1944 – Allieret landgang i Sydfrankrig i dag

Startet fra Korsikas vestkyst i nat

Berlin, R.B.

Internationale Information meddeler:
Tre dages heftige bombeangreb af engelsk-amerikanske luftstridskræfter mod befæstningsanlæggene ved den sydfranske kyst og den af tyske rekognosceringsmaskiner konstaterede bevægelser af en landgangsflåde på i alt ca. 100 fartøjer, der var sikret af krigsskibe og stærke luftstridskræfter, og som var løbet ud fra en havn på Korsikas vestkyst, lod vente, at englænderne og amerikanerne ville foretage en ny landgangsaktion. I nat blev der gjort et første landgangsforsøg i Bornes-bugten ca. 20. km. øst for Hyeres. […]

Siden de tidlige morgentimer i dag har kystområdet mellem Cannes og Nizza ligget under stærk beskydning fra fjendtlige skibsartilleri. Fra forskellige punkter mellem Toulon og Cannes meldes der om yderligere landgangsforsøg bl.a. med ca. 100 fragtsvæveplaner, der blev stærkt sikret af jagere. En del af disse forsøg er allerede blevet sønderslået. PÅ andre steder er kampe med tyske kystsikringer i gang.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Invasionens dato

Metrologerne giver signalet, når der er udsigt til godt flyvevejr gennem længere tid.

Berlin, tirsdag, INT.

I tyske flyvekredse hæfter man ikke større tillid til teorien om, at datoen for det bebudede allierede landgangsforsøg i vest afhænger af særlige forhold som ebbe og flod eller månens faser, skriver den tyske luftkrigsekspert, Carl Zeppelin, i dag. Derimod drager man af den altoverskyggende betydning ved invasionen, med nogenlunde sikkerhed den slutning, at startsignalet kun vil blive givet når vejret er gunstigt for luftoperationer.

Zeppelin henviser her til den rolle, det dårlige vejr spillede ved Nettuno-landgangen. At de allierede ikke nåede nogen vegne, kan, mener han, tilskrives vejret, som lagde uventet store hindringer i vejen for luftvåbenets medvirken. […] Efter alt at dømme slutter den tyske skribent, vil man endog afvente en vejrperiode, som synes at love godt flyvevejr gennem længere tid. Starten afhænger altså af meteorologerne, som nu mere end i nogen tidligere krig er blevet uundværlige militære rådgivere.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1943 – Stort slag i gang om Catania-sletten

Eisenhowers plan at afskære sletten fra den italienske halvø?

Kampene i det sydøstlige hjørne af Sicilien har nu udviklet sig til et storslag, i hvilken sletten ved Catania danner hovedbrændpunktet. De allierede støtter sig under deres forsøg på at trænge ud over linjen Licata-Augusta hovedsageligt på luftvåbnet, der ikke blot griber direkte ind i slaget, men også søger at ødelægge de tysk-italienske forbindelseslinjer inde i landet. I klippeegnene inde i landet opererer de på grund af det bakkede terræn næsten udelukkende med infanteri og lette håndvåben, og kun syd for Catania har Montgomery sat store panserstyrker ind.

Et væsentligt træk i situationen er fortsat de forstærkninger, som stadig strømmer i land til de allierede tropper. Herunder synes også faldskærms- og luftlandetropper på ny at være kommet til indsats i større udstrækning. Foruden på sletten ved Catania, hvor det antydes, at tysk-italienske styrker har oprettet en forsvarslinje nord for Gorna-Lunga-floden, der deler sletten i to lige store dele, kæmpes der voldsomt i Ragusa-Modica-området, længere mod sydvest. Det er her, de hidtil adskilte allierede frontafsnit nu er forenet, således at en samlet front er etableret med amerikanerne og englænderne på henholdsvis venstre og højre fløj med de canadiske kontingenter i midten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1943 – Catania næste mål for de allierede

Landsætning af større styrker ved byen

Kampen om Catania, Siciliens næststørste by, kan ventes at bryde ud hvert øjeblik, menes det i herværende kompetente kredse. Der landsættes stadig større allierede styrker en halv snes kilometer syd for denne vigtige by, og disse styrker befinder sig på vej mod nord. Videre menes det, at der kan ventes landsætning ved selve Catania.

Syracus er stadig brændpunktet. Udskibning af tropper og materiel i havne på sydkysten

Natten til tirsdag bragte ligesom mandagen en række nye landsætninger på Sicilien, bl.a. ved Augila og Syracus. Landgangsstyrkerne har herved modtaget forstærkninger af såvel tropper som materiel, der nu kan udskibes fra de havne på sydkysten, som de allierede er i besiddelse af. Landsætningen fandt sted under udnyttelse af de allieredes overlegenhed i luften og på vandet og omfattende 2-3 divisioner, som særlig tilførtes de amerikanske styrker. De canadiske afdelinger, der står ved Licata, er trængt 10-12 km. frem mod vest, men brændpunktet for kampene ligger dog stadig ved Syracus på østkysten, hvor der er udskibet betydelige styrker, der straks har sat sig i bevægelse mod nord. De er herunder stødt på modstand af tysker reserver. Slaget domineres i stadig stigende grad af panservåbnet, hvoraf de allierede nu har landsat store kontingenter. Indsatsen af artilleri er derimod endnu forholdsvis ringe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1943

1943 – Friske allierede tropper kastet ind i slaget

Også nye afdelinger af faldskærmsjægere

På Sicilien går kampen om de allieredes landgangssteder videre med største forbitrelse, og de allierede har kaste nye og friske tropper ind. Dette er frem for alt tilfældet ved kampene på sydkysten, hvor de amerikanske styrker, som langsomt blev trængt tilbage mod stranden, er blevet afløst. I deres sted er landsat nye tropper, og de selv er trukket tilbage til fartøjerne. De Canadiere derimod, som er sat ind på dette punkt, er under hårde kampe nået frem til højdeplateauet, hvor de har sat sig i besiddelse af to landsbyer. Om situationen på østfronten, hvor englænderne er gået i land, oplyses intet nærmere ud over, at kampene også her raser med den største forbitrelse.

Under de fortsatte forsøg på at oprette forbindelse mellem de to allierede kampgrupper er der indsat nye faldskærmsafdelinger. De er landsat på højdeplateauet mellem de to kæmpende grupper, men heller ikke denne gang har faldskærmstripper kunnet hidføre noget afgørende resultat, erklærer man til morgen fra militær side i Berlin.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1943.

1943 – Siciliens forsvar har slået amerikanske fremstød tilbage

Også englændernes fremmarch er standset

Berlin, RBH. Internationale Information meddeler:

Ifølge en melding fra kampområdet på Sicilien opnåede de tysk-italienske angrebstripper søndag eftermiddag yderligere vigtige resultater mod de britiske landgangstropper på østkysten og særlig mod de amerikanske landgangsstyrker på sydkysten. Her lykkedes det de italienske indkredsningsreserver vest for det af amerikanerne dannede brohoved at standse de amerikanske styrker, som ville støde frem mod øens indre, og i heftige kampe at kaste dem tilbage til kysten. I disse kampe led fjenden store tab.

Samtidig gennemførte tyske tropper øst for dette brohoved en operation med lige så godt resultat. Også her blev amerikanerne efter heftige kampe føleligt slået og måtte i hast trække sig tilbage. Ved kraftig forfølgelse lykkedes det de tyske tropper at forhindre, at amerikanerne satte sig fast til videre modstand, og at kaste de fjendtlige tropper i havet. Amerikanernes bestræbelser på at opnå forbindelse med deres transportenheder strandede, da der ved de tyske og italienske bombe- og ødelæggelsesmaskiners angreb var blevet tilintetgjort betydelige dele af landgangs- og transportflåden. Også på østkysten blev et af britiske tropper dannet brohoved indsnævret så meget, at kystområdet allerede beskydes af let italiensk og tysk artilleri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juli 1943.

1943 – Store styrker er sat i bevægelse

To tyske luftflåder og panser-afdelinger stationeret i Syditalien og på øerne

Berlin, STB., lørdag form.

Mægtige styrker er sat i bevægelse ved starten af det allierede invasionsforsøg mod Sicilien. I den senere tid er de tysk-italienske forsvarsstyrker på dette meget udsatte punkt betydeligt forstærket. I det sydlige Italien er ifølge de sidste oplysninger hele to tyske luftflåder, Kesselrings og von Richthofens, stationeret. Desuden står i Syditalien og på øerne mobile, tyske landstyrker, bl.a. bestående af panserafdelinger. Dertil kommer de faste forsvarsværker på Sicilien og fastlandet, der i det sidste trekvart år er stærkt udbygget.

Også blandt de styrker, som er i aktivitet på allieret side i Middelhavsrummet, findes vældige luftstyrker som allerede i lang tid har været sat ind for at præparere jordbunden for en invasion på Sicilien. Fra de allieredes fremskudte baser i Middelhavet opererer de allierede jagere i stort antal og konvojer bombemaskinerne. Pantelleria har også været samlingsstedet for invasionsfartøjerne. Under invasionsforberedelserne i luften har de allierede især lagt vægt på at isolere Sicilien og skaffe sig herredømmet i luften. Skønt man endnu ikke i Berlin kommenterer de sparsomme meddelelser om landgangen i morges, er det givet, at den ikke kommer overraskende. Rekognosceringsflyvere har i de sidste dage konstateret en større tilstrømning af transportfartøjer til alle de allieredes havne i hele Middelhavet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943.

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.