1943 – En tredjedel af det “normale” arbejdsløshedstal

En meget gunstig ledighedsprocent

Vi har i dag spurgt Oluf Rasmussen på Arbejdsanvisningskontoret om, hvordan det ligger med beskæftigelsen for tiden. Det siger sig selv, at det meget gunstige vejr har influeret særdeles heldigt på beskæftigelsesprocenten. Det viser sig, at der på denne tid af året kun er en tredjedel af det normale antal arbejdsløse. Der er således knap nok en ledig arbejdsløs i landdistrikterne, idet de 15 landdistrikter møder med kun 16 arbejdsløse.

“En ting har undret os lidt i år”, udtaler Oluf Rasmussen, “og det er, at der nu til forårssåningen kun har været meget ringe begæring efter arbejdskraft til landet. Landmanden har åbenbart i år kunnet klare den med gårdens egen arbejdskraft, måske fordi han vinteren igennem har haft et noget større folkehold. Og da forårssåningen nu snart er forbi, ser det ikke ud til at vi kan regne med nogen efterspørgsel derfra”.

Mangel på cykelgummi

Har manglen på cykelgummi ikke gjort sig gældende, når der er blevet anvist arbejdskraft fra byen til landdistrikterne?

“Sidste år fik vi tildelt gummi til 10 cykler for folk, der skulle fra byen på roearbejde i oplandet. Dengang kom tildelingen så sent frem, at den ikke fik praktisk betydning. Vi søgte da om vi ikke måtte anvende gummien til dræningsarbejde, men det blev dengang afslået. Vi håber dog, at vi i år vil få lov til at disponere over gummien efter behov og bedste skøn.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1942 – Tag et feriebarn

En appel fra viceskoleinspektør Østrup

Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.

Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]

Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1940 – De små brug hårdest ramt

En undersøgelse af familiens opnåede arbejdsfortjeneste viser, at husmandsbrugere, trods den væsentlig lavere forrentningsprocent og trods forøgelsen af det negative nettooverskud, dog har ligget omtrent på samme højde som i fjor, nemlig 257 kr. pr. ha. mod 260 kr. Alligevel må man regne med, at de små brug fortsat bliver vanskeligere stillet. Besætningsreduktionen vil ligesom under forrige krig mærkes særlig hårdt i de små brug. I regnskabsåret 1917-18, hvor besætningerne på grund af en lille høst og svigtende foderstoftilførsler reduceredes stærkt, gik husmandsbrugenes forrentningsprocent ned til to tredjedele af de store gårdes. Det er sandsynligt, at forskellen bliver fuldt så stor i indeværende regnskabsår. Indskrænkningerne i svinehold og fjerkræhold rammer de små brug hårdest, ligesom det mindre mælkeudbytte også mærkes stærkest her, og fordelene ved salg af planteavlsprodukter, korn, frø, sukkerroer og kartofler spiller en meget større rolle for de store brug. […]

Kilde: Uddrag, Aarhus Amtstidende, 17. oktober 1940