1945 – Bliver Houlberg lukket?

Man står uforstående overfor, at kontrollen har kunnet svigte så fantastisk. København, torsdag. Efter hvad BT erfarer, vil den nye tilsyneladende meget omfattende Houlberg-sag i løbet af nogle dage blive tilstillet statsadvokaten for København. Man venter kun på de rapporter, som Veterinærdirektoratet har ladet optage. Direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, udtaler, at han ikke vil kunne tage stilling til søgsmålet om virksomhedens eventuelle lukning, før han har set det materiale, der er fremkommet ved undersøgelserne. Man står uforstående overfor, at kontrollen har kunnet svigte så fantastisk, som tilfældet er, og det er egnet til at vække forbavselse, at kontrollørerne ikke er suspenderet, men fortsat passer deres arbejde hos Houlberg. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. februar 1945.

1945 – Forbud mod transport af levende heste

Ved en af Landbrugsministeriet i dag udstedt bekendtgørelse er al transport af levende heste mod jernbane samt med jernbanefærge over Storebælt forbudt, bortset fra de af Landbrugsministeriets Hesteeksportudvalg administrerende transporter.

Ansøgninger om dispensation fra forbuddet kan indsendes til Landbrugsministeriets Hesteeksportudvalg, Axelborg, København V.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1945.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1943 – Nye brændselsrestriktioner – men hvordan?

Tørveprisen ventes forhøjet for at øge produktionen til sommer

Regeringens Kriseudvalg drøftede torsdag eftermiddag i et længere møde den alvorlige brændselssituation. Fra visse sider har der været udkastet planer om at opnår en trafikbegrænsning på banerne gennem indførelse af en særlig trafikskat, således som man har det i Sverige, men efter forhandlingerne i går kan det betragtes som givet, at denne plan er skrinlagt. Den ville da også være blevet mødt med meget stor utilfredshed.

Yderligere køreplansnedskæring?

Fra Statsbanernes vedkommende skal trafikminister Elgaard nu forhandle med køreplanseksperterne, som skal fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt yderligere indskrænkninger måtte være mulige. Hvor der eventuelt skal skæres ned, foreligger der intet om, men godstrafikken kan der antagelig ikke være tale om at begrænse, og fjerntrafikken mellem landsdelene er i forvejen indskrænket til én forbindelse i døgnet i hver retning. Tilbage som formodentlig genstand for overvejelserne er kun lokaltrafikken og vel navnlig den på sidebanerne. […]

Enighed om højere tørvepriser

Efter forlydende i Politiken er der på et møde, hvori deltog repræsentanter for Priskontrolrådet, Brændselsnævnet, Handelsministeriet, Landbrugsministeriet og dette ministeriums særlige Brændselsudvalg opnået enighed om et foredrag til en ny tørveordning, som nu skal forelægges den samlede regering. Forslaget går efter forlydende ud på, at der for indeværende års tørveproduktion gennemføres en mindre prisforhøjelse, dels gennem et direkte pålæg, dels gennem et statstilskud. For de tre bedste tørveklasser foreslås en prisforhøjelse af 1,50 kr. pr. ton. Desuden er det meningen at yde et statstilskud på fra 2 til 4 kr. pr. ton for tørv fra moser, som har en relativ høj askeprocent eller særlige vanskelige kørselsforhold. Afgiften for læggeplads foreslås fremtidig sat til 3 kr. pr. ton. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.

1942 – Det første centralopkøbs-marked i Kolding bliver kun lille

Hvordan den nye ordning skal virke

Det første eksportmarked i Kolding under den nye ordning med opkøb alene af statsopkøbere både til eksport og hjemmeforbrug bliver meget lille. Som meddelt skulle alle dyr, der ønskedes solgt på markedet tirsdag den 4. januar, anmeldes senest i går. Kasserer Riis-Madsen oplyser, at der kun er tilmeldt 85 store kreaturer og nogle enkelte kalve. “Tilmeldingens størrelse skal i dag af markedsadministrationen meddeles Landbrugsministeriets Kød- og kvægudvalg, og selv om vi regner med, at mange ikke har nået at få anmeldt kreaturer, som ønskedes på markedet, på grund af den almindelige forvirring omkring den nye ordning, vil sådanne kreaturer blive afvist”, siger Riis-Madsen. “Vi har forhandlet med myndighederne om spørgsmålet, og der må ikke sælges andre kreaturer end de tilmeldte, og dette må vi naturligvis rette os efter.”

Hvem skal foretage opkøbene?

“Det bliver de sædvanlige eksportopkøbere, der nu foruden opkøbere til eksport, også skal købe alt til hjemmemarkedet.”

Og fordelingen til slagterne?

“Den skal jo foretages af et tremandsudvalg bestående af repræsentanter for landboforeningerne, husmandsforeningerne og slagtermestrene. Hvem det bliver, ved jeg ikke, men det skal være et lokalt udvalg, som klassificerer kreaturerne og sætter dem i pris samt fordeler dem til byens og egnes slagtere efter deres slagtninger i 1941 – da der jo blev slagtet noget mindre end i 1942, hvor flæskemanglen gjorde sig så stærkt gældende.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 194

1942 – Ingen hvede til brød i det kommende år

Reserven er kun 10.000 tons, og det betyder intet brødmæssigt set.

København, lørdag:

Landbrugsministeriet har nu påbegyndt arbejdet med udarbejdelsen af cirkulærer og bekendtgørelser i forbindelse med den nye kornlov. Det kan dog ikke ventes, at der finder nogen udsendelse sted, hverken af cirkulærer eller bekendtgørelser før omkring midte af juli.

I forbindelse hermed rejser sig også spørgsmålet, om de nuværende kornbeholdninger kan slå dette høstår ud. Indberetningerne til ministeriet lader formode, at dette bliver tilfældet, men der er desværre ikke grund til at vente, at vi får over i det nye høstår med reservebeholdninger af brødkorn af nævneværdig betydning – måske kan der bliver tale om, at vi får en reserve på ca. 10.000 tons hvede, hvilket skyldes de gennemførte besparelser. Dette kvantum betyder dog intet brødmæssigt set.

I det hele taget tegner det til, at der ikke blive hvede til brødfremstilling i det kommende år. Det må også ventes, at der allerede i god tid inden efterårssåningen træffes sådanne forberedelser, at tilstrækkelige hvedearealer kan blive tilsået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. juni 1942.

1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1941 – Jægerne vil oprette en vildtcentral

Landsjagtforeningens årsmøde i Vejle i går.
Landsjagtforeningen af 1923 holdt i går årsmøde i Vejle. Formanden, redaktør C. C. Andersen, København, åbnede mødet med en tale for kongen, hvorefter mødet afsendte en telegrafisk hilsen. Af beretningen fremgik det, at Landsjagtforeningen nu har 23.500 medlemmer i 580 afdelinger. Det er en fremgang på 1.000 medlemmer og 12 afdelinger. Der er 85.000 jægere i Danmark, hvoraf halvdelen er medlemmer af en af de to store jagtorganisationer. De ekstraordinære forhold efter april i fjor medførte mange vanskeligheder for jægerne, men myndighederne var meget forstående overfor jægernes ønsker, og det lykkedes at gennemføre visse lempelser i forordningerne, hvorved jagten kunne opretholdes med visse begrænsninger. Landbrugsministeriet havde vist jagtsagen megen velvilje.


Det oplystes, at vildtforbruget herhjemme er steget, og jægerne mener, at vildtet kan blive et betydningsfuldt supplement til ernæringen i en tid, hvor alle muligheder bør udnyttes […] Det er jægernes opfattelse, at afsætningssystemet er uheldigt, og man ønsker derfor oprettet en salgscentral på andelsbasis. Det menes, at der på denne måde kan opnås bedre priser til jægerne og samtidigt billigere priser for forbrugerne […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 15. juni 1941.