1942 – Kolding-forsvar for provinshavnene

Krav om fyldig repræsentation for provinshavnene i den bebudede kommission.

Da Rigsdagen behandlede loven om udvidelse af Skagens og Frederikhavns havne, blev der fra flere sider fremsat den påstand, at landet har for mange havne og trafikminister Gunnar Larsen bebudede, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge forholdene. Stads- og havneingeniør C. A. Lassen, Kolding, tager nu i Købstadsforeningens tidsskrift til til orde for at forsvare havnene.

Han siger bl.a., at landets store kyststrækning og de gunstige betingelser for havnebygning er en gave fra naturen, som ellers har været karrig over for Danmark med naturrigdomme. Disse naturlige betingelser har kystbyerne søgt at udnytte. I væsentlig grad er bygningen sket ved havnes egne midler. Værdien af 82 danske havne (foruden København og statshavnene) beløber sig til ca. 140 mill. kr. De årlige havneudgifter andrager ca. 10 mill. kr. og indtægten af pladsleje ca. 2 mill. kr.

Når man tager i betragtning, hvilket fortrinligt hjælpemiddel der herved er skabt for handel, industri, søfart, landbrug og håndværk, må det vist erkendes, at det her drejer sig om et beskedent beløb, tilvejebragt ved provinshavnenes egne midler, bortset fra de senere års statstilskud til fremme af beskæftigelsen. Om den bebudede kommission bemærker ingeniøren, at undersøgelsen kun kan være til gavn, forudsat at kommissionen får en alsidig sammensætning, og at dens kommissorium kommer til at omfatte alle vore transportmidler. Statsbanernes fragtpolitik og den mindre skibsfart bør inddrages i undersøgelserne, og det må forventes, at provinshavnene, som i dette forhold bliver den anklagede part, får en fyldig repræsentation i kommissionen.

Han mener, at Københavns Havn må se med beklagelse, at trafikken på provinshavne øges, og bag Københavns Havn står de større rederier, som alle har sæde i København. Under normale forhold vil statsbanerne være interesseret i, at varerne indføres og udskibes i så få havne som muligt, hvorved der bliver de størst mulige jernbanefragter. Repræsentanterne for de byer, der er så heldige at have en stor statshavn, som udbygges og vedligeholdes af staten, har let ved at kræve taksterne nedsat. Det er således stærke kræfter, de kommunale havne har at kæmpe imod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. august 1942.

1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Snekastningen er ved at sprænge landkommunernes budgetter

I Kolding Kommune har sneen ikke medført trafikstandsning.

Ligesom de to foregående vintre koster den megen sne landkommunerne dyrt. Belært af erfaring var der til indeværende års snekastning afsat ret rigelige beløb de fleste steder, men alligevel er budgetterne mange steder ved at være sprængt, og pligtkastning kommer til at afløse den kommunale snekastning.

Sognerådsformanden for Eltang-Vilstrup Kommune, gårdejer Berthelsen, Lilballe, udtaler over for os, at snekastningen i hans kommune i år har kostet 33 procent mere, end den kostede hele sidste vinter. Der af afsat 10.000 kr. til snekastningen, og de er på det nærmeste brugt. Når loftet er nået, går man over til pligtkastning. Som bekendt har kommunerne ikke måttet rydde med motorplov før for et par dage siden, da der blev givet dispensation, men denne tilladelse har man ikke benyttet. Når sneen er blevet så kostbar, skyldes de idelige snefald, der har lukket vejene, hver gang man lige havde fået dem ryddet, siger sognerådsformanden. Heldigvis er det dog lykkedes meget hurtigt at få vejene farbare igen.

Ca. 70 snekastere i Kolding Kommune

Kolding Kommune har gennemsnitlig haft 70 mand i gang med snekastning, oplyser stadsingeniør Lassen. Endnu kan man ikke sige, hvor meget sneen har kostet kommunen, men stadsingeniøren mener dog ikke, at det drejer sig om store summer. Stadsingeniør Lassen fremhæver, at de veje, som Kolding Kommune har skullet rydde, har været farbare hele tiden, så der ingen standsning har været i rutebiltrafikken af den grund.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. februar 1942.

1941 – En ny virksomhed på Kolding Havn

Hvor 35 mennesker har arbejde.

I middags blev en ny virksomhed forevist på Kolding Havns sydside for myndighederne, borgmester Knud Hansen, havneingeniør Lassen, brandinspektør Bach, havnefoged Fink og mange andre.

Det var Kolding Generatortræfabrik, der blev forevist i fuld drift, og man blev imponeret over denne virksomheds kapacitet, men det oplystes også, at 35 mand her har deres daglige brød ved tilvirkningen af træ-benzin. Firmaet Dansk Generatorbrænde har til opgave at opskære i alt 400.000 rummeter, og de 10.000 rummeter blive opskåret på fabrikken i Kolding, der er startet af direktør Thygesen og tømrermester J. Bondesen, der således ved deres initiativ har skaffet beskæftigelse til en arbejdsstyrke på 35 mand i en vanskelig tid. På de store lagerpladser omkring virksomheden er for tiden oplagret ikke mindre end 5-6.000 rummeter, og dette bjerg ventes opskåret til den 1. januar.

Det opskårne træ går gennem en tørreovn, der har en kapacitet på 80 rummeter om dagen, hvilket altså er hele fabrikkens daglige produktion. Det færdige træ kan fra en silo gå lige ned på jernbanevognene for at transporteres til deres bestemmelsessted – der har fra fabrikken været leveret generatorbrændsel helt op til Holstebro – men for tiden fremstilels der generatortræ i så stærkt et tempo, at man har måtte oplagre ikke mindre end 10.000 hektoliter i Gimbels lagerbygning, hvor man heldigvis lige har fuldendt en udvidelse. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1941.