1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1941 – Solgt 10.000 kg. sukker uden mærker

En repræsentant og en række brugsforeninger indblandet.

Kriminalpolitiet i Kolding arbejder for tiden med en større sag om overtrædelse af rationeringsbestemmelserne. Det drejer sig om ikke mindre end 10.000 kilo sukker, som en grossist skal have solgt uden at modtage rationeringsmærker. Køberne er brugsforeninger, som har videresolgt sukkeret til deres kunder uden at modtage mærker derfor […]

Kilde: Uddrag, Herning Avis, 19. april 1941.

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1941 – Indenrigsministerens tale i Vejen

Venstres Vælgerforening i Vejen afholdt den 5. januar 1941 møde på Hansens Hotel, hvortil indenrigsminister Knud Kristensens mødte og holdt følgende tale:

Vi har tidligere kun drøftet, hvad vi var enige om, blev taget som en selvfølge, men nu er i inde i en ny situation, hvor det, som var en selvfølge, kan mistes, og vi har nu alle en fælles opgave og hovedformål, nemlig bevarelsen af vort folk og fædreland frit og selvstændigt. Vi har indrettet os således, at folket har del i styrelsen, og netop denne form er af værdi for os. Dette styre kan begå fejl eller misbruges, men det passer os og tillader os mere end noget andet, og vi har benyttet denne form på en sådan måde, at vi har nået en udvikling og fremskridt som aldrig før i nogen periode i vor historie. Der har fundet en rig udvikling sted både folkeligt, økonomisk og kulturel, som ingen anden styreform har kunnet byde os.

Læs mere

1940 – Arbejdsløsheden tiltager

De opgørelser som blev lavet i september 1940 vidste at der i begyndelsen af måneden var 89.594 arbejdsløse i de statsanerkendte arbejdsløshedskasser mod 80.928 ved forrige måneds begyndelse. Antallet af personligt tilmeldte arbejdssøgende ved arbejdsanvisningskontorerne er opgjort til 11.108, mod 10.878 i forrige måned.

Det samlede antal danske arbejdsløse opgøres den 1. september 1940 til 100.702 personer, hvilket var omkring 9.000 flere end måneden forinden, hvor der var 91.806 arbejdsløse.

Samtidig kan det meddeles at der i august 1940 har været 30 falliterklæringer og 196 tvangsauktioner, hvoraf 40 over landsbrugsejendomme. Sidste år i 1939 var tilsvarende tal for august måned 19, 134 og 24.

Kilder:
Arbejdsløsheden tiltager, Fredericia Socialdemokrat, 7. September 1940
Fredericia Socialdemokrat, 9. September 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940