1939 – Trægasgenerator til selv se mindste vogne?

Nød lærer som bekendt nøgen Kvinde at spinde, disse Ord har mange måttet sande i disse urolige Dage, og meget er blevet udført på Grund af Krigens på så mange Steder hårde Indvirkning.

Således starter journalisten fra Folkebladet sin artikel, efter han i dag har været nede på Kolding Maskinfabrik, hvor arbejdet er gået i gang med at fremstille trægasgeneratorer til anbringelse på automobiler. Det er fabrikant H. H. Nielsen der står for forsøgene, han har tidligere lavet biler om, så de kunne køre på råolie i stedet for benzin.

Min Generator består af en lodret beholder, hvis øverste del indeholder det træ, der skal benyttes til gasfremstilling. Den nederste del indeholder fyret, hvor forgasningen foregår. Derfra får gassen gennem diverse rense og køleapparater, indtil den når frem til motoren, hvor den i en blandingsventil tilsættes den nødvendige luft til forbrænding i motoren.

Fabrikant H.H. Nielsen om hans trægasgenerator

Det forventes fra Kolding Maskinfabrik at biler med en generator kan køre omkring 150 km på 40 kg træ. Hvis man regner i bøgetræ og kikker på en af de små Flat-vogne, skulle 1 liter benzin angiveligt svare til 2,2 kg træ. Den mindste model af generatorer vil komme til at veje omkring 20 kg, og skal kunne påsættes almindelige personbiler.

Til spørgsmål om brandfare, svares der fra fabrikanten at “Brandfaren er betydelig mindre, end når man kører med Benzin“.

Der arbejdes ifølge fabrikanten på lignende generatorer i Tyskland, Frankrig, Belgien og Sverige.

Kilde: Trægasgenerator til selv se mindste vogne?, 12. oktober 1939, side 6, Kolding Folkeblad

1939 – Benzinrationeringen

Rationeringen af benzin kan mærkes rundt om i landet, os i Kolding. Politimester Thalbitzer har besluttet og rejse tiltale mod to benzinhamstrere, en gårdmand og en købmand.

Hos en gårdejer i det nordvestlige opland, nedgravet i hans mose, har Kolding Kriminalpoliti fundet en beholdning på 192 liter benzin. Hos en købmand syd for Kolding fandt politiet 100 liter benzin, opbevaret i garagen. Begge tilfælde er dog en overtrædelse af loven om opbevaring af brændbare væsker.

Rationeringen medfører for mange en besværligere hverdag, f.eks. droskebiler (taxaer) og lastbiler må nøjes med højst 60 procent af tidligere forbrug.

Formanden for Taxa i Kolding Aage Rudolf Hauschildt Jensen(født 1906) har flere kommentarer om det, han mener en takstforhøjelse ville være naturligt, men det kan kun ske med politiets tilladelse. Om bykørsel, indrømmer han at det er den mest uøkonomiske med kommentaren:

Ja, det er den, men vi maa jo sætte Farten ned, for at faa Benzinen til at strække mest mulig. Det er vi iøvrigt tvunget til allerede paa Grund af de mange Cyklister

På spørgsmålet om der er travlt for taxaerne for tiden, lyder det:

Det kan man egentlig ikke sige, Folk cykler jo i det gode Vejr – og spare i det hele taget paa Pengene i denne usikre Tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. september 1939, side 6 og 7.
Biografiske oplysninger om Hauschild Jensen: Kolding vejviser, og folketællingen 1940