1942 – 20.000 norske skoledrenge indkaldes til arbejdstjeneste

De skal fortrinsvis beskæftiges ved landbruget.

Oslo, tirsdag. (R.B.)

På en konference har chefen for Arbejdstjenesten, general Frølich Hansen, givet repræsentanter for pressen en orientering om Arbejdstjenestens opgaver i år, og hvordan indsatsen er tilrettelagt. På grund af den herskende mangel på arbejdskraft er det besluttet, at Arbejdstjenesten skal sættes ind i det sædvanlig landbrugsarbejde sommeren igennem. Godt 20.000 drenge er i år kendt pligtige til arbejdstjeneste og kan indkaldes.

Arbejdstjenestedrengene vil blive indkaldt i tre omgange, første omgang maj-juni med ca. 8.000, en anden omgang august-oktober med et noget større antal, og tredje omgang, som bliver vinterperiode, bliver betydelig færre indkaldt. Til at lede disse drenge disponerer Arbejdstjenesten over ca. 1.200 befalingsmænd, deraf ca. 400 holdførere. Der vil i første omgang blive etableret 54 hold, som fordeles på lejre, der er spredt over de fleste amter syd for Troms.

Gennem en fast og organisk opbygget sanitetstjeneste bliver der sørget for drengenes sundhed og hygiejne. Endvidere sikrer en ny lov om syge- og ulykkesforsikring mandskaberne mod sygdom og skader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.

1941 – L.A.B.s medlemsmøde i aftes

Udvalgsformændenes beretning om arbejdet

L. A. B.s medlemsmøde i aftens på Det ny Missionshotel havde samlet ret god tilslutning. Landsretssagfører Viuff åbnede mødet, og efter sangen ‘Vi graver og skovler den sortbrune muld’, gav han en kort oversigt over arbejdet siden sidste medlemsmøde. Bl.a. oplystes det, at flere borgere havde betænkt foreningen med ret store bidrag, således at man havde kunnet flyttet kontoret til bedre egnede lokaler. Nu i november vil der blive foretaget en kampagne for at hverve flere medlemmer. Der er stiftet lokalforeninger i Seest og Viuf.

Arbejdsmulighederne på landet

Om sognearbejdet berettede gdr. Jørgen Bjerg; Der er udsendt spørgeskemaer til praktisk talt alle landbrug, og der er kommet 342 udfyldte kort tilbage. Alene de 200 kort indeholde arbejdsmuligheder for 1 mill. kr. eller 30.000 arbejdesdage. Deraf var 7.000 arbejdsdage byggearbejde, medens 23.000 skyldtes dræning, kultivering, hegnsrydning og lignede.

Boligbyggeriet og den store sal.

Typograf N. Chr. Andersen redegjorde for boligspørgsmålet og omtalte i denne forbindelse L. A. B.s planer om parcelbyggeri og udstillingen på Teknisk Skole. De praktiske resultater af den velbesøgte udstilling kunne nednu ikke overskues, men der er i hvert fald fire, som bygger efter L. A. B.s planer. Andersen omtalte endelig havekolonien og planerne om den store sal. Ikke mange tror på projektets gennemførelse, sagde han, men inden for udvalget ser man lyst på situationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. november 1941.

1941 – Ingen øjeblikkelig mangel på landarbejdere

Tilbud og efterspørgsel på arbejdskraft viser god balance.

Det var i går skiftedag, en bemærkelsesværdig rolig skiftedag med god balance i beskæftigelses-spørgsmålet. Fra mange egne af Jylland blev det meddelt, at der skiftedes folkehold i normal udstrækning, men der syntes ikke at være mangel på arbejdskraft af betydning noget sted. I øvrigt lader der ikke til at være afskediget så mange landbrugsmedhjælpere som så ofte før ved en november-skiftedag. Muligvis står dette i forbindelse med de mange påmindelser, der i den sidste tid er kommet fra ledende landmænd om betydningen af helårsfæste. Vi spurgte i aftes bestyreren af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, Oluf Rasmussen, hvorledes skiftedagen var gået i Kolding.

Vi har næppe mærket, at det har været skiftedag, lød svaret. Vi har kun haft ganske enkelte forespørgsler fra landmænd, som savnede arbejdskraft, og denne efterspørgsel regner vi med at kunne tilfredsstille, når karlene har haft et par dage at sunde sig i. De fleste vil gerne have en fridag eller to omkring skiftedagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. november 1941.

1941 – Laveste arbejdsløshed siden 14. juli

Tages årstiden i betragtning er arbejdsløsheden den laveste siden 1931.

Vi er nu inde i en periode, hvor arbejdsløshedens svøbe plejer at blive mærkbar, og så sker der det besynderlige, at tallet – stik imod alle beregninger – rasler ned. I dag noteres det laveste arbejdsløshedstal, nemlig 655, siden 14. juli, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Til sammenligning kan anføres, at tallet sidste år, hvor beskæftigelsen i øvrigt også var ret god, var på ca. 1.000 arbejdsløse. Siden 1931 har man i Kolding og opland ikke haft så lavt et tal for denne årstid som i dag. På landet er der praktisk talt ingen arbejdsløshed. For de 24 oplandskommuner er tallet på ledige 14, og der har været en sådan mangel på arbejdere til roerne, at det har været nødvendigt at anmode Tremandsudvalget om at anvise dræningsarbejdere til roerne. I de sidste dage er der også sendt en del arbejdere fra Kolding til roerne. For bygningshåndværkerne er beskæftigelsen tilsyneladende også opadgående. For et par uger siden var der 12 ledige tømrersvende, i dag er der kun 3. For murerens vedkommende er der overhovedet ingen ledige, og af malere er der kun 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat 16. oktober 1941.

1941 – Gode resultater fra L.A.B.s beskæftigelsespropaganda i landkommunerne

Vi har i dag talt med landsretssagfører Viuff for at høre lidt om, hvordan det går med den stort og grundigt tilrettelagte beskæftigelsespropaganda i landkommunerne.

Det tegner godt og meget lovende, svarede landsretssagføreren. Kortene, hvorpå landmændene kunne gøre rede for deres ønsker om arbejdsudførelser inden for skematiske rammer, er nu begyndt at vende tilbage fra flere sogne – således er der kommet ikke mindre end 83 besvarelser tilbage fra Egtved og ca. 30 fra Eltang, og så er det endda kun begyndelsen. Der er dog kommet så mange besvarelser i alt, at vi kunnet begynde at bearbejde det indkomne materiale.

Nogle steder blive spørgeskemaerne udbragt med post, hvorefter de gratis hjemhentes af repræsentanter for det stedlige 3-mands udvalg. Andre steder holdes der møde om sagen, og skemaerne kan udfyldes med det samme, medens sagkundskaben er til stede. Nogle steder har vejmændene påtaget sig at uddele kortene og hjælpe alle med at udfylde dem, og endelig er der nogle steder, hvor sognerådet ligefrem engagerer folk til at gå rundt med kortene og hjælpe beboerne med at fylde dem ud. Man må jo huske på, at det er arbejdsmuligheder, der skal skabes til veje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1941

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.