1945 – Klippe-affære for retten

Syv sigtede fremstillet i Kolding Kriminalret

Ved kriminalretten i Kolding behandledes fredag eftermiddag en sag angående klipning af en pige i de bvægede dage umiddelbart efter kapitulationen. Retsmødet fik i øvrigt et ret dramatisk forløb. Den klippede unge pige havde efter oplevelsen fået et chok, hun endnu ikke havde forvundet, og dette medførte, at da hun i forværelset fik øje på gerningsmanden, Mathelev Carl Petersen, styrtede bevistløs om. Efter et par timers forløb mente hun, at hun var stærk nok til at afgive vidnedforklaring i sagen, men umiddelbart efter brød hun på ny sammen.

Om begivenheden forklarede Carl Petersen, at han den 4. maj om aftenen var kommet forbi den unge pige på Haderslevvej, og han havde, idet han sammen med nogle kammerater passerede, bemærket, at der er nigen, der trænger til at klippes. Den 6. maj var han gået hjemmefra med en saks i lommen i den hensigt at foretage en klipning, og han havde da mødt den unge pige på Vesterbrogade, hvor hun kom cyklende. Han var gået ud på gaden og havde sagt, at hun skulle stå af, og medens en anden holdt hende, havde han klippet håret af. Han havde gjort det grundigt. Den unge pige var senere fortsat med flere hundrede mennesker efter sig, og senere var hun så anbragt i beskyttelsesarrest, hvorfra hun blev løsladt om mandagen. Sikkerhedspolitiet havde ikke noget på hende.

Landsretssagfører Lynæs, der var offentlig ankalger, fandt anledning til at bemærje, at det var et ordnet samfund, Petersen levede i, og at man ikke kunne finde sig i den slags metoder, der minder for meget om dem, vi lige har forladt.

Dommerfuldmægtig Valentiner-Brandt tilføjede: “Det er det – lov og ret – vi har kæmpet for, og det er det, De har svinet til. Det er kedeligt, at vi skal straffe en mand, for hans gode vilje, men den slags kan vi ikke have. Viljen har jeg i øvrigt ikke noget imod, men det er udslaget, jeg ikke kan lide”.

Derefter afhørtes en række andre implicerede, hvoragf to unge piger indrømmede, at de havde råbt “Øuv, øuv” sammen med et par hundrede andre mennesker. En ung mand nægede at have sagt, at hun skulle ned forbi Domhuset, og en anden, at hun skulle have tøjet revet af. Det bemærkedes også, at den unge pige skulle have simuleret besvimet. En tredje ung mand var tiltalt for at have fotograferet den unge pige, da hun blev løsladt fra beskyttelsesarresten, og ladet billedet udstille med underskriften “en stikker anholdt”, skønt der overhovedet ikke var tale om stikkeri under nogen form. Endelig var en forretningsmand sigtet for at have givet udstillingsplad for det famøse billede.

TIl sidst afhørte den unge pige som vidne, og hendes forklaring fladt i store træk sammen med de sigtedes, omend den på væsentligste punkter afveg derfra. Hun oplyste bl.a., at man havde forsøgt at rive tøjet af hende, andre havde rykket hende i benene, to mindreårige piger havde spyttet hende i ansigtet, og en ældre dame havde slået hende i hovedet med en paraply.

Om sit forhold til tyskerne oplyste hun, at hun havde været forlovet med en tysk soldat, men han var faldet sidste sommer under et luftangreb på Hamborg.

Sagen blev derefter udsat til yderlgiere undersøgelse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.

1945 – Koldings borgmester skulle ryddes af vejen

En tilståelse af stikkersken Jenny Holm Borgmester V. Juhl udtalte i Kolding Byråds møde i aftes, at det nu er lykkedes ham at skaffe positive beviser for, at den arresterede vognmand Ejner Kanne, Kolding, er hovedmanden for de rygter, der i den seneste tid har været i omløb om borgmesteres person. Borgmesteren oplæste endvidere en rapport fra sikkerhedspolitiet af et forhør i Aarhus, hvor stikkersten Jenny Holm havde tilstået, at det var besluttet, at borgmesteren, den offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, fuldmægtig Castberg, skulle ryddes af vejen af en terrorgruppe, ledet af tyskeren Poul Lensing. Attentaterne skulle ske, når der var blevet mere ro efter kapitulationen.

Kilde: Fredercial Social-Demokrat, 30. maj 1945

1945 – Koldings Gestapochef fanget

mens han hjalp sin kone med vasken.

Den konstituerede offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører W. Lynæs, har med bistand fra den danske brigades feltpoliti og to kriminalbetjente gjort et godt kup. I Nybøl, lige syd for grænsen, har de anholdt Gestapochefen for hele Syd- og Sønderjylland, Burfein, der indtil kapitulationen havde hovedkvarter i Koldingshus’ staldgård. Burfein, der tidligere har været lærer og senere bankmand, blev arresteret i vaskehuset, hvor han hjalp sin kone med at vaske. Han gjorde ikke modstand og førtes til Kolding Domhus.

Kilde: Horstens Social-Demokrat, 17. maj 1945

1945 – Opmålingerne til flyvepladsen begyndt

Opmålingerne til flyvepladsen ved Straarup syd for Kolding Fjord er nu i fuld gang, oplyser stadsingeniør Lassen, Kolding. Opmålingerne foregår uden hindringer af nogen art og vil strække sig over endnu en måneds tid.

I øvrigt havde ejerindens sagfører, landsretssagfører Bjerre, efter at fogedretten havde afvist en af kommunen begæret indsættelsesforretning, fordi en sådan var overflødig, krævet fogedforbud mod adgang til opmålingerne. Sagen skulle have været behandlet i lørdags ved fogedretten, men blev umiddelbart før retsmødet trukket tilbage.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1945.

1944 – Julenisserne samlede 1.700 kroner ind i Kolding i løbet af søndagen

Kolding i julestemning

I går kom der rigtig julestemning over Kolding by. Mange forretninger lod åbne om eftermiddagen, og gaderne var fulde af juleglade folk, der kom med pakker under armen og børn ved hånden. Det var på en måde en rigtig børnenes søndag i går. Det var råkoldt og regnede meget af dagen, men rundt om i de lune stuer i hjemmene blev der klippet julestads og lavet julegaver i den store stil. Nu er der kun én søndag til jul, og man må haste for at nå det hele.

Om eftermiddagen gik mange børn ved var og mors hånd en tur gennem byen – og hvor var Kolding y – trods træskodder og dunkle lygter – en festlig juleby i går. Midt på eftermiddagen måtte en af de store restauranter simpelthen lukke i nogle timer. Der var overfyldt. I mange familier er der tradition for, at man denne søndag eftermiddag drikker eftermiddagskaffen ude – forældre og børn – og det resulterede altså i, at der var overfyldt på alle byens konditorier og restauranter.

Men det, der satte prikken over i’et, fik den særlige Kolding-julestemning frem, var julenisserne. Ganske som tidligere år gik det sædvanlige julenisseoptog gennem byen og samlede penge ind til juleløses jul. Landsretssagfører Halvor Petersen spillede utrættelig de skønne julesamler på harmonikaen i alle de mange timer, toget gik rundt i byen, fra kl. ca. 14 til kl. 20, og Hans Ludvig lod sig uafladeligt trække i det berømte skæg.

Det tapre julenissetog hvori foruden de to kendte Kolding julevelgører også deltog fru landsretssagfører Halvor Petersen og nogle søde unge damer, alle i festlige nissedragter, hodt ud med raslen og spil den hele eftermiddag og de første aftentimer med, selv om regnskyl gang på gang gjorde dem våde, og det uvenlige decembervejr ruskede godt i nisse-damernes skørter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1944.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.

1943 – ca. 400 julepakker uddelt i går

Juleindsamlingen gav et par tusinde kroner mere end i fjor

Ca. 400 mindrebemidlede Koldingensere modtog i går morges med posten et lille trykt kort, som de de sidste uger har ventet med spænding: kortet, der gav adgang til en af juletræskomitéens pakker med først og fremmest en god, stor julesteg!

Og i går eftermiddags fandt selve uddelingen så sted fra Børnebespisningens lokaler. Sammen med en række indbudte samledes Julekomitéen en halv times tid før uddelingen for at tage resultatet af i første række formandens, tømrermester Hans Ludvig Hansens og hans trofaste medhjælper, landsretssagfører Halvor Petersens anstrengelser gennem mere end én måned i øjesyn.

Ved en æbleskive og et glas vin aflagde formanden en kort beretning over den sidste måneds indsamlings-begivenheder. Der var i alt indkommet ca. 11.000 kr., eller 2.000 kr. mere end i fjor. Festen på Trocadero havde givet 597 kr., på Astoria 512, bøssen på Torvet 1.600, to anonyme givere havde skænket henholdsvis 2.000 og 800 kr. Nisserne havde på gaderne indraslet 2.069 kr., og de fire banker havde givet 275 kr. Af pengene var en stor del brugt til indkøb af oksestegene til kurvene. Der var købt 400 stege, skænket et stort parti nyrer, hjerter og ben fra slagteriet, 300 rugbrød fra Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, et større antal franskbrød og 400 pakker kaffesurrogater fra Oscar Christensen, fabrikant Grue og Fællesforeningen. Det beløb, der var blevet tilovers, var blevet fordelt med 2.000 kr. til syge og trængende, 25 til Svendehjemmet, Slumsøstrene og Arbejde adler, 30 kr. til sygehusets jul, 100 kr. til Frelsens Hær og 25 kr. til børnehjemmet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1943.