1941 – Laveste arbejdsløshed siden 14. juli

Tages årstiden i betragtning er arbejdsløsheden den laveste siden 1931.

Vi er nu inde i en periode, hvor arbejdsløshedens svøbe plejer at blive mærkbar, og så sker der det besynderlige, at tallet – stik imod alle beregninger – rasler ned. I dag noteres det laveste arbejdsløshedstal, nemlig 655, siden 14. juli, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Til sammenligning kan anføres, at tallet sidste år, hvor beskæftigelsen i øvrigt også var ret god, var på ca. 1.000 arbejdsløse. Siden 1931 har man i Kolding og opland ikke haft så lavt et tal for denne årstid som i dag. På landet er der praktisk talt ingen arbejdsløshed. For de 24 oplandskommuner er tallet på ledige 14, og der har været en sådan mangel på arbejdere til roerne, at det har været nødvendigt at anmode Tremandsudvalget om at anvise dræningsarbejdere til roerne. I de sidste dage er der også sendt en del arbejdere fra Kolding til roerne. For bygningshåndværkerne er beskæftigelsen tilsyneladende også opadgående. For et par uger siden var der 12 ledige tømrersvende, i dag er der kun 3. For murerens vedkommende er der overhovedet ingen ledige, og af malere er der kun 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat 16. oktober 1941.

1941 – Gode resultater fra L.A.B.s beskæftigelsespropaganda i landkommunerne

Vi har i dag talt med landsretssagfører Viuff for at høre lidt om, hvordan det går med den stort og grundigt tilrettelagte beskæftigelsespropaganda i landkommunerne.

Det tegner godt og meget lovende, svarede landsretssagføreren. Kortene, hvorpå landmændene kunne gøre rede for deres ønsker om arbejdsudførelser inden for skematiske rammer, er nu begyndt at vende tilbage fra flere sogne – således er der kommet ikke mindre end 83 besvarelser tilbage fra Egtved og ca. 30 fra Eltang, og så er det endda kun begyndelsen. Der er dog kommet så mange besvarelser i alt, at vi kunnet begynde at bearbejde det indkomne materiale.

Nogle steder blive spørgeskemaerne udbragt med post, hvorefter de gratis hjemhentes af repræsentanter for det stedlige 3-mands udvalg. Andre steder holdes der møde om sagen, og skemaerne kan udfyldes med det samme, medens sagkundskaben er til stede. Nogle steder har vejmændene påtaget sig at uddele kortene og hjælpe alle med at udfylde dem, og endelig er der nogle steder, hvor sognerådet ligefrem engagerer folk til at gå rundt med kortene og hjælpe beboerne med at fylde dem ud. Man må jo huske på, at det er arbejdsmuligheder, der skal skabes til veje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1941

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1941 – Kolding Hørskætteri er godt funderet

Fabrikken skal afskrives i løbet af 2-3 år, og generalforsamlingen gav enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding.

Kolding Hørfabrik, der tæller ca. 350 andelshavere, holdt i går ordinær generalforsamling på Industriforeningen. Halvdelen af andelshaverne var mødt, og der rådede på generalforsamlingen den største tillid til bestyrelsens arbejde og de to forslag, der blev forelagt. Bestyrelsens forslag om at søge skætteriet afskrevet i løbet af 2-3 år samt forslaget om at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding vedtoges enstemmigt. Formanden, forpagter Lunden, bød velkommen, og efter at propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, var valgt til dirigent, aflagde formanden beretning om virksomheden i det forløbne år.

Siden den ekstraordinære generalforsamling den 17. januar, hvor udvidelsen blev vedtaget, har arbejdet gået godt. Den store mangel på spindestoffer og på sædefrø og frø til oliepresning har jo gjort høravlen rentabel. Der er i denne sæson – altså avlen 1940 – blevet behandlet hør fra 690 tdr. land, og dette er udbragt til i alt 1.144.650 kr. og 87 øre, når der fra dette beløb fragår behandlingsomkostninger, afskrivninger, udsæd fra frø og udgifter til ruskning, så er der i gennemsnit blevet 900 kr. pr. td. land til andelshaverne, men dette er jo gennemsnitsresultatet, men mellem de enkelte avlere har resultatet svinget fra få hundrede til over 2.000 kr. pr. td. land, så der er meget at lære endnu, inden alle dyrkningsspørgsmålene er løst, men vi søger at samle så mange erfaringer som muligt, og derfor har hørfabrikken et samarbejde i gang med Landbrugsforeningen, dels med forsøg og dels med udtagning af jordprøver af alle frømarkerne, og vi har derfor talt om, at vi senere vil indbyde alle andelshaverne til et møde, hvor dyrkningsspørgsmålene kan blive belyst og drøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1941 – Finland ønsker større indførsel fra Danmark

Større fortrøstning til landets egen høst.
Under overskriften ‘Udsigterne i levnedsmiddelbranchen’ skriver bladet ‘Nyland’, at den handelsaftale, som Finland har afsluttet med Danmark, til en vis grad bør være egnet til at lette situationen. Adskilligt kan måske yderligere gøres for at forøge importen fra dette land. De vældige områder, som tyskerne er ved at erobre i Rusland, har i tidligere perioder spillet en stor rolle selv for Finlands levnedsmiddelforsørgelse. Nu er krigen gået hærgende frem over dem, og det er usikkert, og årets høst kan reddes i så stor udstrækning, at der bliver noget tilovers til eksport. Finlands egen høst gør dog, at man kan imødese fremtiden med større fortrøstning, end man endnu for noget tid siden vovede. Deraf følger imidlertid ikke, at vi må slå os til ro. Tværtimod må energiske anstrengelser sættes ind på at udnytte samtlige muligheder til komplettering af vore levnedsmiddelforråd. […]

Kilde: Aalborg Amtidstidende, 8. august 1941.

1941 – Landbrugseksporten 35 mill. mindre i marts end samme måned i fjor

I første kvartal er eksportværdien 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.
Det er så som så med landbrugets gyldne tider. Statistisk Departements Opgørelse af landbrugseksportens samlede værdi i marts, fortæller således, at denne beløb sig til i alt 74,2 mill. kr. – en forøgelse på ca. 10 mil.. kr. i forhold til februar, men ca. 35 mil.. kr. mindre end i marts i fjor. Ser vi på hele årets første kvartal, har landbrugseksportens værdi været 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år, men eksportmængden er dog gået betydeligt stærkere ned end eksportværdien.

Smøreksporten er således fra 1. kvartal 1940 til 1. kvartal i år mere en halveret. Eksporten af flæsk er formindsket md 37 pct., og udførelsen af æg er gået ned med næste 66 pct. Eksporen af levende svin er til gengæld forøget meget, men alligevel når den samlede eksport af flæsk og levende svin ikke op på samme størrelse som 1. kvartal forrige år […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 8. maj 1941.