1940 – Arbejdsløsheden tiltager

De opgørelser som blev lavet i september 1940 vidste at der i begyndelsen af måneden var 89.594 arbejdsløse i de statsanerkendte arbejdsløshedskasser mod 80.928 ved forrige måneds begyndelse. Antallet af personligt tilmeldte arbejdssøgende ved arbejdsanvisningskontorerne er opgjort til 11.108, mod 10.878 i forrige måned.

Det samlede antal danske arbejdsløse opgøres den 1. september 1940 til 100.702 personer, hvilket var omkring 9.000 flere end måneden forinden, hvor der var 91.806 arbejdsløse.

Samtidig kan det meddeles at der i august 1940 har været 30 falliterklæringer og 196 tvangsauktioner, hvoraf 40 over landsbrugsejendomme. Sidste år i 1939 var tilsvarende tal for august måned 19, 134 og 24.

Kilder:
Arbejdsløsheden tiltager, Fredericia Socialdemokrat, 7. September 1940
Fredericia Socialdemokrat, 9. September 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1939 – Mulighed for skætteri på Koldingegnen

Formanden for Koldingegnens Hørdyrkere, forpagter A. P. Lunden, ser store muligheder for at få et skætteri på Koldingegnen til at bearbejde hør, som avles på Koldingegnen.

A. P. Lunden, der netop er hjemsendt fra møder i København og selv har været på besøg på Amagers nye spinder, har gode kontakter indenfor Hørindustrien. Hans bror J. C. Lunden, forstander på Statens Forsøgsstation i Lyngby, har hjulpet med at beregne behovet for hørproduktionen i Danmark. Selv om der i hele Danmark kun blev dyrket 550 ha land med hør i 1939, er forhåbningen at arealet kan udvides til 4000 ha beplantet med hør i 1940.

Kilde: Stor Mulighed for at faa et Skætteri på Koldingegnen, 16. oktober 1939, side 5, Kolding Folkeblad