligeledes til efteråret blive vanskeligt at skaffe drænrør, som er af stor betydning for landbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. juni 1942.

1942 – 20.000 norske skoledrenge indkaldes til arbejdstjeneste

De skal fortrinsvis beskæftiges ved landbruget.

Oslo, tirsdag. (R.B.)

På en konference har chefen for Arbejdstjenesten, general Frølich Hansen, givet repræsentanter for pressen en orientering om Arbejdstjenestens opgaver i år, og hvordan indsatsen er tilrettelagt. På grund af den herskende mangel på arbejdskraft er det besluttet, at Arbejdstjenesten skal sættes ind i det sædvanlig landbrugsarbejde sommeren igennem. Godt 20.000 drenge er i år kendt pligtige til arbejdstjeneste og kan indkaldes.

Arbejdstjenestedrengene vil blive indkaldt i tre omgange, første omgang maj-juni med ca. 8.000, en anden omgang august-oktober med et noget større antal, og tredje omgang, som bliver vinterperiode, bliver betydelig færre indkaldt. Til at lede disse drenge disponerer Arbejdstjenesten over ca. 1.200 befalingsmænd, deraf ca. 400 holdførere. Der vil i første omgang blive etableret 54 hold, som fordeles på lejre, der er spredt over de fleste amter syd for Troms.

Gennem en fast og organisk opbygget sanitetstjeneste bliver der sørget for drengenes sundhed og hygiejne. Endvidere sikrer en ny lov om syge- og ulykkesforsikring mandskaberne mod sygdom og skader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.