1942 – Efterforskningen i metalsagen mod Nordisk Solar afsluttet ved retten i Kolding

Afhøringen af konsul Jørgensen, filialbestyrerne fra Aalborg og Esbjerg samt af en Koldingensisk produkthandler.

Ved kriminalretten fortsattes i går efterforskningen i sagen mod Nordisk Solar Co., hvor direktør, konsul Jørgensen er sigtet for ulovligt køb og salg af metaller og for omgåelse af maksimalpriserne på disse. Retsmødet indledtes om formiddagen med afhøring af konsul Jørgensen og firmaets filialbestyrere i Aalborg og Esbjerg, Ejnar Langaa Jensen og Erik Meyer. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og anklagemyndighederne var repræsenteret ved politifuldmægtig Ahrenbrandt. Overretssagfører Johnsen, Viborg, og landsretssagfører Wolf, Kolding, var mødt som privat engagerede forsvarere.

Afhøringen af filialbestyrer Langaa Jensen blev afsluttet ved dette retsmøde, og filialbestyrer Erik Meyer, Esbjerg, forklarede, at han i enkelte tilfælde havde betalt kobber til overpris uden at underrette hovedkontoret. Hos produkthandler Chr. Christensen i Esbjerg havde han købt 1.800 kg. kobber til 2,80 kr. pr. kg. – altså 10 øre pr. kg. mere end maksimalprisen, desuden noget messing og 3.802 kg. bly til 2,58 kr. pr. kg. Han havde endvidere foretaget opkøb hos en produkthandler i Varde, og han fastholdt, at samtlige køb var foretaget på hans eget initiativ.

Kørslen kom med under afregningen

Produkthandler M. Stagis, Toldbodgade, Kolding, som også blev afhørt, forklarede, at han havde leveret firmaet 150 kg. kobber til maksimalpris og 268 kg. bly a 2,88 kr. Blyprisen var ellers 2,50 kr., men overprisen var fremkommet ved, at han også skulle køre for Nordisk Solar Co. Stagis nægtede sig skyldig og sagde, at han ved afregningen tillige fik betaling for forskellige tjenester, han havde ydet firmaet i form af ombytninger af varer og ved kørsel, og at afregningen fandt på denne måde, fordi prokurist Præstø på Nordisk Solar Co. ikke ønskede særskilt regningen udfærdiget for kørsel. […]

Retsmødet varede et par timer, men der kom dog ikke noget egentlig nyt frem. Efterforskningen i sagen er hermed sluttet i Kolding, men det er muligt, den vil komme til fortsat behandling i København.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Solar-Kobbersagen for retten i Kolding

I formiddags afgav konsul Jørgensen forklaring.

Kl. 9½ i formiddags tog den store Solar-sag sin begyndelse i Kolding Kriminalret. Tilstede i retten var for anklagemyndigheden politifuldmægtig Arenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen gennem de måneder, undersøgelserne har stået på. Som privat engageret forsvarer var ORS. Johnsen, Viborg, mødt og desuden firmaets herværende sagfører, LRS. Jørgen Wolf. De i sagen tiltalte mødte først frem og fik deres navne indført i retsbogen. Det var sagens hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, f. 1891 i Sønderborg, samt firmaets forskellige filialbestyrere, Søren Chr. Petersen, Georg Henrik Koch Petersen, Ejler Langaa Jensen og Ejler Sørensen Præstø, der er firmaets prokurist.

Konsul Jørgensen redegjorde for de to firmaer ‘Nordisk Solar’, der driver handel med – elektriske artikler, og ‘Audiola’, der driver fabrikation af radio og elektriske artikler, for hvilke han er administrerende direktør. Anklageskriftet fylder en halv snes foliosider, og de forskellige sigtelser, som dommeren forudsatte tiltalte bekendt med, kom først frem efterhånden. Konsulen oplyste, udspurgt af politifuldmægtigen, at normalt er ‘Nordisk Kabel- og Traadfabrik’ og ‘Bergsøe’ hans leverandører af kobbertråd, tin fik han fra ‘Bergsøe’. Bly anvendtes ikke meget, derimod aluminium og messing.

Da kabelfabrikken begyndte at kræve kompensation

Om årsagen til opkøbene af kobber oplyste konsul Jørgensen, at det skyldtes krav fra kabelfabrikkerne om kompensation. Kobber var det, det kneb mest med – nogle fabrikker forlangte for længe siden kompensaion, andre er først nu begyndte på det, og ‘Nordisk Kabel’ forlangte allerede for et par år siden kompensation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Små, billige træhus i Koldings udkanter?

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1941 – Tør Koldingenserne ikke begynde på noget nyt?

Stilstand i planerne om kølehus, tørvefabrikation og den store sal.

En vis tilbageholdenhed præger Koldingenserne, når der skal tages fat på noget nyt. Der har i den senere tid været talt meget om de store planer, der var fremme om at bygge et stort kølehus og isværk på havnen, om udnyttelse af Svanemosen til tørvefabrikation i stor stil og endelig om udvidelse af ‘Palmehaven’ til stor forsamlingsbygning. Men ingen af disse planer er endnu ført ud i livet. Vi bad i går landsretssagfører Juhl, der beskæftiger sig med dem alle, om at fortælle, hvorfor man ikke er kommet videre.

Først spurgte vi til kølehuset. Der er i løbet af de sidste 14 dage oprettet aktieselskaber i Aalborg og Odense ganske svarende til det, der var planlagt i Kolding. Aktieselskabet Nordjysk Kølehus og Isværk i Aalborg har en aktieselskab på 60.000, og det samme gælder Fyns Kølehuse og Isværks Akts. Begge steder er det hensigten at opføre moderne kølehus og isværk til 1¼ mill. kr., og man undersøger nu, om der kan skaffes materialer. I Kolding har der endnu ikke vist sig den fornødne interesse, siger landsretssagfører Juhl. Det er meget beklageligt, eftersom vi har regnet med, at der i Kolding ville være god brug for kølehus og isværk. […]

Alt undtagen kapital til stede i Svanemosen

Som det er gået mede kølehuset, er det gået med planerne om Svanemosens udnyttelse. Det har endnu ikke været muligt at skabe den fornødne interesse for projektet. Enten må man så opgive det eller forsøge en offentlig henvendelse til borgerne. Denne plan er foreløbig gået i stå, siger landsretssagfører Juhl, – til trods for at kompetence folk har udtalt sig afgjort til fordel for den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.

1941 – Politiets sag mod Kolding-beværtningen

Sagen optoges til dom.

Den sag, hvorunder politimesteren i Kolding kræver en beværtning sat under politiets bestemmelser, var i dag atter til behandling i kriminalretten, og efter at en politibetjent var blevet afhørt som vidne og herunder havde skildret, hvordan han ved et besøg en enkelt gang havde overværet, at værten måtte bære to af kunderne, der var så berusede, at de ikke kunne stå på benene, udenfor, tog man fat på proceduren. Anklageren, politifm. Schlichtkrull fik først ordet og henholdt sig til den retten fremsendte skriftlige erklæring og til det inden retten fremkomne. Politiet kræver bestemmelsesret over næringsadkomsten, da beværtning ikke drives på en sådan måde, at man kan have det gående således. Forsvareren, landsretssagf. Juhl, havde den opfattelse, at politiet havde forset sig lidt på fru P.

Spørgsmålet er, om fru P. har drevet sin forretning på en sådan måde, at man ikke kan være tjent med det. Vel er der sket noget derude, sagde forsvareren, men det sker der så at sige på alle beværtninger. Nu har fru P. og hendes mand engang fået deres bevilling, så kan man ikke sådan pludselig tage deres næring fra dem, som det vil ske, hvis politiet – efter hvad jeg har forstået – kræver forretningen lukket kl. 8. Manden er 58 og fru P. er 51, og de vil ikke kunne begynde en forretning igen, og deres penge vil være tabt. Det er en meget alvorlig sag for dem. At folk er berusede på restaurationer, er ikke en sjældenhed. Jeg har personligt overværet, at folk har været beruset på de fineste steder i Kolding – ja, jeg har endog overværet, at folk har brækket sig på de fineste restaurationer i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1941.