1943 – 5 domme i gummi- og flæsketyve-sagen

Fængsel fra 60 dage til 7 måneder

I formiddags var der en forholdsvis kortfattet domsforhandling i Kolding Kriminalret vedrørende gummi- og flæsketyvene. Disse mødte med ORS. Hertz og LRS. Halvor Petersen som beskikkede forsvarere. Dommene faldt med det samme. To af hovedmændene, mekaniker B. J. og mekaniker S. fik henholdsvis 7 og 6 måneders fængsel, to andre, der havde begået flæsketyverier på Andelssvineslagteriet, slagtersvendene C. og N. fik henholdsvis 8 måneders og 60 dages fængsel. En slagterlærling, der kun var tiltalt for hæleri, fik fængsel i 4 måneder. To andre implicerede har tidligere fået bøder hver på 400 kr. for uagtsomhed ved tilforhandling af de stjålne varer.

To af hovedmændene appellerede straks deres dom til Landsretten, to udbad sig betænkningstid. Endnu en impliceret T., der var sigtet for hæleri, nægtede sig skyldig og vil senere få sin sag pådømt ved Landsretten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1943 – Retssag om Sønderbro-oversvømmelserne

Fordi Kolding Kommune har tilbageholdt en del af betalingen for den nye gadebro.

Der er opstået nogen uenighed vedrørende erstatningspligten efter oversvømmelserne ved det store tøbrud i foråret 1941, hvor en del ejendomme omkring Kolding Å ved Sønderbro led vandskader. Kolding Kommune har ment, at det i anledning af opstemningerne ved broarbejdet kan gøre regres over for ingeniør Ove Schrøder, Aarhus, der havde arbejdet med brooverføringen i entreprice for et beløb af ca. 12.000 kr., som kommunen mener må være entreprenørfirmaets andel i skaderne, og for at redde disse penge hjem, har Kolding Kommune tilbageholdt et beløb på 9.005 kr., som er restbeløbet af ingeniør Schrøders tilgodehavende hos kommunen for arbejdet.

Ingeniør Schrøder har imidlertid ikke villet godkende nogen erstatningspligt og har anlagt sag for at få beløbet udbetalt. Sagen vil komme til behandling i Civilretten i Kolding på fredag formiddag, men dommen vil blive afsagt ved Landsretten i Viborg. For ingeniør Schrøder vil sagen blive ført af overretssagfører Dahl, Viborg, repræsenteret i Civilretten i Kolding ved LRS. Juhl, mens Kolding Kommune har engageret højesteretsagfører Steglich Petersen, København, til at føre sagen for sig, her i byen repræsenteret ved LRS. Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1943 – Nationalbankbedrageren fik 3 års fængsel

I middags blev der afsagt dom i Kolding Kriminalret over den tidligere bankassistent i Danmark Nationalbanks Kolding-afdeling, Axel Emil Edvard Andersen. Dommen kom til at lyde på fængsel i tre år med fradrag af 40 dage som udstået med varetægtsarresten. Desuden dømtes han til at tilbagebetale Nationalbanken det besvegne beløb med 22.610 kroner, gdr. H med 8.335 kr. og frøknerne F med 1.250 kr. og endelig dyrlæge J. med 3.650 kr. I salær til sin sagfører, landsretssagfører V. Juhl, og i omkostning skal han betale 460 kroner.

Dommer Strøbech gjorde ham opmærksom på, at han havde fået dom i overensstemmelse med sin tilståelse. Der var tale om et groft tillidsbrud gennem mange år. Efter samråd med forsvareren, der var repræsenteret ved landsretssagf. Kjærsgaard, udbad Axel Andersen sig betænkningstid. Landsretssagføreren begærede Andersen løsladt af hensyn til vigtige forretninger, af hensyn til børnenes anbringelse og for at træffe forholdsregler til afværgelse af konkurs. Anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt protesterede mod løsladelsen, og dommer Strøbech afsagde derefter en kendelse, der fik forsvareren imod. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943

1942 – Sagen mod slagteriet afgjort med tre bøder

Afsluttende retsmøde i Kolding Kriminalret fredag eftermiddag. Formanden: “Publikum kan trøstigt spise slagteriets produkter og har også gjort det med god appetit.”

Den i sin tid udførligt referrede sag mod Andels-Svineslagteriet i Kolding kom fredag eftermiddag i Kolding Kriminalret, efter at sagen har verseret mellem de forskellige instanser lige siden slutningen af februar måned. Tiltalen er som bekendt blevet betydelig indskrænket, siden sagen kom frem. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og politifuldmægtig Arenbrandt repræsenterede anklagemyndigheden. Som forsvarer for direktør P. H. Møller Olsen og fedtmester P. J. Hansen var mødt landsretssagfører Hove, og som overdyrlæge N. E. Nielsens forsvarer landsretssagfører Kjærsgaard (for landsretssagfører Juhl). […]

Hvad tiltalen gik ud på

Politifuldmægtig Arenbrandt oplæste anklageskriftet, hvoraf det fremgik, at direktør P. H. Møller Olsen tiltales for overtrædelse af regulativ af 18. maj 1925 vedrørende renlighed i slagtehuse m.m. samt transport af kød ved at have ladet affaldet fra slagteriets udsalg, hvilket affald delvis bestod af fordærvede dele, udbringe i og sortere i slagteriets fedtsmelteri. Desuden for overtrædelse af Lov af 30. juni 1922 ang. anvendelse af selvdøde dyr m.m., ved at have ladet slagteaffald, der ikke egnede sig til menneskeføde, indbringe på slagteriet, uanset, at sådant slagteaffald kun må erhverves af dertil af landbrugsministeriet autoriserende destruktionsanstalter. For overtrædelse af anordning af 12. maj 1916 ved i tiden fra den 31. august 1941 og til den 4. oktober samme år at have fremstillet og på hjemmemarkedet solgt ca. 18.500 kilo som “fineste danske svinefedt”, betegnet fedt, skønt der i partiet var iblandet ca. 600 kilo oksefedt. Og endelig Lov af 3. august 1940, jfr. Lov af 13. marts 1942, Lov af 22. november 1940 ved i det ovenfor nævnte tidsrum at have solgt det i svinefedtet indblandede oksefedt til den for svinefedt gældende maksimalpris, 3 kr. 60 øre, og herved opnået en ulovlig fortjeneste på ca. 300 kr. […]

Bøderne vedtages

De tre tiltalte vedtog derefter forelagte bøder: direktør Møller Olsen 800 kr., subsidiært 14 dages hæfte, overdyrlæge Nielsen 300 kr. subsidiært 5 dages hæfte. Den ulovligt indvundne fortjeneste på 300 kroner inddrages til fordel for statskassen. Sagen mod Andelsslagteriet er dermed ude af verden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1942

1942 – Axel Andersens tilståelse i Kolding Kriminalret

Nægter at have haft medskyldige og at have bedraget foreninger o. lign. Fængslet til 4. dec.

Politikommissær Ottesen fremstillede lørdag eftermiddag i dommervagten i København assistent Axel Emil Edvard Andersen fra Nationalbanken i Kolding.

Andersen indrømmede at have begået de underslæb, han sigtedes for. Nogle var dog atter dækkende ind. I tidsrummet 1937-42 erkendte han at have begået underslæb over for fru Henriette Simonsen, hvor han ved forskellige transaktioner med obligationskuponer havde begået underslæb på. 10.000 kr., men dette beløb var senere dækket ind. Partikuller A. Schmidt, Haderslevvej, Kolding, havde han bedraget for i alt 10.500 kr., og disse penge havde han ikke senere kunnet dække.

I løbet af søndagen blev Andersen ført til Kolding, hvor han i formiddags ved 11-tiden blev fremstillet i kriminalretten. Som hans beskikkede forsvarer var mødt landsretssagfører Juhl, og til stede i retten var ligeledes landsretssagfører Lynæs, der varetager Nationalbankens interesser i sagen. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt, og afhøringen overværedes af kriminalpolitiets regnskabskyndige ekspert, kriminalbetjent Andersen.

Bankassistent Andersen oplyste, at han var født i Humlebæk i 1902, og at han blev ansat i Nationalbankens Kolding-afdeling i 1929 som bankassistent. Hans løn her var på 800 kr. månedlig. Videre oplyste han, at han blev anholdt fredag aften kl. 23.30.

På dommerens forespørgsel erkendte han sigtelsen om underslæb, mens han ikke kunne godkende sigtelsen for tyveri, idet de midler han havde forgrebet sig på, var ham betroet. Vedrørende forholdet over for rentier Schmidt, Haderslevvej, oplyste han, at denne i august i år havde anmodet ham om at sælge for 12.000 kr. obligationer til limiteret kurs. Axel Andersen havde beholdt de 8.500 kr., som skulle anvendes til at dække et lån, Schmidt havde i Nationalbanken – og pengene gik til at dække besvigelserne over for fru Henriette Simonsen. Da sagen kom frem, havde han 5.000 kr. på sig – det var sidst i august – og disse blev afleveret i banken med det samme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.