1944 – Transport-flåde samlet i England

Tyskerne overbevist om, at de allierede i overskuelig fremtid vil forsøge landgang i stor stil et eller andet sted i Europa

Berlin, RB.

Internationale Information meddeler:

Fra britisk og amerikansk side lægger man åbenbart vægt på at fremkalde det indtryk, at storangrebet mod Europas kyster er umiddelbart forestående.

De kompetente tyske instanser beskæftiger sig selvfølgelig vedvarende med invasionsproblemet. Man konstaterer, at de i Sydengland samlede amerikansk-britiske stridskræfter forstærkes i tiltagende grad, at der koncentreres landgangsfartøjer i mange britiske havne, at der er samlet en transportflåde på flere hundredtusinde BRT, og endelig, at amerikanerne og briterne til trods for erfaringerne ved Dieppe og andre blodige fiaskoer i overskuelig fremtid vil foretage et forsøg på en landgangsoperation et eller andet sted i Europa. I sagkyndige kredse er man endog af den mening, at den invasionshær, der står rede i Sydengland, måske af politiske grunde kan blive tvunget til at slå tidligere løs, end det forekommer formålstjenligt ud fra militære overvejelser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1944.

1943 – Catania næste mål for de allierede

Landsætning af større styrker ved byen

Kampen om Catania, Siciliens næststørste by, kan ventes at bryde ud hvert øjeblik, menes det i herværende kompetente kredse. Der landsættes stadig større allierede styrker en halv snes kilometer syd for denne vigtige by, og disse styrker befinder sig på vej mod nord. Videre menes det, at der kan ventes landsætning ved selve Catania.

Syracus er stadig brændpunktet. Udskibning af tropper og materiel i havne på sydkysten

Natten til tirsdag bragte ligesom mandagen en række nye landsætninger på Sicilien, bl.a. ved Augila og Syracus. Landgangsstyrkerne har herved modtaget forstærkninger af såvel tropper som materiel, der nu kan udskibes fra de havne på sydkysten, som de allierede er i besiddelse af. Landsætningen fandt sted under udnyttelse af de allieredes overlegenhed i luften og på vandet og omfattende 2-3 divisioner, som særlig tilførtes de amerikanske styrker. De canadiske afdelinger, der står ved Licata, er trængt 10-12 km. frem mod vest, men brændpunktet for kampene ligger dog stadig ved Syracus på østkysten, hvor der er udskibet betydelige styrker, der straks har sat sig i bevægelse mod nord. De er herunder stødt på modstand af tysker reserver. Slaget domineres i stadig stigende grad af panservåbnet, hvoraf de allierede nu har landsat store kontingenter. Indsatsen af artilleri er derimod endnu forholdsvis ringe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1943

1943 – Friske allierede tropper kastet ind i slaget

Også nye afdelinger af faldskærmsjægere

På Sicilien går kampen om de allieredes landgangssteder videre med største forbitrelse, og de allierede har kaste nye og friske tropper ind. Dette er frem for alt tilfældet ved kampene på sydkysten, hvor de amerikanske styrker, som langsomt blev trængt tilbage mod stranden, er blevet afløst. I deres sted er landsat nye tropper, og de selv er trukket tilbage til fartøjerne. De Canadiere derimod, som er sat ind på dette punkt, er under hårde kampe nået frem til højdeplateauet, hvor de har sat sig i besiddelse af to landsbyer. Om situationen på østfronten, hvor englænderne er gået i land, oplyses intet nærmere ud over, at kampene også her raser med den største forbitrelse.

Under de fortsatte forsøg på at oprette forbindelse mellem de to allierede kampgrupper er der indsat nye faldskærmsafdelinger. De er landsat på højdeplateauet mellem de to kæmpende grupper, men heller ikke denne gang har faldskærmstripper kunnet hidføre noget afgørende resultat, erklærer man til morgen fra militær side i Berlin.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1943.

1943 – Siciliens forsvar har slået amerikanske fremstød tilbage

Også englændernes fremmarch er standset

Berlin, RBH. Internationale Information meddeler:

Ifølge en melding fra kampområdet på Sicilien opnåede de tysk-italienske angrebstripper søndag eftermiddag yderligere vigtige resultater mod de britiske landgangstropper på østkysten og særlig mod de amerikanske landgangsstyrker på sydkysten. Her lykkedes det de italienske indkredsningsreserver vest for det af amerikanerne dannede brohoved at standse de amerikanske styrker, som ville støde frem mod øens indre, og i heftige kampe at kaste dem tilbage til kysten. I disse kampe led fjenden store tab.

Samtidig gennemførte tyske tropper øst for dette brohoved en operation med lige så godt resultat. Også her blev amerikanerne efter heftige kampe føleligt slået og måtte i hast trække sig tilbage. Ved kraftig forfølgelse lykkedes det de tyske tropper at forhindre, at amerikanerne satte sig fast til videre modstand, og at kaste de fjendtlige tropper i havet. Amerikanernes bestræbelser på at opnå forbindelse med deres transportenheder strandede, da der ved de tyske og italienske bombe- og ødelæggelsesmaskiners angreb var blevet tilintetgjort betydelige dele af landgangs- og transportflåden. Også på østkysten blev et af britiske tropper dannet brohoved indsnævret så meget, at kystområdet allerede beskydes af let italiensk og tysk artilleri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juli 1943.

1943 – Store styrker er sat i bevægelse

To tyske luftflåder og panser-afdelinger stationeret i Syditalien og på øerne

Berlin, STB., lørdag form.

Mægtige styrker er sat i bevægelse ved starten af det allierede invasionsforsøg mod Sicilien. I den senere tid er de tysk-italienske forsvarsstyrker på dette meget udsatte punkt betydeligt forstærket. I det sydlige Italien er ifølge de sidste oplysninger hele to tyske luftflåder, Kesselrings og von Richthofens, stationeret. Desuden står i Syditalien og på øerne mobile, tyske landstyrker, bl.a. bestående af panserafdelinger. Dertil kommer de faste forsvarsværker på Sicilien og fastlandet, der i det sidste trekvart år er stærkt udbygget.

Også blandt de styrker, som er i aktivitet på allieret side i Middelhavsrummet, findes vældige luftstyrker som allerede i lang tid har været sat ind for at præparere jordbunden for en invasion på Sicilien. Fra de allieredes fremskudte baser i Middelhavet opererer de allierede jagere i stort antal og konvojer bombemaskinerne. Pantelleria har også været samlingsstedet for invasionsfartøjerne. Under invasionsforberedelserne i luften har de allierede især lagt vægt på at isolere Sicilien og skaffe sig herredømmet i luften. Skønt man endnu ikke i Berlin kommenterer de sparsomme meddelelser om landgangen i morges, er det givet, at den ikke kommer overraskende. Rekognosceringsflyvere har i de sidste dage konstateret en større tilstrømning af transportfartøjer til alle de allieredes havne i hele Middelhavet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943.

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.