Tag: Landbrugsrådet

1942 – Der sørges så vidt mulig for juleflæsk

Jacob Krause Leave a comment

To ugers kvota stilles til rådighed

Der er heller ikke i sidste uge sket nogen nævneværdig forandring i markedssituationen for mejeriprodukter, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. Produktionsnedgangen har måske været lidt kraftigere end i de foregående uger, men formindskelsen i sammenligning med produktionen på tilsvarende tid i fjor holder sig stadig for smør på omkring en halv snes procent, medens mælkemængden nu ligger på ca. 5 pct. lavere end sidste år.

Derimod kunne det se ud til, at ægproduktionen stimuleret af det milde vejr, nu endelig så småt er begyndt at stige. Tilførslerne af friske æg er dog stadig meget små. På slagtekvægmarkederne var tilførslerne fortsat store i sidste uge, og for hjemmemarkedskreaturerne var priserne overalt nedadgående. I indeværende uge synes såvel tilførslerne som priserne at være omtrent uændrede. Af flæsk vil der også i år, ligesom i fjor, såfremt transportforholdene muliggør det, ved en sammenlægning af to ugers kvotaer, blive sørget for en forøget tildeling til julen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1942.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Jacob Krause Leave a comment

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Jacob Krause Leave a comment

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

Jacob Krause Leave a comment

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1943 – De ødelagte hvedemarker kan tilsås med spindhør

Jacob Krause Leave a comment

Skætterierne kan aftage avlen fra endnu 2.000 ha.

Landbrugsrådet meddeler fredag: Der er indtil i dag tegnet det samme areal med spinhør som sidste år, i alt 6.000 ha. Det var den mængde spindhør, skætterierne kunne behandle sidste høstår.

I løbet af vinteren har nogle af skætterierne fået deres anlæg helt færdige, således at de nu er oppe på maksimumsydelse. Ved fuld udnyttelse af de nu eksisterende skætterivirksomheder, skulle der derefter være mulighed for at kunne behandle spindhør fra omtrent 8.000 ha., og der kan altså endnu tegnes lige ved 2.000 ha. for indeværende år. […]

Kolding Hørfabrik kan som bekendt ikke behandler høre fra større arealer, end der allerede er tegnet, men forpagter Lunden udtaler, at man muligvis kan komme i forbindelse med Tommerup Hørfabrik eller Linum i Viby, som godt kan tage nogle arealer. Lunden mener godt, det kan lade sig gøre at så hør i de mislykkede hvedemarker; selv har han dog sået byg i 15 tdr. land ødelagt hvedemark. Desuden er der på Dyrehavegaard ødelagt 13 tdr. land italiensk rajgræs og 10 tdr. land kålrabifrø, hvilke arealer har måttet såes om.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942