1942 – Den tyske hærberetning: Engelske faldskærmstropper landet på den franske kanalkyst

Efter en kamp med den tyske kystvagt trak de sig tilbage over havet.

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

[…]

Engelske faldskærmsjægere på den franske nordkyst.

På den franske nordkyst landede i nat et antal britiske faldskærmsjægere. Efter at de havde overfaldet en svag kystsikring, trak de sig efter to timers forløb tilbage over havet under trykket af de tyske modforanstaltninger. Ved britiske bombemaskiners indflyvninger i nat over det tyske kystområde blev tre af de angribende flyvemaskiner skudt ned.

Englænderne ville ødelægge en radiostation

Hele den engelske aktion varede kun et par timer. Efter engelske oplysninger var det dens formål, idet faldskærmsjægerne blev landsat af bombeflyvere, at ødelægge en radiostation, og det udførtes i samvirke med infanteri, der var blevet landsat. Da det nævnte tidsrum var forløbet, trak både englændernes infanteri og deres faldskærmsjægere sig tilbage ad søvejen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. marts 1942.